nordamerikanske sprog (original) (raw)
De nordamerikanske sprogs udbredelse afspejler koloniseringens kronologi, idet de oprindelige sprog i de først koloniserede områder på østkysten er delvis forsvundet, mens sprog som navajo, cree og ojibwa fortsat består på de vestlige og centrale dele af kontinentet. Europæernes ankomst fordrev mange oprindelige folkeslag, og en del nordamerikanske sprog tales derfor uden for deres oprindelige område. Således blev mange østlige stammer i 1830'erne tvangsforflyttet til reservater vestpå, mens andre selv foretrak nye områder, fx ojibwa, der fra egnen omkring De Store Søer drog vestpå pga. pelshandel med europæerne. De farvede områder angiver, hvor der tales nordamerikanske sprog, også i områder, hvor denne del af befolkningen ikke udgør et flertal. Mht. de oprindelige sprog i andre dele af de amerikanske kontinenter, se kort til mellemamerikanske sprog og sydamerikanske sprog.
Nordamerikanske sprog er de oprindelige sprog, der tales i Nordamerika (USA, Canada og det nordlige Mexico), eller som taltes der i fortiden.
På grund af kolonisering og pres for at skifte til kolonisprog som engelsk, fransk og spansk har mange nordamerikanske sprog har i dag meget få talere. Nogle af sprogene tales dog af flere tusinde mennesker; det gælder bl.a. navajo, ojibwe, cree, pima, lakota, apache, og inuktitut.
Nordamerika er historisk set et meget sprogrigt kontinent; dets sprog tilhører ca. 25 sprogfamilier, hvortil kommer dusinvis af isolater, dvs. sprog, som man har ikke har kunnet sammenkæde som beslægtede med andre sprog.
Navne
Mange navne på nordamerikanske sprog stammer fra nabofolk eller fra europæerne og har ofte nedsættende betydning, fx er sprogbetegnelsen mohawk algonkinsk for 'kannibal'. I dag har en række sprog fået deres oprindelige navne igen, fx kwak'wala for kwakiutl, quechan for yuma og ohlone for costanoan, i listen nedenfor gives både deres egne navne og de navne der er blevet brugt i litteraturen.
Slægtskabsmæssig inddeling
De største og mest kendte af de ca. 180 indianske sprog, som endnu tales i USA og Canada. Befolkningstal er overvejende fra 1990 eller senere. Oprindelige sprog i Mexico er omtalt i artiklen mellemamerikanske sprog.
- Na-dené
- Tlingit tales af ca. 850 i Alaska og NV-Canada.
- Haida tales af mindre end hundrede på Queen Charlotte Islands i British Columbia, Canada.
Athapaskiske sprog - Navajo, også kaldet navaho eller dine, tales af ca. 150.000 i Arizona, New Mexico, Utah og Colorado.
- Apache er fællesbetegnelsen for fem dialekter eller sprog, der tales af ca. 14.000 i Arizona, New Mexico og Oklahoma.
- Slavey, chipewyan, dogrib, carrier og chilcotin mfl. tales hver af 2000-4000 i Vestcanada.
- Algonkin
Østalgonkin- Micmac eller mi'kmaq tales af ca. 7000, især i det østligste Canada.
- Maliseet og passamaquoddy er beslægtede dialekter og tales af mindre grupper i hhv. Canada og Maine i USA.
- Mohikansk og massachusett blev tidligere talt hhv. langs Hudsonfloden og i Massachusetts, USA.
Centralalgonkin - Cree tales af ca. 80.000 især i Ontario, Manitoba og Saskatchewan.
- Ojibwa, også kaldet anishinaabemowin, chippewa eller salteaux, tales af ca. 60.000, i USA fra Montana i vest til Michigan i øst, i Canada i Ontario, Manitoba og Saskatchewan.
- Innu, også kaldet montagnais tales af ca. 8000 i Québec og Newfoundland.
- Algonkinsk, fox, potawatomi, shawnee og menominee mfl. tales af mindre grupper spredt i Canada og USA.
