skrumpelever (original) (raw)
Endestadiet af skrumpelever med omdannet bindevæv og knuder.
Skrumpelever er en kronisk sygdom i leveren, der er karakteriseret ved omdannelse af det normale levervæv til bindevæv (fibrose) med samtidig dannelse af større eller mindre knuder (regenerationsknuder) af nydannede leverceller. Skrumpelever er slutstadiet af flere forskellige leversygdomme.
Faktaboks
Også kendt som
cirrhose, cirrhosis hepatica, levercirrose (ordet cirrose kommer af græsk kirrhos 'gul-brun af farve')
Betegnelsen skrumpelever er delvis misvisende, idet leveren først skrumper i det sidste stadium af sygdommen, og den kan i de tidligere stadier tværtimod være forstørret pga. øget fedtindhold.
Forekomst
Der er i Danmark ca. 14.000 personer med skrumpelever. Sygdommen kan forekomme i alle aldre, men er hyppigst hos 50-60-årige og hyppigst hos mænd. Der registreres årligt omtrent 1700 nye tilfælde.
Årsager og sygdomsmekanismer
Den hyppigste årsag til skrumpelever i Danmark er alkoholrelateret fedtlever. På verdensplan er kronisk virus-leverbetændelse den hyppigste årsag. Skrumpelever kan også opstå ved kronisk immunbetinget betændelse (autoimmun hepatitis).
Skrumpelever ses også ved abnorm aflejring af f.eks. jern som ved hæmokromatose, abnorme proteiner ved alfa-1-antitrypsinmangel, eller kobber ved Wilsons sygdom. Endelig ses skrumpelever ved langvarig galdegangsygdom f.eks. primær biliær cholangitis (PBC) og primær skleroserende cholangitis (PSC) eller anden langvarig hindring af galdeafløbet fra leveren (sekundær biliær cirrose).
Sygdommen medfører nedsættelse af leverens normale funktioner samt øget modstand mod portåreblodets gennemstrømning i leveren. Den øgede modstand resulterer dels i forhøjet tryk i portåren, og dels at en del af blodet fra mave-tarm-kanalen ledes uden om leveren.
Ved skrumpelever vil ascites disponere til spontant opstået infektion (spontan bakteriel peritoneitis) i væsken i bughulen. Ved fremskreden skrumpelever kan nyrefunktionen nedsættes eller helt ophøre på grund af fald i nyrernes blodgennemstrømning (hepatorenalt syndrom), men nyrerne vil atter fungere normalt, hvis blodtryk og kredsløbsfunktionen kan normaliseres medicinsk eller leverfunktionen normaliseres, fx efter en levertransplantation. Skrumpelever disponerer desuden til udvikling af primær leverkræft.
Symptomer ved skrumpelever
Symptomerne ved skrumpelever er dels en følge af den nedsatte levercellefunktion med gulsot, træthed, forvirring og nedsat hjernefunktion (hepatisk encefalopati) stigende til bevidstløshed (leverkoma), dels en følge af det øgede portåretryk med ansamling af væske i bughulen (ascites) og dannelse af åreknuder (varicer) på den nedre del af spiserøret, hvilket kan give anledning til kraftig blødning med opkastning af blod (hæmatemese).
Diagnose
En sikker diagnose af sygdommen kan opnås ved mikroskopisk undersøgelse af en prøve af levervæv (leverbiopsi), udtaget med en tynd nål, eller ved påvisning af øget tæthed af levervævet med en særlig ultralydsundersøgelse kaldet fibroelastografi. Ofte kan diagnosen stilles med stor sikkerhed ud fra en kombination af kendt stort alkoholforbrug, unormale blodprøver og påvisning af en puklet lever ved ultralydsundersøgelse eller CT-scanning.
Behandling af skrumpelever
Den eneste effektive behandling af skrumpelever er levertransplantation. I de tilfælde, hvor alkohol er årsagen, kan sygdommens udvikling ofte bremses, og undertiden sættes tilbage, ved total alkoholafholdenhed. I tilfælde af kronisk virus-leverbetændelse er behandlingen inaktivering af virus med medicin, ved autoimmun leverbetændelse gives immunhæmmende lægemidler og ved de medfødte sygdomme, hæmokromatose og Wilsons sygdom, fjernes aflejret jern med gentagne åreladninger, og kobberoverskud fjernes med livsvarig indtagelse af lægemidler.
Behandling af følger
En række følger af sygdommen kan behandles. Væske i bughulen (ascites) kan oftest behandles med nedsat saltindtagelse og vanddrivende medicin. Det øgede tryk i portåren kan nedsættes med medicin eller ved indsættelse af en shuntforbindelse (TIPS) mellem portåren og blodåre, der leder blodet fra leveren – hvorved risiko for blødning og udvikling af ascites nedsættes. Åreknuder i spiserøret kan lukkes ved påsætning af elastikker. Denne behandling benyttes også, sammen med blodtryksnedsættende medicin, til standsning af blødning fra åreknuderne. Ved skrumpelever er påvirkningen af hjernefunktionen afhængig af bakterierne i tyktarmen, og behandlingen består derfor i fremkaldelse af diarré, indgift af antibiotika og supplerende diæt.