beroligende midler (original) (raw)
Beroligende midler er en fællesbetegnelse for lægemidler med beroligende (sederende) virkning. Mange beroligende midler har også en krampestillende (antikonvulsiv) virkning.
Faktaboks
Også kendt som
sedativer, sedativa (af latin sedativus 'beroligende', afledning af sedare 'bringe til at sidde', af sedes 'sæde')
Eksempler på beroligende midler
De mest kendte beroligende midler er benzodiazepiner, fx diazepam og oxazepam. Benzodiazepiner med kortvarig virkning klassificeres som sovemidler (hypnotika). Benzodiazepiner forstærker virkningen af GABA, der er det mest udbredte hæmmende signalstof (neurotransmitter) i centralnervesystemet. Nyere stoffer som zopiclon og zolpidem har anderledes kemisk sammensætning, men samme virkemekanisme. De kaldes også z-hypnotika.
Andre beroligende midler
Før benzodiazepiner blev introduceret, var barbiturater de mest anvendte sedativer. Mange andre lægemidler, bl.a. førstegenerationsantihistaminer, tricykliske antidepressiver og antipsykotika, har en søvndyssende (sedativ) effekt i tillæg til andre hovedvirkninger. Den søvndyssende virkning skyldes sandsynligvis en hæmmende virkning på forskellige receptorer i centralnervesystemet.
Bivirkninger
Ofte har benzodiazepiner uønskede bivirkninger. Den største udfordring ved beroligende midler er risikoen for overforbrug og afhængighed. Til personer, der har høj risiko for at udvikle afhængighed, anbefales sovemidler af antihistamintyper i stedet for benzodiazepiner.