sakroiliakaled (original) (raw)
Sakroiliakaleddene er ægte led mellem hoftebenet og korsbenet. Leddene står næsten lodret. Ledfladerne har form som et øre og kaldes facies auricularis (fra latin facies 'flade' og auris 'øre').
Faktaboks
Også kendt som
sacroiliacaled, SI-led, articulatio sacroiliaca
Ledfladerne er beklædt med brusk og har en ujævn overflade, men passer til hinanden, næsten som afstøbninger. Leddet har derfor meget lille bevægelighed (amfiartrose). Dette er vigtigt, fordi sakroiliakaleddene overfører vægten fra hele overkroppen til bækkenet.