Præriealgonkin - Blackfoot tales af ca. 5000 i Alberta i Canada og Montana i USA.
- Cheyenne tales af ca. 1700 i Montana og Oklahoma.
- Makro-sioux
Siouxsprog- Dakota opdelt i santee-sisseton og yanktonai undergrupper tales af over 20.000 i Nebraska, Minnesota, North og South Dakota og Montana i USA samt Manitoba og Saskatchewan i Canada.
- Lakota, lakhota eller teton tales af ca. 6000 i de samme områder som dakota.
- Crow eller absaaloke tales af over 4000 i Montana.
Irokesiske sprog - Cherokee tales af ca. 20.000 i Oklahoma og North Carolina.
- Mohawk tales af ca. 3000 i staten New York i USA samt i Québec og Ontario i Canada.
Caddosprog - Caddo og pawnee tales af ganske få i Oklahoma og North Dakota.
- Muskogee sprogene omfatter blandt andet choctaw, creek og chickasaw der hver tales af hhv. ca. 9000 og ca. 4000 og ca. 100.
- Salish sprogene omfatter bl.a. shuswap, okanagan-colville, bella coola, halkomelem, spokane, kalispel-flathead og coeur d'Alène; sprogene tales af ganske få især i staten Washington i USA og i British Columbia i Canada.
- Wakash sprogene omfatter blandt andet kwakwa'kw (også kaldet kwakiutl) og nuu-chah-nulth (også kaldet nootka) der hver tales af ca. 200 i Vestcanada og nordvestlige dele af USA.
- Kiowa-tanoansk omfatter tewa, nord- og sydtiwa, jemez og kiowa der hver tales af ca. 800-2500 i SV-USA.
- Uto-aztekisk omfatter bl. a. pima-pápago eller O'odham (ca. 10.000) og hopi (ca. 5000) i Arizona_,_ ute og paiute (begge ca. 1500-2000) spredt i USA samt comanche (ca. 200) i Oklahoma.
- Hokan er en postuleret, men endnu ikke accepteret, nord- og mellemamerikansk sprogæt med få og små nutidige sprog, bl.a. mojave og yumasprogene, der tales i Californien og Arizona.
- Penutisk, ligeledes ikke endeligt accepteret, omfatter bl.a. yakima, nass-gitksan, tsimshian, nez percé, klamath-modoc og maidu og tales af mindre grupper på Nordamerikas Stillehavskyst fra Alaska til Californien; nogle medtager flere mellem- og sydamerikanske sprog samt de små _yuki-_golf-sprog i SV- og SØ-USA.
- Isolater
- Keresansk tales af ca. 8000 pueblo-indianere i New Mexico.
- Zuni tales af ca. 6500 i New Mexico.
- Kutenai, også kaldet skalzi, arc-a-plat eller flatbow, tales af ganske få i Idaho i USA og British Columbia i Canada.
For de nordamerikanske indianske sprog har klassifikationen som ved andre indianske sprog været stærkt omdiskuteret, men 1880-1930 blev der opnået en vis enighed herom. Især på kontinentets nordvestkyst, det nordlige Californien, pueblo-området og prærien danner det store antal forskellige sprog sprogforbund. På trods af fællestræk er sprogene alene i Californien dog indbyrdes mere forskellige end Europas sprog.
En række pidgin-sprog, som ikke længere tales, er udviklet ved kommunikation mellem indianske grupper: Foruden det største, chinook jargon, der på nordvestkysten var lingua franca for mere end 100 sproggrupper, fx også mobilian jargon i det sydøstlige USA; andre opstod ved mødet mellem amerikanske og europæiske sprog, fx broken slavey i Vestcanada, michif i North Dakota og baskisk-algonkinsk i det sydøstligste Canada; sidstnævnte er det tidligst dokumenterede og opstod ved mødet mellem baskiske fiskere og micmacgruppen.
