erg - Wiktionary (original) (raw)

Algemein Gesjreve Limburgs

[bewirk]

erg (Nederlands: erg, zeer)

Verbuging

erge m/v/p, erger, ergste

erg /æ̀r̥ç/

  1. zwaor op 't geveul ligkendj

Aafbraeking

Synoniem

Aafleijinge

Zagswies

Vermeljing

inkelvaad mieëvaad predikatief
mannelik vrouwelik ónziejig geslechtelik ónziejig
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
positief sjrif erge ergen erg erg erg erg erg
IPA /æ̀rʝe/ /æ̀rʝen/ /æ̀r̥ç/ /æ̀rʝ/ /ǽr̥ç/ /ǽrʝ/ /æ̀r̥ç/ /æ̀rʝ/ /ǽr̥ç/ /ǽrʝ/ /ǽr̥ç/ /ǽrʝ/
kómparatief sjrif ergere ergeren erger erger erger erger ergert
IPA /æ̀rɣərə/ /æ̀rɣərən/ /æ̀rɣər/ /æ̀rɣər/ /æ̀rɣər/ /æ̀rɣər/ /æ̀rɣər̥t/ /æ̀rɣərd/
superlatief sjrif ergste ergsten ergste ergste ergste ergste ergste
IPA /æ̀r̥çste/ /æ̀r̥çsten/ /æ̀r̥çste/ /æ̀r̥çste/ /æ̀r̥çste/ /æ̀r̥çste/ /æ̀r̥çste/
partitief sjrif ergs
IPA /æ̀r̥çs/ /æ̀rʝz/
inkelvaad mieëvaad
flexieadverbiaal (positief) sjrif (wie) ergs (toe) (wie) erg (geer)
IPA /wì: ǽr̥çs tú:/ /wì: ǽr̥ç ʝ̊é:r/
flexieadverbiaal (kómparatief) sjrif (wie) ergers (toe) (wie) ergertj (geer)
IPA /wì: æ̀rɣər̥s tú:/ /wì: æ̀rɣər̥c ʝ̊é:r/

erg ó /ǽr̥ç/

  1. 't zich bewós zeen van get

Aafbraeking

Zagswies

Vermeljing

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif erg
IPA /ǽr̥ç/ /ǽrʝ/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif erg
IPA /ǽr̥ç/ /ǽrʝ/

erg /ǽr̥ç/

  1. (neet-lemma) op 'n [↑] meneer

Aafbraeking

Zagswies

adverbiaal
radikaal liaison
positief sjrif erg
IPA /ǽr̥ç/ /ǽrʝ/
kómparatief sjrif erger
IPA /æ̀rɣər/
superlatief sjrif ergste
IPA /æ̀r̥çste/

erg /æ̀r̥ç/

  1. (neet-lemma) vrouwelike vorm inne positief van erg
  2. (neet-lemma) mieëveljelike vorm inne positief van erg

Aafbraeking

erg /ɛrx/

  1. erg, slum

erg /ɛrx/

  1. hieël
  2. zwaor

Synoniem