høj - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hór.

Adjektiv

høj

som strækker sig langt opad; som har stor afstand mellem nederste og øverste del

Oversættelser

Afrikaans: hoog (af)
Engelsk: tall (en)
Esperanto: alta (eo)
Finsk: korkea (fi)
Nederlandsk: hoog (nl)
Svensk: hög (sv)
Tysk: hoch (de)

Etymologi

Fra oldnordisk haugr

Substantiv

høj fælleskøn

naturlig eller menneskeskabt forhøjning i landskabet

Bøjning

Beslægtede ord og fraser

gravhøj

Oversættelser

Engelsk: hill (en), mound (en) Fransk: colline (fr) hunkøn, tertre (fr) hankøn, terril (fr) hankøn	Nederlandsk: heuvel (nl) Svensk: hög (sv) fælleskøn, kulle (sv) fælleskøn

Kilder

"høj" i Den Danske Ordbog