Lydsystemer
Nogle nordamerikanske sprog har meget komplekse lydsystemer med mange distinkte lyde (fonemer), især på nordvestkysten; fx har tlingit omkring 50 konsonant- og vokallyde, og konsonantophobninger er almindelige; ekstreme eksempler er chinook ítpckt 'han kom op' og bella coola nmnmk 'dyr'. Øst for Rocky Mountains er sprogene udtalemæssigt enklere. Et udbredt særtræk er glottale lukkelyde, der minder om det danske stød — både som selvstændige lyde og som glottaliserede konsonanter. Lyden [k] er distinktiv i forhold til [q], der er en uvulær lukkelyd, som også kendes fra grønlandsk. Også labiovelaren [kw] er ret udbredt. I bl.a. irokesiske og athapaskiske sprog er der ingen bilabiale lukkelyde som [p] og [b].
Grammatik
I den ellers rige variation i de grammatiske systemer er visse fællestræk særlig udbredte eller påfaldende. Et af dem er polysyntese, jf. dette eksempel fra en fortælling på wichita: wá-c'ar'a kiya-kíriwa-c'árasarikìtà'ahí-rikss niya-hkwírih 'ved at foretage mange ture bar egernet den store mængde kød op til toppen af træet, siges det'. De tre ord består af følgende elementer, som i et vist omfang ændrer udtale, når de kombineres. De leksikalske morfemer er wa-c'ar'a 'egern', riwa-c 'stor (mængde)', 'aras 'kød', kita 'top', 'a 'komme', ya-k 'træ' og wi 'opretstående'. Hertil kommer grammatiske morfemer, fx na for participium og hrih for lokativ; endelig markerer kiya, at der er tale om et citat.
I nordamerikanske sprog markeres personkategorien oftest ved præfikser på verber og substantiver, hvor dansk bruger pronominer. Ord, der udtrykker slægtskab eller andre nære forbindelser, ledsages altid af en angivelse af, hvem besidderen er, fx 'min mor' og ikke blot 'mor'. Lokativiske endelser er almindelige. Hel eller delvis gentagelse af stavelser i verber og substantiver udtrykker ofte gentagelse af en handling. Også ergative træk er repræsenteret i nordamerikanske sprog som chinook og tsimshian, mens mutsun og chumash har nominativ-akkusativ-systemer. Mere almindeligt er et såkaldt aktivt kasussystem; se kasus. Her markeres deltagernes grad af kontrol over handlingen grammatisk, fx i sproget koasati, hvor 'jeg' udtrykkes med hhv. li som agent og a som patient:
Grammatik
| afá∙ka-li-t | a-afá∙ka-t |
|---|---|
| le-jeg (agent)-datid | jeg (patient)-le-datid |
| 'jeg lo' | 'jeg brød ud i latter' |
Skriftsystemer
Flere grupper, bl.a. cree, chipewyan, fox og micmac, har haft deres egne skriftsystemer siden 1800-t.; mest berømt er stavelsesskriften for cherokee, der blev opfundet i 1819 af indianeren Sequoya, som lod sig inspirere af de europæiske bogstaver uden dog at kende deres egentlige brug. Hans skriftsystem, der stadig er i brug, blev modtaget entusiastisk af cherokeefolkets medlemmer.
Ordforråd
Af låneord fra indianske sprog til engelsk kendes bl.a. ord som mokkasin og tomahawk fra algonkin, totem og tipi fra dakota, potlatch fra chinook jargon og squash fra massachusett. Stednavne af indiansk oprindelse er fx Mississippi af ojibwa missi- 'stor' og -sīpi 'flod' og Minnesota af dakota mnisota 'tåget vand'.
Sprogenes vilkår i nutiden
Omkring en tredjedel af de nordamerikanske sprog er blevet udryddet som følge af europæernes ankomst. Af de ca. 180, som endnu tales, er det kun ca. 20%, der fungerer som modersmål for børn, heriblandt navajo, ojibwa, cherokee og dakota. Tabet bekymrer både sprogvidenskaben og de etniske grupper, der hermed mister deres mest markante relation til fortidens kulturtraditioner.