speedway (original) (raw)
Danskeren Hans Nielsen i front i feltet under sit sidste VM-løb i Grand Prix-finalen i Vojens, 1999. VM 1999 blev vundet af svenskeren Tony Rickardsson, mens Nielsen sluttede på en samlet tredjeplads.
Speedway er en motorcykelsport, som dyrkes på permanente, 300-400 m lange rundbaner. Der køres altid fire kørere ad gangen venstre om over fire omgange, og derfor er kørerens venstre støvle forsynet med en slæbesko af jern.
Faktaboks
Ordet kommer fra engelsk speedway 'væddeløbsbane', af speed 'fart' og way 'bane, vej'.
Også kendt som
tidligere kaldet dirttrack
Motorcyklerne er specialbyggede uden gear og bremser. Motoren er højkomprimeret og bruger brændstoffet metanol. Motorydelsen er 70-75 HK.
Der gives point 3-2-1-0 i hvert heat, og når alle har mødt alle, er vinderen den som har flest point. I nyere tid køres 20 heats med 16 kørere, alle mod alle. De otte bedste går i to semifinaler med fire i hver. Fra hver semifinale går to kørere videre til selve finalen med fire kørere
Oprindelse
Ole Olsen vandt i 1971 Danmarks første verdensmesterskab i speedway, og han blev forbillede og læremester for en generation af speedwaykørere, som bragte Danmark ind i verdenseliten. Fotografi fra Vojens i 1977, hvor Ole Olsen vandt Guldbarreløbet.
Speedway blev opfundet under navnet dirttrack i Australien i 1923 af forretningsmanden Johnnie Hoskins, som en overgang var formand for en atletikklub i byen West Maitland i New South Wales. Det var også Hoskins, som skabte formatet, hvor alle kører mod alle, i heats af fire mand på banen.
I 1936 var Hoskins med til at introducere det første individuelle verdensmesterskab.
Speedway i Danmark
Der har været kørt speedway i Danmark siden 1927-28, men sporten fik et veritabelt boom og et folkeligt gennembrud efter Ole Olsens første VM-titel i 1971.
I Danmark dyrkes speedway fra treårsalderen som micro-speedway på 50 cm3-maskiner, fra tiårsalderen som mini-speedway på 85 cm3-maskiner og fra 16-årsalderen på 500 cm3-maskiner. Der er fire kørere på banen i hvert heat, som køres over fire omgange; hvert heat tager ca. 60 sekunder.
Kørerne har hjelmfarverne rød, blå, hvid og gul, så dommer og publikum altid kan se, hvem der er hvem. Det er dommeren, som udløser den elektroniske startsnor, når kørerene – inden for 2 minutter – skal holde klar.
Formater
Ole Olsen øverst på sejrsskamlen. Til venstre ses Erik Gundersen, til højre Tommy Knudsen. Foto fra Vojens, 1981.
Speedway er en individuel sport, men der dystes også hold mod hold i internationale ligaer. Det betyder, at nogle speedwaykørere kan være holdkammerater i Sverige den ene aften og modstandere i Polen få dage efter.
En professionel speedwaykører optræder typisk i to – tre lande om ugen på hold, plus eventuelt individuelle kvalifikationsløb, VM Grand Prix, EM-løb eller endagsklassikere i weekenden. Et normalt speedwayløb består af 20 heats, hvor alle møder alle. Alle kørere er på banen fem gange og scorer point 3-2-1-0.
I nogle løb – som VM Grand Prix – går de otte bedste videre til to semifinaler, hvoraf to fra hver semifinale går i finalen med fire kørere. I andre løb er det den højest scorende som vinder. Hvis to kørere står a point, kan der være omkørsel om den endelige sejr.
Nogle lande har et lidt andet format og antal heats i deres nationale ligaer.
Inden for sporten arbejdes der kontinuerligt med miljø og sikkerhed, bl.a. i form af nedsættelse af støjgrænser, sikrere baner med luftpuder, Airfence, og personligt udstyr.
Nationer
Danmarks fem individuelle verdensmestre. Fra venstre Erik Gundersen (1984, 1985, 1988), Jan O. Pedersen (1991) Nicki Pedersen (2003, 2007, 2008) Ole Olsen (1971, 1975, 1978) og Hans Nielsen (1986, 1987, 1989, 1995)
De store speedwaynationer er Storbritannien, Danmark, Sverige, Polen, Tjekkiet, Rusland, Letland, Slovenien, Kroatien, Frankrig, Australien, New Zealand og USA.
Der har været afviklet individuelt VM siden 1936, senere også for par, hold og 1.000 meter langbane. I 1995 blev de klassiske en-aften-finaler afløst af en international Grand Prix serie med 10-12 løb i forskellige lande
Som den eneste kører nogen sinde var Erik Gundersen i 1985 indehaver af alle fire VM titler på samme tid.
Den første internationale danske speedwaykører var Morian Hansen (1905-1995), og siden begyndelsen af 1970'erne har danske kørere været blandt de førende med navne som Ole Olsen, Hans Nielsen, Erik Gundersen, Jan O. Pedersen og Nicki Pedersen.
I Danmark er sporten inddelt i en professionel speedwayliga og 1. og 2. division. I 2005 var der 649 aktive udøvere med licens fordelt på 25 rene speedwayklubber, organiseret i Danmarks Motor Union (DMU).
Danske verdensmestre i speedway, individuelle titler
| År | Verdensmester |
|---|---|
| 1971 | Ole Olsen |
| 1975 | Ole Olsen |
| 1978 | Ole Olsen |
| 1984 | Erik Gundersen |
| 1985 | Erik Gundersen |
| 1986 | Hans Nielsen |
| 1987 | Hans Nielsen |
| 1988 | Erik Gundersen |
| 1989 | Hans Nielsen |
| 1991 | Jan O. Pedersen |
| 1995 | Hans Nielsen |
| 2003 | Nicki Pedersen |
| 2007 | Nicki Pedersen |
| 2008 | Nicki Pedersen |
Andre former for speedway
Isspeedway køres på isbaner, med stålpigge på dækkene. Græsbaneløb og langbane- eller 1000 m-løb køres på længere baner.
Speedway må ikke forveksles med den amerikanske bilsport speedway, som køres på 1600 m lange asfaltbaner med oplagte sving.