vitalisme (original) (raw)
Vitalisme er teorien om, at man ikke udtømmende kan forklare organisk liv på baggrund af fysisk-kemiske lovmæssigheder, men at en ikke-materiel, åndelig livskraft må inddrages i forståelsen (se enteleki).
Faktaboks
Ordet vitalisme kommer af latin vitalis 'livgivende', af vita 'liv', og -isme.
Opfattelsen, der går tilbage til Aristoteles, fik ca. 1800 en opblomstring med den tyske romantiks naturfilosofi, fx Schelling og Goethe.
I en bred metafysisk betydning kan filosoffer som Friedrich Nietzsche og Henri Bergson betragtes som vitalister (se élan vital).
De forsøg, hvormed den tyske biolog Hans Driesch (1867-1941) eksperimentelt ville bevise vitalismen, må ses som en reaktion på materialismen sidst i 1800-tallet. Drieschs resultater kan fuldt ud forklares af molekylærbiologien, og moderne biologi afviser generelt vitalismen til fordel for en mekanisk naturopfattelse.
I nutiden optræder vitalismen især inden for antroposofi og det hermed forbundne biodynamiske landbrug.
Vitalistisk kunst
Vitalistisk kunst er en tendens især inden for billedkunsten i perioden omkring 1890-1940. Vitalismen er ikke nogen egentlig stilretning, men en holdning, der påvirker både naturalister, symbolister, impressionister og andre med sin dyrkelse af natur og menneske, krop og sundhed.