atopisk eksem (original) (raw)
Et typisk sted å utvikle atopisk eksem er i bøyefurene, slik som bak knærne.
Atopisk eksem begynder ofte i barndommen. Atopisk eksem ses ofte som røde udslæt på kinderne.
Atopisk eksem er en hudsygdom, der forårsager tørre, kløende og røde udslæt. Forandringerne skyldes inflammation. Atopisk eksem begynder oftest i barndommen. En del af dem, der har atopisk eksem, har også andre af de atopiske sygdomme, som høfeber og astma. Disse sygdomme har det til fælles, at de skyldes hyperreaktivitet i immunsystemet.
Faktaboks
Ordet kommer af græsk atopos 'andet sted, anderledes'
Også kendt som
atopisk dermatit, astmaeksem, børneeksem, prurigo Besnier, Besniers prurigo
Forekomst
Atopisk eksem debuterer ofte i spædbarnsalderen som røde udslæt på kinderne. Mellem 15 og 20 % af alle børn i Skandinavien har atopisk eksem i en kortere eller længere periode under opvæksten. Forekomsten er steget de seneste årtier, men årsagen hertil er ukendt. De fleste bliver raske i løbet af opvæksten, men omkring ti procent har gener også i voksenalderen. Atopisk eksem er derfor en væsentlig hudsygdom også i den voksne befolkning.
Årsager til atopisk eksem
Årsagerne til atopisk eksem er komplekse og tæt knyttet til genetik og immunsystem. Tilstanden kan påvirkes af faktorer som blandt andet stress, allergier og forskellige irritanter.
Mange personer med sygdommen har én eller flere mutationer i genet, som koder for det strukturelle protein filaggrin. Det er fortsat uklart, hvilken rolle proteinet har i udvikling af sygdommen. Filaggrin spiller en vis rolle for hudens barrierefunktion. Hos patienter med atopisk eksem er barrieren svækket, og huden mister fugt, hvilket giver tør hud, og risikoen for at der opstår eksem øges.
Nogen personer med atopisk eksem har en "skævhed" i immunsystemet, som bevirker, at de har større risiko for at udvikle allergi, for eksempel over for pollen, husdyr og fødevarer. Allergierne skyldes produktion af IgE-antistoffer specifikt rettet mod det aktuelle allergen. Kun få personer har en tydelig sammenhæng mellem allergi og eksem, og selvom alle allergener fjernes, forsvinder eksemet normalt ikke. Mange, der har atopisk eksem, har slet ingen allergier.
Sygdomsmekanisme
Betændelsesreaktionen i huden er domineret af aktiverede T-celler. T-celler er en type hvide blodceller. Atopisk eksem kan opfattes som et ændret udtryk for samspillet mellem huden, immunsystemet og miljøet.
Nyere forskning har beskrevet, hvilke celler, der er aktive i betændelsen ved atopisk eksem. Desuden er der kortlagt en række signalmolekyler (cytokiner), som er hyppigere til stede i huden ved atopisk eksem. I dag er det muligt at fremstille antistoffer, der specifikt hæmmer eller blokerer sådanne signalmolekyler. Sådanne antistoffer kan bruges i behandling og til at forstå sygdomsmekanismerne bedre.
Symptomer på atopisk eksem
Det første tegn på atopisk eksem er ofte et rødt og tørt udslæt på kinderne, som typisk kommer til syne, når barnet er to til tre måneder gammelt. Udslættet kan sprede sig til andre dele af kroppen.
Fra småbarnsalderen vil udslættet have en tendens til at optræde i bøjefurer, særligt i albuebøjningen og knæhasen, på øjenlågene og omkring munden. På grund af kløen vil huden på disse steder kunne få et grovere, fortykket præg, såkaldt lichenificeret hud.
Hos voksne vil eksemet stadig ofte være lokaliseret til bøjefurer, men der er også en betydelig højere risiko for at få håndeksem. Det gælder særligt for dem, der arbejder i et erhverv med meget vand, affedtende stoffer eller kemikalier. Nogle udvikler også eksem i hoved- og halsregionen med generende udslæt på øjenlågene. Kløe er ofte meget generende, og kan ofte forstyrre nattesøvnen.
Udslættet kan i perioder blive voldsomt og væskende. Det kan være et tegn på, at der er kommet infektion med bakterier i eksemet. Svære tilfælde af atopisk eksem medfører normalt betydeligt reduceret livskvalitet.
Behandling af atopisk eksem
Et overordnet mål ved behandlingen af atopisk eksem er langvarig og stabil kontrol over betændelsen i huden.
Det er vigtigt for personen og/eller forældrene til barnet med atopisk eksem, at de har tilstrækkelig viden om sygdommen. På den måde opnås den bedste mestringsevne. Det er vigtigt med god hudpleje med parfumefri fugtighedscreme og at undgå de forværrende faktorer, som kan være hudirritanter, stress og allergener. Selve eksemet (betændelsen) i huden skal behandles tilstrækkeligt. Ofte er der behov for at gentage behandlingen, hvis udslættet viser sig igen.
De mest anvendte behandlingsmidler er kortisoncremer og calcineurinhæmmere, som i mange lette og moderate tilfælde kan kontrollere udslættet. Fugtighedscremer er vigtige for at styrke hudens barriere. Fugtighedscremer virker tillige forebyggende og kan modvirke forværring af udslættet. Behandling med ultraviolette stråler kan også lindre generne. I nogle tilfælde er det nødvendigt med antibakterielle midler. I de mest alvorlige tilfælde af atopisk eksem er det nødvendigt med systemisk behandling med for eksempel tabletter eller injektioner.
