udbytning (original) (raw)

Udbytning er, når en person eller persongruppe udnytter en magtposition til på en uretfærdig måde systematisk at tilegne sig et udbytte af andres indsats. Udbytning har dannet baggrund for kampe og konflikter i historiens forløb og bekæmpes i mange samfund gennem lovgivning og retsvæsen. Selve forståelsen af, hvad der gør udbytning uretfærdig, har været genstand for kampe.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen udbytning med den negative betydning dukkede op i starten af 1800-tallet i den tidlige socialistiske samfundskritik, først i Frankrig, hvor termen er exploitation, som blev overtaget til engelsk. Exploitation kan oversættes både med 'udbytning' og 'udnyttelse' på dansk. På tysk bruges Ausbeutung. Termerne har især været brugt om økonomisk, politisk og seksuel udbytning/udnyttelse.

Udbytning er undersøgt og analyseret i samfundsvidenskaber og i politisk filosofi, hvor man har søgt at definere udbytning mere præcist og at forstå udbytningens årsager og virkninger.

Karl Marx’ teori om udbytning

Karl Marx' teori om udbytning, der byggede på idéen om, at en herskende klasse i klassesamfundet udnytter undertrykte klasser, fik stor betydning. Foto: 1880.

Karl Marx udfoldede fra midten af 1800-tallet og frem til hovedværket Kapitalen (bd. 1 1867, bd. 2 og 3 1885 og 1894, udgivet efter Marx’ død) en teori om udbytning, der fik stor indflydelse.

Marx opfattede alle hidtil eksisterende samfund som klassesamfund, hvor en herskende klasse udbyttede undertrykte klasser. Grundlaget for udbytningen var ejendomsretten til produktionsmidlerne, det vil sige jord, redskaber, maskiner, råstoffer og materialer.

Marx udviklede aldrig en teori om retfærdighed, men at han anså udbytning for uretfærdig, er der ikke tvivl om. Han betragtede det som nytteløst at påberåbe sig retfærdighed i den politiske kamp.

Marx opererede med tre grundformer for klassesamfund: slavesamfund, feudalsamfund og kapitalisme.

Slavesamfund og feudalsamfund

Slavesamfund, hvor den herskende klasse ejer slaver, har eksisteret i lange perioder i mange dele af verden, fx i Kina, i antikkens græske bystater, i Romerriget og i kolonilandene. Også i Danmark i middelalderen og senere i kolonierne ejede samfundets herskende klasser slaver. Her blev undertrykkelse og udbytning baseret på fysisk tvang, der sikrede herrens ejerskab og råderet over de slavegjorte.

I middelalderens feudalsamfund dannede ejendomsret til jord grundlaget for udbytning. Adel og kirke havde privilegier på at eje jord og til med tvang at inddrive udbytte fra bøndernes arbejde i form at hoveriarbejde og tiende.

Under disse to udbytningsformer er det direkte synligt, at ejerne, henholdsvis slaveejeren og jordejeren, ved brug af magt og tvang tilegnede sig en del af resultatet af de udbyttede klassers arbejde.

Kapitalistiske samfund

Anderledes er det i moderne kapitalistiske samfund med markedsøkonomier, erhvervsfrihed og formelt personlig frihed.

På overfladen ser det ud, som om der hersker frihed og lighed. Økonomien fungerer som frie markeder, hvor der overalt indgås frivillige aftaler om udveksling mellem købere og sælgere til priser, der modsvarer værdi.

Men under denne overflade skjuler der sig magtrelationer, som muliggør systematisk udbytning af lønarbejderne, mener Marx.

Merværdi

Dette forklarer Marx ud fra sin merværditeori.

Merværditeorien siger kort fortalt, at der i produktionsprocesser i kapitalistiske samfund skabes en værditilvækst ud over omkostningerne i produktionen. Den værdi, der skabes ved produktion af en vare, overstiger værdien af de ressourcer, der forbruges for at producere den. Dette er merværdien, og denne merværdi tilfalder ejeren af produktionsmidlerne alene i kraft af ejerskabet, der betinger de strukturelle magtforhold. Det er udbytning, ifølge Marx.

