doe - Wiktionary (original) (raw)

Algemein Gesjreve Limburgs

[bewirk]

doe (Nederlands: toen)

Persuunlik veurnaamwaord

[bewirk]

doe (Nederlands: gij, jij)

Varrejasie

doe (Nederlands: nadat)

Persuuenlik veurnaamwaord

[bewirk]

doe /dú: ~ du̽/

  1. (nominatief, twieëdje persoean, inkelvaad) verwies nao d'n óntvenger (loesterieër) of de laezer
    Doe mós det zelf doon; dao hulp tich geine mit.

Raod

"doe" gebroek me taenge jónger luuj of luuj wo m'n 'ne goje vrundjsjap mit haet; de belaefdje vorm is "geer".

Aafbraeking

Synonieme

Aafleijinge

Zagswies

Vermeljing

't Waord doe wuuert döks ónbeklemtoeandj oetgespraoken es se of te. 't Waord te is d'n aadste vorm, mer allewiel klink veural se:

Benaodrök wuuert de vorm toe gebroek nao e wirkwaord:

't Waord doe broek me wen 't 't óngerwerp vanne zats is; nao 't veurzitsel es, broek me zowaal dich (mit thornversjuving: tich) of doe (of toe), boete wen 't wuuert benaodrök of wuuert veuraafgegange door 'n biezats:

't Waord dich is noeatj óngerwerp van 'ne zats: Dich höbs ... of Bös dich ... kump in Mofert neet veur.

Veur naodrök te ligke kan me de paragogische sjwa toeveuge:

De paragogische sjwa kan m'n ouch toeveugen anen accusatief:

E deil wirkwäörd, worónger dunke, broeke neet de nominatief doe, meh d'n accusatief dich:

De biebehuuerendje bezittelike veurnaamwäörd zeen: diene(n) (mannelik), dien (vrouwelik, mieëvaad), die(n) (ónziejig attributief) en ('t) dient (ónziejig predikatief):

inkelvaad mieëvaad
1e pers. 2e pers. ↑2e pers. 3e pers. m. 3e pers. v. 3e pers. ó. 1e pers. 2e pers. 3e pers.
nom. sjrif ichiche doe geer haedae hetdetdiezie det veer geer ziedie
IPA /ɪç//ɪçe/ /dú:/ /ʝé:r/ /hɛ́://dɛ́:/ /hæt//dæt//dì://zí:/ /dæt/ /vé:r/ /ʝé:r/ /zí://dì:/
acc. sjrif mich dichtich uch dem'm ós uch häör
IPA /mɪç/ /dɪç//tɪç/ /øç/ /dæ̀m//ə̽m/ /ʊs/ /øç/ /hœ́:r/
loc. sjrif mienentj dienentj eurentj zienentj ozentj eurentj häörentj
IPA /mí:neɲ̊c/ /dí:neɲ̊c/ /ø̀:reɲ̊c/ /zí:neɲ̊c/ /ó:zəɲ̊c/ /ø̀:reɲ̊c/ /hœ́:reɲ̊c/
dat. sjrif meerm'r deerteerd'rt'r uch demhem'm ós uch häör
IPA /mé:r//mə̽r/ /dé:r//té:r//də̽r//tə̽r/ /øç/ /dæ̀m//hæ̀m//ə̽m/ /ʊs/ /øç/ /hœ́:r/
nom. enc. sjrif 'ch toetesede g'r d'rt'r 't v'r g'r ze
IPA /ə̽x/ /tú://tə//sə//də̽/ /ɣə̽r/ /də̽r//tə̽r/ /ə̽t/ /və̽r/ /ɣə̽r/ /zə/
refl. sjrif michzelf dichzelf uchzelf zichzelf ószelf uchzelf zichzelfhäörzelf
IPA /mɪçz̥æ̀le̽f/ /dɪçz̥æ̀le̽f/ /øçz̥æ̀le̽f/ /zɪçz̥æ̀le̽f/ /ʊz̥æ̀le̽f/ /øçz̥æ̀le̽f/ /zɪçz̥æ̀le̽f//hœ́:rzæ̀le̽f/

[1]

Arabisch: أنت(ar:) Bengaals: আপনি(bn:), তুই(bn:), তুমি(bn:) Bölgaars: ти(bg:) Catalaans: tu(ca:) Frans: tu(fr:) Gotisch: 𐌸𐌿(got:) Grieks (nuuj): εσύ(el:) Hindi: तुम(hi:), तू(hi:) Ieslandjs: þú(is:) Ingels: you(en:), thou(en:) Japans: あなた(ja:) Koreaans: 당신(ko:), (ko:) Letien: tu(la:) Lets: tu(lv:) Litouws: tu(lt:) Luuksembörgs: du Macedonisch: ти(mk:) Malagassisch: ianao(mg:) Nahuatl (klassiek): tehhuatl(nah:), ti-(nah:) Nederlandjs: jij(nl:), je(nl:), gij, ge Oekraïens: ти(uk:) Portegees: tu(pt:) Pruus: du(de:) Remeens: tu(ro:) Russisch: ты(ru:) Servisch: ти(sr:) Sjinees: (zh:), (zh:), (zh:), (zh:) Spaans: Tagalog: ikaw(tl:), ka(tl:) Witrussisch: ты(be:) Zweeds: du(sv:)

[doe zègke]

doe /dù: ~ du̽/

  1. op of achter 'n aangegaeve tiedspuntj in 't vergangene

Raod

De variant mit thornversjuving (toe) wuuert allewiel op eder meugelike plaats gebroek.

Aafbraeking

Variaasje

Verwantje wäörd

Zagswies

Vermeljing

Albanees: atëherë(sq:) Frans: alors Ieslandjs: síðan, þá(is:) Ingels: then(en:) Nederlandjs: toen Pruus: dann Spaans: después Zweeds:

doe /dù: ~ du̽/

  1. (synoniem) (óngersjikkendj) anger waord veur wie (op 't (vergange) tiedspuntj det)

Raod

De variant mit thornversjuving (toe) wuuert ouch op eder meugelike plaats gebroek.

Of 't gebroek van "doe" es e voogwaord oearsprunkelik is vèltj te betwiefele. Dinkelik broekdje m'n hie ieëre allein "wie" veur.

Aafbraeking

Variaasje

Verwantje wäörd

voogwaord persoean
vrie sjrif doe
IPA /dù:/
2 iv. sjrif doets tese
IPA /dù:ts/ /(t)ə/
2 mv. sjrif doetj g'r
IPA /dù(:)c/ /çə̽r/

Raod

Allewiel kump in 't inkelvaad ouch de vorm does veur.