korsben (original) (raw)
Korsbenet er den nederste del af rygsøjlen. Det består af fem til seks sammenvoksede hvirvler. Korsbenet er bredt, krummet og nærmest trekantet med spidsen nedad og den konkave flade vendt fremad. På hver side, både foran og bagved, er der store åbninger for nerverne, der kommer ud fra rygmarvskanalen her.
Faktaboks
Navnet korsben skyldes en fejloversættelse. På græsk hed benet hieros, som betyder 'stor', men også 'hellig'. Munkene, der i middelalderen skulle oversætte de græske tekster til latin, valgte i deres fromhed det forkerte ord, således at det i stedet blev 'det hellige ben' eller altså korsbenet.
Også kendt som
_os sacrum (_af latin sacer 'hellig')
Korsbenets øvre fremtrædende kant (promontorium) vender skråt fremad. Dette gør, at rygsøjlen hviler på en næsten 45° skrå flade. Til hver side har korsbenet forbindelse med begge hofteben gennem sakroilikaleddet (også kaldet SI-leddet), således at det samtidig bliver den bageste del af bækkenet. De to SI-led mellem hoftebenene og korsbenet er næsten lodrette, på trods af at de bærer hele vægten af overkroppen. De er ujævne i overfladen og stramt forbundet med kraftige ledbånd både på forsiden og bagsiden, således at bevægelserne i leddene bliver minimale. Den nederste spids af korsbenet danner ledflade med halebenet (os coccygis).
Brud i korsbenet forekommer kun ved meget stor belastning; bækkenbrud er langt hyppigere.