klokke - Wiktionary (original) (raw)

En kirkeklokke

Dansk

Etymologi

Af oldnordisk klokka, klukka eller tysk Glocke; kan være et ældre lån fra keltisk.

Udtale

Substantiv

klokke fælleskøn

  1. En simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
  2. En lille opbevarings-kuppel ofte af glas.
  3. (tøj) En stiv klokkeformet underkjole fx brugt i folkedragter.
  4. (omgangssprogligt) Et udtryk for tidsangivelse i timer og for et ur.
    • Hvad er klokken?

Bøjning

Bøjning af „klokke“

Beslægtede ord og fraser

bjælde cykelklokke dørklokke kirkeklokke klokkeblomst Campanulaceae) koklokke osteklokke ringeklokke

Oversættelser

Catalansk: campana (ca) hunkøn Engelsk: bell (en) Esperanto: sonorilo (eo) Fransk: cloche (fr) hunkøn Galicisk: campá (gl) hunkøn, sino (gl) hankøn Indonesisk: lonceng (id) Islandsk: bjalla (is) hunkøn, klukka (gl) hunkøn Nederlandsk: bel (nl) hankøn, klok (nl) hunkøn Norsk: bjelle (no), klokke (no) Nynorsk: bjelle (nn) hunkøn, klokke (nn) hunkøn Portugisisk: sino (pt) hankøn, campainha (pt) hunkøn Spansk: campana (es) hunkøn, campanilla (es) hunkøn Svensk: klocka (sv) fælleskøn Tysk: Glocke (de) hunkøn

Verbum

klokke

  1. At lave dumheder eller optræder klodset.
    • Regeringen klokker igen i det, nu vil de afskaffe efteråret.

Kilder