store bededag (original) (raw)
Borgerskabets tradition med at gå tur på volden aftenen før store bededag er foreviget på Andreas Herman Hunæus' maleri På Københavns Vold aftenen før Store Bededag fra 1862. På det tidspunkt var skikken allerede over hundrede år gammel. Til venstre ses bl.a. prinsesse Caroline og prins Ferdinand. Billedet ejes af Statens Museum for Kunst, men er deponeret på Københavns Bymuseum.
Fagbevægelsens demonstration "Bevar store bededag" på Christiansborg Slotsplads den 5. februar 2023.
Store bededag var en dansk, kristen helligdag. Den faldt den fjerde fredag efter påskedag. Folketinget vedtog i 2023 at afskaffe store bededag som officiel fridag i Danmark, samtidig med at den blev afskaffet som helligdag i folkekirkens kirkeår. Afskaffelsen havde virkning fra 2024; dog gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Store bededags oprindelse
Store bededag blev lovfæstet i 1686 med baggrund i endnu ældre traditioner, nemlig ugentlige fastedage på onsdage og fredage, tilbagevendende årlige bededage om foråret og ekstraordinære bededage, der i 1500-tallet og 1600-tallet blev holdt over flere dage i Danmark og Norge ved truende situationer.
Den udbredte opfattelse, at det var Struensee, der indførte store bededag som erstatning for en række helligdage, er forkert. Under helligdagsreformen i 1770 valgte Struensee tværtimod at bibeholde bededagen, hvis forskellige traditioner nød stor popularitet i den danske befolkning. Initiativtager til den kongelige forordning i 1686 var Sjællands daværende biskop, Hans Bagger.
Store bededag er helligdagens folkelige betegnelse. Dagen blev indført under navnet Ekstraordinær Almindelig Bededag.
Skikke
En række danske og internationale kirker afholder hvert år en fælles forbønsgudstjeneste Bøn for nationen på store bededag. Her fra Københavns Domkirke 13.5.2022, hvor præster og kirkeledere fra tre kontinenter bad for Danmark og for fred i verden.
Både store bededag og årets øvrige bededage blev indvarslet aftenen forinden ved kirkernes store stormklokker. Det var et signal om, at al handel da måtte ophøre og beværtninger skulle lukke ned. Selve bededagen var længe en streng fastedag.
At gå på volden (Christianshavns Vold) for at høre kirkeklokkerne er en københavnertradition, der kan føres tilbage til 1747, da Vor Frue Kirke fik et nyt klokkespil.
Ifølge loven var store bededag en arbejdsfri dag, der skulle dedikeres til bod og bøn. Københavnske bagere fandt derfor på at bage nogle hvedeknopper, som kunne varmes og spises dagen efter. Efterhånden blev det almindeligt i hele landet at spise de varme hveder om torsdagen – storebededagsaften.
Efter at store dele af de københavnske volde blev nedlagt i midten af 1800-tallet, henlagde mange københavnere deres spadsereture til Langelinie, Christianshavn eller især Kastellet, hvor også studenterne samledes. Traditionen med at gå tur på byens volde bredte sig i 1800-tallet til andre danske byer og vedligeholdes stadig til en vis grad.
I de første årtier af 1900-tallet var der tradition for, at rivaliserende drengegrupper fra forskellige dele af København stødte sammen ved Christianshavns Vold i det, der i samtiden blev omtalt som Storebededagsslaget.
Store bededag i Tyskland
Store bededags historie
1500-tallet
Det bliver almindelig praksis at afholde flere årlige bededage
1686
Store bededag lovfæstes på initiativ af Sjællands biskop, Hans Bagger
1747
Traditionen med at gå på volden begynder
1770
Ved en helligdagsreform beslutter Struensee at beholde store bededag som helligdag
1800-tallet
Aftenturen på voldene flytter til Kastellet, Christianshavn og Langelinie; skikken breder sig til resten af landet
1950
Store bededag flyttes i Norge fra en fredag til en søndag
2010
Radikale Venstre ønsker som oppositionsparti at afskaffe store bededag
2012
S-R-SF-regeringen ønsker at afskaffe store bededag, men må opgive
december 2022
Den nye SVM-regerings program lægger op til at afskaffe en helligdag
januar-februar 2023
Fagbevægelsen fører kampagne mod afskaffelsen af store bededag
28. februar 2023
Folketinget vedtager at afskaffe store bededag som helligdag
2. marts 2023
Københavns Kommune vedtager at bevare store bededag i kommunen
Store bededag i Tyskland (Buß- und Bettag) var indtil 1994 en helligdag i slutningen af november inden for den protestantiske og den reformerte kirke. En af begrundelserne for at afskaffe den var, at man tre år forinden havde indført den tyske genforeningsdag (Tag der deutschen Einheit) den 3. oktober som officiel fridag i anledning af de to Tysklandes genforening i 1990. I delstaten Sachsen opretholdes Buß- und Bettag dog som helligdag. I Berlin er der på dagen ingen skolepligt for protestantiske børn, mens skolerne i det katolske Bayern holder undervisningsfri, idet skoledagen er reserveret til andre aktiviteter end undervisning.
Afskaffelsen af store bededag i Danmark
Det har flere gange været diskuteret, om store bededag enten skulle afskaffes som helligdag eller henlægges til efteråret. Den debat opstod f.eks. i 1905 og igen i 1949 i forlængelse af, at statsministeren ønskede at indstifte befrielsesdagen d. 5. maj som en særlig minde- og fridag.
