Arbejdsliv og politik (original) (raw)

Skilsmisse og barnets bedste – før og nu, mellem hverdagsliv og politik

BARN - Forskning om barn og barndom i Norden

Family life today is diverse and historical understandings of what family life is and shouldbe are challenged. Approximately 1/3 of all children in Scandinavia experience their parents’divorce during childhood. Despite divorce, children’s rights to an everyday life with bothparents are emphasized as a way to take care of the child. However, this has not alwaysbeen the case. This article investigates how the best interest of children in divorce has beenunderstood over time and how this has influenced the legislation developed in close relationto the Convention on the Rights of the Child. Through analyses of historical documents andcontemporary interview material with children and their divorced parents, we examine howdiscussions about children, parents and divorce have influenced the legislation, and howthese understandings – in a contemporary context – encourage parents to a high degreeof cooperation in “the best interest of their child”. However, the best interest of the child isno...

Historiefag og historiepolitik

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

The article outlines how Danish academic historians have sought to handle questions concerning a politics of history – i.e. is it legitimate to use the writing of history for the purpose of pursuing presentday political goals? Three different ways of handling that issue are described, and it is argued that academic historians need to develop a more reflective and selfcritical approach to the task of writing history.

En storpolitisk julefortælling

Sønderjydske Årbøger, 1999

Ved juletid 1936 offentliggjorde Flensborg Avis en julefortaelling af redaktør Jacob Krönika. Fortaellingen og isaer de tilhørende illustrationer af den kendte tegner Valdemar Møller fremmede dog ikke julefreden. Snart efter indgik for¬ taellingen som en brik i spillet mellem de lokale nazistiske partiorganer i Sles¬ vig-Holsten, det danske mindretal og rigsmyndighederne i Berlin. Cand.mag. René Rasmussen, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, viser her, hvordan det lykkedes Krönika at udnytte angrebene på julefortaellingen til en lille sejr i sin kamp for mindretallets interesser.

Det resiliente liv

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

Brad Evans og Julian Reid, undersøger i deres bog Resilient Life, hvilket subjekt der skabes, når kravet om resiliens er allestedsnaervaerende (s. xi). Bogens undertitel, The Art of Living Dangerously, referer til Michel Foucault, der i sin bog Biopolitikkens fødsel betegner liberalismens slagord som "lev livet farligt" (s. 65). Foucault karakteriserer dét, at mennesket opdrages i farens vaesen, som en af liberalismens vigtigste følger. Evans og Reid, henholdsvis er lektor ved Bristol Universitet og professor ved Lapland Universitet, begge i internationale relationer, viderefører dette tankegods og undersøger, hvilket menneske der opdrages, når farens vaesen er total, og når subjektiveringen betinges af den resiliente ideologi? Evans og Reids ambition er tofoldig: De vil for det første levere den første substantielle politiske kritik af konceptet resiliens (s. xi). For det andet vil de revitalisere den kollektive forestillingsevne (s. 201) og anlaegge byggestenene til en poetisk subjektivitet (s. 193). Den poetiske subjektivitet forholder sig modsat den resiliente subjektivitet, hverken apolitisk eller nihilistisk til sin eksistens (s. 37). Evans og Reid indleder med at analysere udviklingen fra sikkerhed til resiliens. Resiliens er ifølge dem en ny dominerende mentalitet i den nuvaerende neoliberale regeringskunst. Resiliens må ifølge Evans og Reid analyseres, hvis vi ønsker at forstå den neoliberale magtudøvelse. Resiliens defineres fra officielle kilder, her FN's klimapanel (IPCC), som et systems "evne til at anticipere, absorbere, rumme, eller komme sig over effekterne af en potentiel skadelig begivenhed på en rettidig og effektiv facon, og samtidig sikre bevarelsen, retableringen, eller forbedringen af dets essentielle basale strukturer og funktioner" (s. 6). Resiliens defineres af FN også som et systems kapacitet til at tilpasse sig, modstå eller aendre sig ved eksponering for faremomenter (s. 71). Disse to definitioner eksemplificerer, hvordan fortalere for resiliens definerer begrebet. Som bogen skrider frem er det interessant at bemaerke, at det er virkningen af resiliens, der er det centrale stridspunkt. Selve definitionerne er fortalere som kritikere enige om.

Liv i organisationer, affekt og intuition

Nordiske Udkast

Begreber som følelser og innovativ tænkning er på dagsordenen såvel i organisationsteori og praksis. Artiklen søger, med udgangspunkt i Baruch de Spinozas etik og filosofi, at frem- stille alternative måder at forstå emotionali- tet og tænkning i en organisatorisk sammen- hæng.1 Ofte forstås såvel emotionalitet, som professionel tænkning, blot som individuelle forhold med udgangspunkt i et individualistisk subjektivitetsbegreb. Artiklen forsøger, med Spinoza, at forankre følelser og tænkning og subjektivitet i praksis, og i forhold imellem deltagere – i måder og møder i organisationen. Det fremhæver at Spinozas filosofi grund- læggende er materialistisk, og inddragelsen af væsentlige materielle forhold i arbejdet i en organisation forbindes til positiv affektiv praksis, som igen er forudsætning for udvikling af intuitiv og innovativ tænkning. Artiklen rundes af med en perspektivering af Spinozas filosofi i forhold til M. Foucault og G. Deleuzes tænkning. Væsentlige ligheds- p...

Velfærdssamfundets blinde vinkler

Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019

Underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus, ph.d. cand.theol. Bodil Elisabeth Lodberg Resumé: Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfaerdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at saette fokus på den husstandstaenkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslaerens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen ivaerksaetter en lang raekke af velfaerdssamfundets institutioner: børne-, pige-og ungdomshjem, mødre-spaedbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme-og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfaerdssamfund har skiftet karakter fra at vaere kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfaerdstaenkning blaender for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har vaeret medvirkende til udformningen af det moderne samfund.

TORTUR OG ORGANISERET VOLD – PSYKOLOGI OG POLITIK I ET GLOBALT PERSPEKTIV. Indledning

Psyke & Logos

1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som obj...