ven - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk vinr.

Udtale

Substantiv

ven fælleskøn

  1. En person, man ikke er i familie med, og som man godt kan lide at være i selskab med.

Bøjning

Bøjning af „ven“

Antonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

person man godt kan lide at være i selskab med

Engelsk: friend (en) Esperanto: amiko (eo) Estisk: sõber (et) Finsk: ystävä (fi) Fransk: ami (fr) hankøn Færøsk: vinur (fo) hankøn Græsk: φίλος (el) hankøn Islandsk: vinur (is) hankøn Italiensk: amico (it) Kinesisk: 朋友 (zh) (péngyǒu) Kurdisk: heval (ku) Limburgsk: vröndj (li) hankøn Luxembourgsk: Frënd (lb) hankøn Nederlandsk: vriend (nl) hankøn Norsk: venn (no) Portugisisk: amigo (pt) Russisk: друг (ru) Spansk: amigo (es) hankøn Svensk: vän (sv) Tysk: Freund (de) hankøn Ungarsk: barát (hu)

Kilder

Tjekkisk

Udtale

Adverbium

ven

  1. (stedsbiord) herud
    Pojď ven!
    Kom herud!

Sprogbrug

På spørgsmålet hvorhen?

Antonymer

Se også

Kilder

ven“ i Internetová jazyková příručka