ren - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hreinn.[1]

Udtale

Adjektiv

ren

  1. fri for snavs og andre uønskede urenheder

Bøjning

ren (intetkøn rent, bestemt og flertal rene, komparativ renere, superlativ renest)

Oversættelser

Engelsk: clean (en) Esperanto: pura (eo) Fransk: propre (fr), nu (fr) Islandsk: hreinn (is) Norsk: ren (no) Svensk: ren (sv) Tysk: sauber (de)

Substantiv

ren fælleskøn

  1. rensdyr

Bøjning

Oversættelser

Engelsk: reindeer (en) Finsk: poro (fi) Fransk: renne (fr) Islandsk: hreindýr (is), hreinn (is) Nederlandsk: rendier (nl) Oldnordisk: hreindýri (non), hreinn (non) Svensk: ren (sv) Tysk: Ren (de)(tier)

Kilder

  1. ↑ "ren" i Den Danske Ordbog