Afklaring af allergier
Eventuelle allergier skal diagnosticeres, og man bør forsøge at undgå allergiudløsende stoffer. Specielt hos små børn kan allergier over for visse fødevarer være af betydning, særligt allergier over for æg og mælk. Allergier over for husdyr, husstøvmider og enkelte andre allergener, der kan komme i direkte kontakt med huden, kan også have betydning hos nogle personer med atopisk eksem.
Fugtighedscremer
Atopisk eksem er en sygdom, hvor hudens barrierefunktion er nedsat. Brug af parfumefri fugtighedscremer, der kan styrke og stabilisere huden barrierefunktion, er en væsentlig del af behandlingen. Herved undgås, at huden bliver tør og kløende. Imidlertid har fugtighedscremer ingen effekt på betændelsen i huden. Den skal som før nævnt behandles med betændelsesdæmpende midler som kortison eller calcineurinhæmmere.
Kløestillende midler
Kløestillende midler har en meget begrænset plads i behandlingen. De har ingen effekt på eksemet, og den mest effektive måde at hæmme kløen på er at kontrollere selve eksemet.
Bakteriedræbende midler
Bakteriedræbende midler er vigtige, hvis eksemet der inficeret. Selve infektionen forværrer som regel eksemet. Antibiotika har kun effekt på infektionen, og der bør følges op med intensiveret behandling af eksemet, så det igen kommer under kontrol.
Kortisoncremer
Kortisoncremer dæmper betændelsesreaktionen i huden. Hvis kortisoncremerne bruges på den rigtige måde, er de både sikre og effektive. Atopisk eksem reagerer normalt godt på denne type cremer. På grund af bivirkninger kan kortisoncremerne kun anvendes i begrænsede perioder; det gælder især brug i ansigtet og særligt omkring øjnene.
Man indleder med daglig brug af kortisoncremen, indtil der er opnået god kontrol over udslættet. Der fortsættes med vedligeholdelsesbehandling én til to gange om ugen. Ved opblussen kan det være aktuelt med nye perioder med daglig behandling. Hvis aktiviteten i udslættet er så stor, at der ikke opnås kontrol uden overforbrug af kortisoncremer, er der behov for et alternativ til kortisoncremer.
Lokale calcineurinhæmmere
Lokale calcineurinhæmmere er et alternativ til kortisoncremer ved eksem på visse steder. De er effektive og har den fordel, at de kan bruges over længere tid, også på de mere sarte hudområder som for eksempel øjenlåg.
Calcineurinhæmmere kan give en brændende, sviende fornemmelse i det behandlede hudområde i forbindelse med påsmøring. Dette aftager normalt efter nogle minutter og bliver ofte bedre efter nogle dages behandling. For personer, der tåler calcineurinhæmmere, kan det være en god behandling, og hos nogle kan calcineurinhæmmere erstatte kortisoncremer.
Ultraviolet lys (UV-behandling)
Personer med atopisk eksem er normalt mindre generet om sommeren. Årsagen hertil er blandt andet, at ultraviolette stråler dæmper eksemet. Dette udnyttes også i behandlingen. Mest anvendt er lysbehandling med smalspektret UVB, såkaldt TL01, som kan bruges i perioder for at reducere behovet for anden behandling.
Systemisk behandling
Hvis lokalbehandling og eventuel lysbehandling ikke har tilstrækkelig effekt, kan det være aktuelt at bruge systemisk behandling, det vil sige tabletter eller injektioner. Lægemidlerne påvirker forskellige dele af immunsystemet.
Systemisk behandling gives som kortisontabletter, methotrexat eller præparater, der hæmmer bestemte signalmolekylerinvolverede i den inflammatoriske proces.
Kortisontabletter (prednisolon) har en meget hurtig og god effekt på atopisk eksem. Hvis eksemet kommer hurtigt tilbage ved udtrapning af behandlingen, må alternativer overvejes.
Methotrexat er et lægemiddel, der ofte bruges mod et vedvarende og udbredt atopisk eksem. Lægemidlet har en meget god, men ikke hurtigt indsættende effekt på en række sygdomme, der skyldes øget aktivitet i immunsystemet. Behandling er en specialistopgave, og der er behov for blodprøvekontrol under behandlingen. Methotrexat kan give alvorlige bivirkninger, men er sikkert, hvis det bruges korrekt. Behandlingen varer ofte flere år.
Der findes en række nyere lægemidler, der hæmmer signalmolekyler, der driver betændelsesreaktionen i huden ved atopisk eksem. Eksempler på sådanne mediciner er dupilumab og abrocitinib. Effekten er gennemgående meget god, samtidig med at der er få bivirkninger. De nye lægemidler har for mange af de mest alvorligt plagede patienter givet betydeligt forbedret livskvalitet. Behandlingen er kostbar, og der er derfor sat en række krav, der skal være opfyldt, før man kan få behandling med disse lægemidler.
Prognose
Mange børn, der har atopisk eksem, bliver fri for sygdommen i opvæksten. For mange voksne er atopisk eksem en kronisk sygdom med varierende forløb. De fleste kan kontrollere sygdommen ved systematisk og proaktiv egenbehandling og ved at være opmærksom på faktorer, der forværrer eksemet. Personer med den mest alvorlige grad af sygdommen kan få hjælp med nye, effektive lægemidler.