Arbejdsværdilæren

Marx overtog her en værditeori fra de klassiske økonomer Adam Smith og David Ricardo, nemlig arbejdsværdilæren. Den siger, at en vares værdi er bestemt af den mængde arbejde, der er medgået til varens produktion. Det drejer sig om hele værdikæden “fra jord til bord”, først de direkte lønomkostninger målt i arbejdstimer, men også arbejdstimer til at frembringe råstoffer, maskiner, redskaber osv.

For at bestemme en vares værdi skal man altså i princippet opgøre, hvor mange timer der har været brugt i hele denne vares produktionsproces. Omkostningerne opgøres i antal arbejdstimer ifølge arbejdsværdilæren.

Arbejdskraft som vare: brugsværdi og bytteværdi

Marx’ nye indsigt i forhold til tidligere økonomer var, at arbejdskraft under kapitalistiske produktionsforhold selv bliver en vare, der forhandles på et marked på linje med andre varer. Den indsigt brugte han til at forklare, hvordan merværdien og dermed profit kan opstå.

Da arbejdskraften er en vare, har den ligesom andre varer to former for værdi: en brugsværdi og en bytteværdi. Når vi køber en vare, gør vi det normalt for at udnytte dens brugsværdi, dvs. den nytte, som vi kan få ved at bruge varen. Bytteværdien er på den anden side den værdi, som varen kan udveksles for over for andre varer. Det udtrykkes normalt som en pris i penge.

For at producere varer køber kapitalisten en vis mængde arbejdskraft, typisk et bestemt antal arbejdstimer. Den købes til markedsværdien, altså bytteværdien. Bytteværdien af varens arbejdskraft er ifølge arbejdsværdilæren lig med den mængde arbejdstimer, der skal til for at producere alle de goder (mad, tøj, bolig osv.), som arbejderen skal kunne købe for at bevare arbejdsevnen. Dette kalder Marx ”det nødvendige arbejde”.

Brugsværdien, som kapitalisten får ved køb af et antal arbejdstimer, er den værdi, som arbejderen kan frembringe i produktionen i de aftalte antal arbejdstimer. Hvis det er større end ”det nødvendige arbejde”, udføres der et merarbejde, og der skabes en merværdi, som kapitalisten, ejerne, kan tilegne sig og realisere ved salg af produktet. Det forklarer, hvordan der kan opstå en profit.

Magt og ejerskab af produktionsmidler

At det kan lade sig gøre, skyldes ejendomsforholdene, kapitalisternes ejerskab af produktionsmidlerne. I industrialiserede kapitalistiske samfund er produktionen koncentreret på store virksomheder, og det kræver kapital. Størstedelen af befolkningen ejer ikke produktionsmidler og er henvist til at søge lønarbejde for at kunne skaffe indtægt til livets opretholdelse.

I mangel af alternativer bliver flertallet af befolkningen altså henvist til at søge lønarbejde og dermed tvunget til at producere merværdi, der tilfalder kapitalejerne. Marx taler her om ”stum tvang”.

Teorier om økonomisk udbytning efter Marx

Marx’ teori som økonomisk teori blev hurtigt udsat for kritik, og flere af grundelementerne er nu forladt. Udbytningsbegrebet, knyttet til magt og undertrykkelse på grund af ejendomsret, blev imidlertid videreført og udvidet på flere områder.

Kolonistyre

Afrikanske slavegjorte spillede en stor rolle som arbejdskraft i de danske kolonier i Vestindien. Her er slaveskibet Fredensborg af København, ført af kaptajn Jens Jensen Berg, på vej fra Guldkysten til Dansk Vestindien (i dag U.S. Virgin Islands) i 1789. De tre sejldugscylindre er kulsejl, der ledte frisk luft ned i lasten, hvor 301 slavegjorte var stuvet sammen. Samtidig farvelagt tegning af ukendt kunstner.

Kolonistyre forekommer, hvor en politisk magt underlægger sig områder udenfor eget territorium for en længere periode. Det har eksisteret langt tilbage i historien og ekspanderede for alvor fra 1500-tallet og frem gennem europæiske magters erobringer og etablering af kolonier i andre verdensdele.

