trips (original) (raw)
Trips med nymfer.
Trips er en orden af millimetersmå og spinkle insekter, som er udbredt over hele Jorden. Der kendes ca. 6.000 nulevende arter i ni familier, hvoraf ca. 100 arter forekommer i Danmark.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Thysanoptera (orden)
Også kendt som
thrips, frynsevinger, blærefødder
Navnet er græsk for 'træorm'.
Udseende
Den voksne trips har sædvanligvis to par langstrakte vinger med rækker af lange hår langs kanterne (heraf navnet frynsevinger), og benene er korte og skrævende med en udkrængelig hæfteblære på spidsen af fødderne (heraf navnet blærefødder). De asymmetriske munddele er samlet i en mundkegle indeholdende den dolkformede venstre kindbakke og to stiletformede kæber.
Udvikling og levevis
Trips har en ufuldstændig udvikling. De blege, tyndhudede nymfer gennemgår fire til fem stadier, hvoraf de i de sidste to eller tre puppestadier ikke tager føde til sig. Flyvende trips kan optræde i store mængder og kan pga. deres ringe størrelse føres langt omkring af luftstrømme. De lever overvejende af at suge på plantedele.
Skadedyr i landbrugsafgrøder
Trips kan optræde som skadedyr i landbrugsafgrøder. De forårsager kun sjældent alvorlige skader, men kemisk bekæmpelse kan være nødvendig, fx ved angreb i rug af rugtrips (Limothrips denticornis) og kornthrips (L. cerealium), der suger saft i bladskederne, så disse brunfarves. Ved kraftige angreb i rug forekommer udbyttetab på omkring 10%. Raps, ærter og bederoer kan angribes af kåltrips (Thrips angusticeps) i fremspiringsfasen med hæmmet vækst som resultat. I raps ses skeformede og deforme blade, i ærter deforme blade, og i bederoer bliver bladene tykke og rødlige i hjerteskuddet efter angreb. Bladene får ved tripsangreb et sølvskinnende udseende, da tripsene udsuger cellerne, der så fyldes med luft. I ærter kan der senere i vækstsæsonen optræde angreb af ærtetrips (Kakothrips pisivorus), der suger på bælgene.