Fagbevægelsens institutionelle magttab og korporatismens krise (original) (raw)

Udfordringen fra øst - Fagforeningsstrategier og den østeuropæiske arbejdskraft

2013

Østeuropæiske arbejdsmigranter med lavere forventninger til løn og arbejdsvilkår, og som har vist sig vanskelige at organisere, er blevet en markant udfordring for den danske fagbevægelse. Fagbevægelsens svar på udfordringen har dels en faglig dimension, der omhandler organisering og overenskomstdækning af østeuropæerne, dels en politisk dimension, hvor der fokuseres på, at myndigheder og politikere griber ind over for social dumping. Fagbevægelsen har dog kun formået at organisere et mindretal af de nye arbejdsmigranter, men derimod haft en vis succes med at få tiltag mod social dumping ind i overenskomsterne. Der har dog også været grænser for partssamarbejdet om dette emne. Det er også lykkedes fagbevægelsen at få en ganske betydelig politisk bevågenhed omkring social dumping. Det bygger dels på en trepartsdialog om emnet, som i dag nærmest har institutionaliseret sig, dels på den mediemæssige opmærksomhed, der er skabt om østeuropæisk arbejdskraft, og begrebet »social dumping«.

Læring i organisationer— kontorarbejde og statslig modernisering

Tidsskrift for Arbejdsliv

Artiklen bygger på et projekt om modernisering af den statslige sektor og læreprocesser blandt kontoransatte. Projektets bærende idé har været, at en belysning af læring forudsætter indsigt i omstillingsprocessernes teknologiske, organisatoriske, arbejdsmæssige, kulturelle og socialpsykologiske aspekter. Og omvendt, at de organisatoriske omstillingsprocesser ikke kan begribes adækvat uden indsigt i medarbejdernes læreprocesser og karakteren af deres motivation eller modstand i forhold til omstilling og læring set i et bredere livshistorisk perspektiv.1

Om modstand, frihed og myndigblivelse i daginstitutionen

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

ResuméI denne artikel udfoldes et pædagogisk begreb om modstand, der tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, hvor vi, sammen med pædagogerne selv, har undersøgt pædagogers fortællinger om praksis, for at komme på sporet af deres forståelser af god pædagogik. Med afsæt i det empiriske materiale og teoretisk støtte i den pædagogiske opdragelsesfilosofi viser vi, hvordan barnets erfaringer med at opleve og komme overens med modstand, forstås som et produktivt og essentielt anliggende i daginstitutionspædagogikken. Artiklen giver indblik i en betydelig kompleksitet og dynamik forbundet med den måde, pædagogerne forstår og fortolker den pædagogiske opgave, det er, at støtte børnene i at engagere sig i en verden og et fællesskab og samtidig blive sig selv. Vi viser, hvordan pædagogernes fortolkninger har resonans i kulturelt overleverede pædagogiske narrativer om betydningen af at arbejde med barnets vilje, og udlæser et begreb om myndigblivelse, der ikke har fornuften som grundtone, m...

TORTUR OG ORGANISERET VOLD – PSYKOLOGI OG POLITIK I ET GLOBALT PERSPEKTIV. Indledning

Psyke & Logos

1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som obj...

Liv i organisationer, affekt og intuition

Nordiske Udkast

Begreber som følelser og innovativ tænkning er på dagsordenen såvel i organisationsteori og praksis. Artiklen søger, med udgangspunkt i Baruch de Spinozas etik og filosofi, at frem- stille alternative måder at forstå emotionali- tet og tænkning i en organisatorisk sammen- hæng.1 Ofte forstås såvel emotionalitet, som professionel tænkning, blot som individuelle forhold med udgangspunkt i et individualistisk subjektivitetsbegreb. Artiklen forsøger, med Spinoza, at forankre følelser og tænkning og subjektivitet i praksis, og i forhold imellem deltagere – i måder og møder i organisationen. Det fremhæver at Spinozas filosofi grund- læggende er materialistisk, og inddragelsen af væsentlige materielle forhold i arbejdet i en organisation forbindes til positiv affektiv praksis, som igen er forudsætning for udvikling af intuitiv og innovativ tænkning. Artiklen rundes af med en perspektivering af Spinozas filosofi i forhold til M. Foucault og G. Deleuzes tænkning. Væsentlige ligheds- p...

Ligestilling og mangfoldighed: Fortsatte skævheder i og udfordringer for dansk erhvervsliv

Økonomi & Politik

I sidste magtudredning blev det påpeget, at kønsmagten er under sociokulturel forandring, mens den politisk og økonomisk forbliver ulige fordelt i mænds favør. I de 20 år, der er gået, er det dog ikke lykkedes at rette op på det forhold. Snarere er Danmark sakket bagud på internationale ligestillingsranglister, særligt når det kommer til økonomisk magt. I denne artikel præsenterer vi dels de nyeste tal på området, dels argumenterer vi for, at ligestillingsdagsordenen må suppleres med et bredere blik for mangfoldighed. Særligt mangler der intersektionel forskning, dvs. forskning om de dynamiske relationer mellem forskellige identitetsdimensioner – og disses betydning for individers og gruppers muligheder for at tiltage sig og udøve magt. Vi fokuserer på de fortsatte skævheder i og udfordringer for dansk erhvervsliv, men peger også på deres bredere konsekvenser i et magtperspektiv

Institutionel økonomi og social kapital teori

Politica, 2004

Med udgangspunkt i institutionel økonomi og social kapital teori argumenterer vi for, at social kapital vil kunne nedbringe transaktionsomkostningeme og denned øge den økono miske vaekst i et samfund, Fire centrale tillidsmål, som samlet benaevnes social kapital, viser således, at der i Danmark er ca. tre gange mere social kapital mellem aktørerne end i Rusland. En mulig forklaring herpå er, at socialistisk diktatur og magtcentralisering ødelaegger tilste devaerelsen af social kapital over tid, mens et langvarigt konstitutionelt demokrati opbygger den. Endvidere forklarer social kapital dele af indkomstens størrelse i begge lande. Denned tyder de foreløbige resultater på, at social kapital virkelig er en ny produktionsfaktor, som kan medvirke til at forklare, hvorfor nogle lande er rige, mens andre er fattige. Samtidig il lustrerer de nuvaerende begivenheder i Rusland, at der eksisterer en fundamental mangel på social kapital, som truer med at undergrave den langsigtede økonomiske vaekst.