grav - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

grav fælleskøn

  1. et sted hvor døde begraves
  2. en fordybning gravet i jorden
  3. en underjordisk hule gravet af dyr

Etymologi

Fra oldnordisk gröf.

Bøjning

Beslægtede ord og fraser

  1. gravmonument, gravmæle, gravsted, gravsten
  2. grusgrav, skyttegrav, voldgrav
  3. grævlingegrav, rævegrav

Oversættelser

begravelsessted

Engelsk: grave (en) Fransk: tombe (fr) hunkøn Nederlandsk: graf (nl) Tysk: Grab (de)

fordybning

Engelsk: pit (en) Fransk: fosse (fr) hunkøn Nederlandsk: kuil (nl) Tysk: Grube (de)

underjordisk hule

Fransk: terrier (fr) hankøn Svensk: gryt (sv)

Verbum

grav

  1. Imperativ af grave

Kilder

Norsk

Substantiv

grav hankøn, hunkøn

  1. en grav

Verbum

grav

  1. Imperativ af grave.