Hvordan kommer jeg i kontakt med et udvalg? (original) (raw)

  1. Forside
  2. Hvordan kommer jeg i kontakt med et udvalg?

Kontaktoplysninger til udvalgene finder du på det enkelte udvalgs side. Du kan bruge kontaktformularen på udvalgets side, når du vil sende en e-mail.

Du kan henvende dig til udvalgene pr. e-mail. Brug kontaktformularen på udvalgenes sider. På den måde sikrer vi også, at oplysningerne sendes sikkert. Du finder kontaktformularen under menupunktet "Kontakt" på det enkelte udvalgs side. Du kan også skrive til Folketingets hovedadresse [email protected] med angivelse af hvilket udvalg, der skal modtage din e-mail.

Udvalgene kan også modtage besøg fra borgere, foreninger m.v. på deres udvalgsmøder. Her lytter de til de besøgendes synspunkter om en bestemt sag. Det kalder man en deputation eller et foretræde – man får foretræde for et udvalg. Alle borgere har på den måde mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen. Det er op til udvalget at bestemme, hvem der får foretræde for udvalget. Et foretræde varer normalt op til 15 minutter.

Stil et spørgsmål

Du kan selv stille et spørgsmål til Folketingets Oplysning. Brug linket herunder. Hvis du sender dit spørgsmål inden klokken 15.00 på hverdage, kan du regne med at få svar samme dag.