Her foregik udbytning gennem plyndringer, udnyttelse af råstoffer, monopolhandel, slavehandel og drift af miner, plantager mv. med slavegjorte arbejdere. I sidste ende altså rå magt, herunder militær magt.

Kampen mod kolonivæsen og slaveri bredte sig i løbet af 1800-tallet, og slaveri blev erklæret forbudt i artikel 4 i FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948. Fra afslutningen af 2. Verdenskrig foregik en afvikling af de europæiske landes kolonier, i mange tilfælde gennem langvarige krige.

Udviklingsteorier og afhængighedsteori

Efter afkoloniseringen eksisterede fortsat stor ulighed mellem fattige udviklingslande, der primært bestod af tidligere kolonier, og de rige industrilande.

En tidlig forklaring på tidligere kolonilandes fattigdom var moderniseringsteorien, en teori, der fandt årsagerne til udviklingslandenes fattigdom i udviklingslandene selv. Fattigdommens årsager var ifølge denne teori fastgroede traditioner, der hæmmede udviklingen af moderne institutioner som uddannelse, videnskab, teknologi, industri, markedsøkonomi og demokrati. Forventningen var, at de fattige lande, om nødvendigt med økonomisk hjælp, skulle gennemløbe samme faser, som de vestlige industrilande havde gennemløbet siden 1700-tallet.

Moderniseringsteorien blev mødt med kritik, fordi den så bort fra de historisk overleverede økonomiske og politiske magtrelationer mellem de dominerende økonomiske centre i de gamle kolonimagter og de tidligere kolonier.

En teori, der vandt indflydelse, var den såkaldte afhængighedsteori, der blev udviklet af bl.a. den tyske økonom André Gunder Frank (1929-2005) i 1960’erne. Et hovedværk var bogen Capitalism and Underdevelopment in Latin America fra 1967 ('Kapitalisme og underudvikling i Latinamerika'). Tidligere kolonilande i det globale syd blev fastholdt i en afhængighed, der skabte grundlag for udbytning under de økonomisk dominerende lande fra det globale nord.

Racisme som årsag til ulighed

Frantz Fanon pegede på diskrimination baseret på racisme som årsagen til ulighed. Foto: ukendt dato.

Den politiske teoretiker fra Martinique, Frantz Fanon, pegede på en anden årsag til uligheden: diskrimination baseret på racisme.

Opdeling i racer og racisme opstår ved at man i omtale, handlinger og sociale normer skaber skel i befolkningen baseret på fx hudfarve, livsformer, etnisk oprindelse eller andre ydre kendetegn. I samfundsforskningen kalder man denne proces "racialisering".

Frantz Fanon oplevede selv racismens virkninger og psykologiske effekter under koloniherredømmet, som han analyserede ud fra psykoanalyse og marxistisk teori. Resultaterne kom i bogen Peau noire, masques blancs (1952, Sort hud, hvide masker, 2024), hvor han viste, hvordan sorte internaliserer de hvides syn på de sortes egen kultur som underlegen. Dermed understøttes ulighed og udbytning.

I 1961 udkom hans politisk orienterede kampskrift Les damnés de la terre (Fordømte her på jorden, 1968) under den algeriske befrielseskamp mod kolonimagten Frankrig. Bogen blev inspirationskilde for nationale befrielsesbevægelser i både Afrika og Asien og hos afroamerikanere i USA.

Marxistisk feminisme

I tilknytning til feminisme og kampe for ligestilling mellem kønnene voksede fra 1970’erne en forskning frem, der analyserede sammenhænge mellem økonomi, arbejdsmarked, familie og kønsroller. Flere forsøgte at kombinere marxistisk klasseanalyse med teori om patriarkatet som dominansrelation. Den britiske sociolog Sylvia Walby (født 1953) opstillede seks hovedfigurer for analyse af dominans: lønarbejde, husligt arbejde i hjemmet, vold, kultur, seksualitet og stat. Kvinder har overvejende været i underordnede roller eller positioner med lavere løn, magt, indflydelse og status.

