Fl�dens ansigt (original) (raw)
Galionsfigurer, v�benskjolde og hueb�nd er en del af den danske fl�des historie og fl�dens ansigt udadtil
Traditionen med at udsmykke skibe har sin oprindelse helt tilbage i vikingetiden. Denne tradition udviklede sig og fik helt groteske former i 1600- og 1700-tallets store sejlskibe, hvor udsmykningen n�rmest var en tvingende n�dvendig prestigesag for fyrsterne i de maritime lande.
I anden halvdel af 1700-tallet begyndte man at t�nke i mere rationelle baner og gjorde sig tanker om det n�dvendige i den dyrebare udsmykning.
Omkring 1800 var moden meget spartansk, men i l�bet af �rhundredet voksede moden med udsmykning atter frem, men nu i en mere afd�mpet form, der aldrig kom i n�rheden af overd�digheden i 1600-tallet.
| Galionsfigurer Orlogsskibene var repr�-sentant for staten og skulle derfor have en passende udsmykning i sammenlig-ning med udlandets skibe af samme st�rrelse. Der blev derfor ofret megen omhu og opm�rksomhed p� de udsmykningsm�ssige detaljer. Tidens mode i kunstnerisk henseende blev fulgt. Kendte kunstnere tegnede forslag, som blev approbe-ret af kongen sammen med konstruktionstegningerne af skibet. Derefter blev der udf�rt en model i voks, der viste fi-gurens tredimensionelle til-stand, og som sidste fase blev figuren udf�rt i tr� af Holmens dygtige billedhug-gere. Bevidstheden om den �ko-nomi og prestige, der var lagt i arbejdet med disse fi- |  Galionsfiguren fra linieskibet DANNEBROG er nu placeret p� Nyholm i K�benhavn. (Foto: Johnny E. Balsved) |
|---|
gurer samt naturligvis de mange f�lelser som var forbundet med erindringerne skabt ombord i et skib, der nu efter lang tids tjeneste skulle hugges op, gjorde det til en helt naturlig sag at bevare galionsfigurerne fra de udtjente gamle orlogsskibe.
Der er ikke bevaret n�vnev�rdige galionsbilleder fra tiden f�r 1807, hvor engl�nderne drog af med fl�den. Efter dette �r blev en ny fl�de - meget reduceret i antal - langsomt bygget op.
44G� til Galionsfigurer
V�benskjold
Siden slutningen af 1950'erne er alle S�v�rnets skibe, kommandoer, fl�destationer, eskadrer og �vrige tjenestesteder blevet tildelt eget LOGO i form af et heraldisk korrekt udformet v�benskjold.
| Det f�rste v�benskjold blev godkendt af H.M. Kong Frederik IX den 15. april 1959, og meget naturligt var det v�benet til kongeskibet DANNEBROG. Motivering og blasonering for v�benskjoldene udarbejdes af S�v�rnets Heraldiske Arbejdsgruppe, hvis formandskab p�hviler den til hver tid tjenstg�rende Jagtkaptajn for Hendes Majest�t Dronningen. Samtlige v�benskjold � uanset tjenestedet � hviler p� et S�v�rns anker, hvorover der er placeret en kongekrone. I forbindelse med udformning bliver der taget hensyn til skibet eller tjenestedets navn eller funktion, ligesom forskellige historiske, mari-nehistoriske og heraldiske forhold n�je bliver unders�gt. Efter v�benskjoldets udarbejdelse kr�ves god-kendelse fra Statens Rigsheraldiker og andre involverede instanser. Dette sker bl.a. for at sikre sig, at v�benet ikke ligger for t�t op af andre eksisterende og approberede v�bener. Herefter sendes det f�rdige resultat til Maje-st�ten for at blive kongeligt approberet. Efter den kongelige approbering er det i dag |  V�benet for kongeskibet DANNEBROG blev det f�rste approberede v�benskjold. |
|---|
S�v�rnets Materielkommando, der iv�rks�tter endelig produktion af skjoldet, som herefter bliver tildelt det p�g�ldende tjenestested i forbin-delse med en passende ceremoniel.
44G� til V�benskjold
Hueb�nd
 |
Hueb�ndet med p�skriften "KGL. MARINE" er nok det mest anvendte hueb�nd i S�v�rnet, her b�ret af v�rne-pligtig Werner Dechlis. Alle har p� et tidspunkt kastet et blik p� ham, orlogsgasten med den runde hue. Det n�ste blik er s� g�et til hueb�ndet for at se, hvor han nu kom fra. Hvad hed skibet? Skikken med at b�re hueb�nd med skibets navn opstod faktisk allerede i 1840-erne, og siden er det kun hueb�nd for skibene der har b�ret navne, og vel at m�rke kun skibe over en hvis st�rrelse. |
|---|
De mindre skibe og fart�jer har m�tte "n�jes" med massebetegnelser som TORPEDOB�D, ORLOGSKUTTER mfl. Samme anonyme sk�bne er ogs� ble-vet landtjenestestederne til del, med betegnelser som fx MARINESTATION, jamen hvilken?
Men hueb�ndene har og spiller fortsat en rolle i fl�dens ansigt ud ad til, selv om vi i dag m�der dem knapt s� ofte.
Fl�den p� Frim�rker
Selv om fl�den gennem over 500 �r har haft afg�rende betydning i den danske historie, s� er det ikke noget, der umiddelbart afspejler sig p� de valgte motiver p� danske frim�rker.
Siden det f�rste danske frim�rke med motiv fra fl�den udkom i 1951 er det i alt kun blevet til fem frim�rker med deciderede fl�demotiver, hvoraf et enkelt motiv endog er fra det 11. �rhundrede.
Fremmede postv�sener har i perioden udgivet det dobbelte antal frim�rker med "danske" motiver, nemlig 10, hvoraf alene det Gr�nlandske Postv�sen tegner sig for de 5.
M�ske fl�dens kommende 500 �rs jubil�um kan give postv�senet en k�r-kommen anledning til at komme med yderligere maritime motiver.
44G� til Hueb�nd
| Kildehenvisninger: | ||
|---|---|---|
| & | Fl�dens ansigt - Galionsfigurer fra Den Danske Marine, af Jens Riise Kristensen, Skib Forlag 2001 (ISBN 87-90374-17-7) |  |
| & | Heraldik i S�v�rnet, af H. Muusfeldt, udgivet af Chefen for S�v�rnet 1981 | |
| " | S�v�rnets Materielkommando, K�benhavn | |
| 44Der henvises ogs� til Maritim Bibliografi |
- Har du en id� til en historie, eller mener du blot, at der mangler noget p� disse sider?
Kan du hj�lpe med til at kaste et bedre lys over historien,
s�send en e-mail, evt. med en vedh�ftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du kan ogs� anvendeDebat Forum'met her p� websiten.
-