kropscelle (original) (raw)
Kropscelle, også kaldet en somatisk celle, er en fællesbetegnelse for alle de celler, der udgør en krop, dvs. væv og organer. Dette gælder dog ikke kønscellerne (sædceller og ægceller).
Faktaboks
Også kendt som
somatiske celler
Kropscellerne er diploide, hvilket vil sige, at de har to sæt kromosomer. Kropscellerne hos mennesket har 46 kromosomer ordnet i 23 kromosompar. Det ene kromosom i et kromosompar kommer fra faderen og det andet kommer fra moderen. Delingsprocessen for kropsceller kaldes mitose. Omvendt er kønscellerne haploide og har kun ét sæt kromosomer.