I forbindelse med de trepartsforhandlinger, som i 2012 foregik mellem regeringen, lønmodtagere og arbejdsgivere, lagde den daværende regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt op til at sløjfe store bededag. Ideen var først blevet lanceret af Radikale Venstre, mens partiet var i opposition i 2010, efter at beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv i 2007 havde peget på, at en flytning af store bededag fra fredag til søndag kunne øge arbejdsudbuddet med omkring 10.500 personer og give ca. 2 mia. kroner mere i statskassen. Afskaffelsen blev imidlertid ikke til noget, da både regeringens støtteparti Enhedslisten og den borgerlige opposition var imod, ligesom ideen var stødt på hård modstand i dele af fagbevægelsen.
SVM-regeringens forslag og lovændring, 2022-2023
I december 2022 blev spørgsmålet aktuelt igen, da den nye regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne lod afskaffelse af "en helligdag" indgå som en del af regeringsprogrammet. Det stod hurtigt klart, at der ville blive tale om store bededag. Regeringens initiativ blev bl.a. begrundet med ønsket om yderligere finansiering af forsvaret efter Ruslands invasion af Ukraine. Denne gang mødte initiativet modstand fra en samlet fagbevægelse, som iværksatte demonstrationer foran Christiansborg og danmarkshistoriens hidtil største underskriftindsamling med 475.000 underskrifter. Også fra folkekirkelige kredse lød der modstand; bl.a. kritiserede landets biskopper i en fælles udtalelse kirkeminister Louise Schack Elholms bemærkninger om, at sløjfningen af store bededag kunne ske gennem kongelig resolution. Biskopperne mente, at der var tale om et brud på folkekirkeordningen.
Oppositionen til venstre og højre for regeringen var også imod, og fem partier (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige) besluttede endda ved afstemningen at ophæve de uformelle såkaldte clearingaftaler mellem folketingsgrupperne, som ellers sikrer, at medlemmers eventuelle fravær ved afstemninger i Folketingssalen ikke rokker ved et folketingsflertal, der først er opnået. De fem partier mente, at spørgsmålet om afskaffelsen af en helligdag har så principiel karakter, at så mange medlemmer af Folketinget som muligt skulle møde op for at stemme ved tredjebehandlingen af dette lovforslag.
Af de nævnte partier ønskede Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige foruden Alternativet desuden en folkeafstemning om spørgsmålet, hvilket fagbevægelsen også førte kampagne for. Danmarksdemokraterne var ikke afvisende.
Forslaget endte trods modstanden med at blive vedtaget den 28. februar med 95 stemmer for og 68 imod; ud over regeringspartierne stemte også Radikale Venstre, der 13 år forinden havde lanceret ideen, for.
Lovændringens konsekvenser
Loven fik virkning fra den 1. januar 2024, hvorefter store bededag er almindelig arbejdsdag, ligesom den ikke længere er lukkedag. Loven gælder dog ikke for Færøerne og Grønland, der således kan beholde helligdagen.
Lovændringen betyder samtidig, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge af sløjfningen af en helligdag, får løn for det ekstra arbejde, de kommer til at udføre. Ændringen betyder ikke, at elever i folkeskolerne skal gå en ekstra dag i skole, da der ikke indføres øget undervisningstid. Dermed skal de enkelte kommuner finde en anden fridag til eleverne.
Et flertal i Københavns Kommunes borgerrepræsentation besluttede den 2. marts 2023 at bevare store bededag. I praksis betyder dette, at kommunens forvaltning skal afsøge muligheden for at beholde dagen som fridag for kommunens ansatte og elever i kommunens folkeskoler.
Nyere traditioner
Da store bededag er en særlig dansk helligdag, har det i mange år været populært at tage til Sverige for at gå i butikker på denne dag. 24.4.1959 tog et hidtil rekordstort antal på 70.000 danskere med bådene til Malmø, Landskrona og Helsingborg. Der var i alt 103 afgange mod Sverige fordelt på Statsbanerne og otte private rederier. Her er det fra Havnegade, hvor 15.000 gik ombord i dagens løb. Store bededag slog dog ikke skærtorsdag samme år, hvor 72.000 havde taget turen over Øresund. Til gengæld strømmede svenskerne den anden vej på allehelgensdag.
Store bededag er i nyere tid blevet en populær dag at afholde konfirmationer på. Bortset fra langfredag har det været den eneste helligdag, der hvert år falder på en fredag, hvorfor den i de senere år også er blevet præget af tværreligiøse og økumeniske initiativer. Radiogudstjenesten på DR har ofte transmitteret fredagsbøn fra en moské med en dansktalende imam, og fra 2003 har Kirkernes Råd afholdt Bøn for nationen, hvor præster fra folkekirken og en række internationale kirker og frikirker deltog i fælles forbøn for Danmark og for fred i verden.
Flere holder ved disse traditioner, selvom bededagen ikke længere er en betalt fridag.
Da store bededag ikke har været en helligdag i Sverige og Tyskland, var det længe almindeligt at tage over Øresund eller grænsen på endagstur til de åbne butikker. En række festivaler og konkurrencer afholdes som regel i bededagsferien, ligesom flere forlystelsesparker har valgt at åbne sommersæsonen netop på store bededag.
Døllefjelde-Musse Marked
Siden 1980 har Døllefjelde-Musse Marked været afholdt i Døllefjelde i bededagsferien; det store kræmmermarked tiltrækker op mod 120.000 besøgende og er den største årlige enkeltbegivenhed på Lolland-Falster. Begivenheden er en genoplivning af en ældre tradition med et stort marked omkring helligkilden Sankt Kjelds Kilde på den tidligere helligdag Mikkelsdag den 29. september.
Bestyrelsen bag Døllefjelde-Musse Marked har af denne grund været meget aktiv i kampen mod afskaffelse af store bededag. I 2025 blev kræmmermarkedet rykket til dagene 1.-4. maj, idet den første dag i maj er en halv eller hel fridag for mange.