Senere er disse idéer om sammenfletning af flere dominanshierarkier udvidet med en angrebsmåde, der kaldes intersektionalitet. Her interesserer man sig bredt for, hvordan hierarkier i forskellige grupper kan overlappe og virke gensidigt forstærkende, fx baseret på etnicitet, racialisering, køn, økonomi og klasse, seksualitet mv.

Senere økonomiske teorier om udbytning

Nobelprismodtageren Joseph E. Stiglitz analyserer udbytning med udgangspunkt i markedsmagt frem for Karl Marx' udbytningsteori. Markedsmagt er en virksomheds evne til at påvirke prisen på varer eller tjenesteydelser, så dens udbytte øges. Foto: 2015.

Nyere økonomisk teori har forladt Marx’ udbytningsteori. Her kan man i stedet tale om udbytning på basis af markedsmagt. Som udgangspunkt antager man som regel, at hvis der er helt fri og perfekt konkurrence, vil markedsmekanismerne bestemme priserne, uden at de enkelte købere eller sælgere kan påvirke dem. Markedsmagt foreligger, hvis der er forhold, der gør det muligt for enkelte virksomheder at påvirke prisen, så det øger udbyttet.

En af de moderne økonomer, der har gennemanalyseret udbytning på basis af markedsmagt, er den amerikanske økonom og Nobelprismodtager Joseph E. Stiglitz. I bogen The Road to Freedom. Economics and the Good Society fra 2024 ('Vejen til frihed. Økonomi og det gode samfund') gennemgår Stiglitz en række eksempler: monopoler, vareknaphed under krige eller nødsituationer, medicinalfirmaer, der kan hæve priserne fx under pandemier, firmaer, der udbytter kunders afhængighed af narkotiske stoffer, tobak, spiritus, onlinespil mv.

Informationsmangel _(_informationsasymmetri) er et andet strukturelt vilkår, der kan udnyttes. På mange områder mangler kunder nødvendig viden til at kunne gennemskue og vurdere kvaliteten af et produkt, en serviceydelse eller en finansiel ydelse (lån, forsikring). Det kan producenten udnytte til at sætte prisen op.

Der kan også være tale om udnyttelse af svage og sårbare grupper på arbejdsmarkedet, fx børn, immigranter, hjemløse og marginaliserede og racialiserede grupper.

Dette er kun et udpluk af eksempler. I disse tilfælde kan virksomhederne opnå en ekstra stor fortjeneste på kundernes eller de ansattes bekostning.

Seksuel udnyttelse

Seksuel udnyttelse er enhver form for misbrug af en anden persons sårbare position, ulige magtrelation eller misbrug af tillid, herunder for at tjene økonomiske, sociale eller politiske formål.

Gennem historien er seksuel udnyttelse foregået under mange forskellige former og med anvendelse af forskellige midler. Metoder kan række fra at være direkte kriminelle voldelige former for tvang, der kan være organiseret og grænseoverskridende, til trusler, pression, psykologisk vold og videre til udnyttelse af offerets afhængighed, fx af stoffer, alkohol, fattigdom, økonomisk gæld eller på anden måde hjælpeløse tilstand.

Overgrebet kan udføres af en enkelt person, en kriminel organisation eller en gadebande. Ofrene kan være mænd, kvinder eller børn. I de fleste tilfælde er ofrene kvinder.

Former for seksuel udnyttelse kan være:

Flere af disse former er brud på menneskerettigheder og er forbudt i internationale konventioner og lovgivning i nutidens retssamfund. Enkelte rubriceres som forbrydelser mod menneskeheden.

Misbrug af politisk magt

Politiske magtpositioner i statsapparatet kan misbruges til egen vinding eller – i større skala – til systematisk favorisering, økonomisk eller politisk, af bestemte sociale netværk eller grupper. I så fald kan man tale om politisk udbytning.

Denne form for misbrug kan være forbundet med korruption, hvor de pågældende magtfulde personer i statsapparatet modtager økonomisk eller anden belønning som gengæld. Eller det kan være forbundet med klientelisme, en speciel form for stemmekøb, hvor politikere køber sig stemmer ved til gengæld at yde tjenester til vælgerne.

Læs mere i Lex

Kommentarer