Valdemar 3. (original) (raw)

Faktaboks

Valdemar 3.

Formelt: Også ofte Valdemar 3. Eriksen

Andre former: kong Valdemar 3.

Født

1315

Død

1364

Valdemar 3. var konge af Danmark 1326-1330. Han var søn af hertug Erik 2. af Sønderjylland.

Den unge hertug Valdemar blev i 1326 indsat som konge i stedet for Christoffer 2. af en kreds af stormænd med Valdemars formynder, grev Gerhard 3. af Holsten, i spidsen. Samtidig blev Constitutio Valdemariana vedtaget, der forbød, at samme person kunne være hertug af Sønderjylland og dansk konge; Gerhard 3. afløste derfor Valdemar som hertug. Gerhard og hans fætter Johan skiftede i 1329 igen side politisk, og Christoffer blev genindsat som konge. Året efter blev Valdemar hertug af Sønderjylland igen.

Efter Niels Ebbesens mord på Gerhard 3. i 1340 indgik Valdemar en alliance med Valdemar Atterdag, som besegledes med giftermålet mellem Valdemars søster Helvig og Valdemar Atterdag.