sovemidler (original) (raw)

Sovemidler er lægemidler, der bruges til at behandle søvnforstyrrelser. Lægemidlerne virker dæmpende på centralnervesystemet på samme måde som beroligende og angstdæmpende midler.

Faktaboks

Også kendt som

sovemedicin, sovepiller, hypnotika (af græsk _hupnotikos '_søvnfremkaldende' fra hupnos 'søvn')

Kriterier for sovemidler

Søvnproblemer kan optræde som indsovningsvanskeligheder, hyppige opvågninger om natten eller for tidlig opvågning om morgenen. For at stoffer med dæmpende virkning på centralnervesystemet skal egne sig som sovemidler, skal de virke forholdsvis hurtigt, og virkningen skal ikke vare for længe. Sovemidler indebærer derfor stoffer med hurtigt og kortvarigt indsættende virkning.

Typer af sovemidler

Nogle benzodiazepiner anvendes som sovemidler, fx nitrazepam og triazolam. Stoffer, der ikke er benzodiazepiner, anvendes også som sovemidler, fx zopiclon og zolpidem. Alle fire stoffer medfører hurtig indsovning, men de forhindrer ikke tidlig opvågning.

Tabellen nedenfor er en oversigt over nogle af de virkestoffer, der anvendes som sovemidler, deres handelsnavn og virketid.

Sedativer

Benzodiazepiner, der klassificeres som sedativer, fx diazepam og oxazepam, har virkning, der varer længere. De hjælper mod søvnvanskeligheder, men medfører ofte træthed og følelsen af tømmermænd om morgenen. Virkningsmekanismen for benzodiazepiner og nyere sovemidler er nært knyttet til virkningen af GABA, der er den vigtigste hæmmende neurotransmitter i centralnervesystemet.

Anvendelse af sovemidler

Sovemidler bør kun anvendes i korte perioder, helst ikke hver aften og ikke over 14 sammenhængende dage. Det vigtigste kendetegn på, at sovemidler bruges forsvarligt, er, at effekten opretholdes over tid, uden at dosis behøves øges. Anvendes sovemidler i længere perioder og i øgende doser, kan der udvikles tolerance of fysisk afhængighed.

Ved stort overforbrug af sovemidler kan der opstå epilepsilignende kramper. Det er ofte nødvendigt med langsom nedtrapning af dosis, gerne over flere uger.

Tolerance og afhængighed

Udvikling af tolerance betyder, at dosis af lægemidlet skal øges for at opnå lige så god effekt som tidligere. Fysisk afhængighed indebærer, at der kan opstå abstinenssymptomer, når behandling med lægemidlerne stoppes brat. Angst, uro og søvnløshed er almindelige abstinenssymptomer.

Bivirkninger ved sovemidler

Når sovemidler anvendes korrekt og i anbefalet dosis, giver de få bivirkninger. Hos nogle få giver de dog paradokse bivirkninger, fx uro og opstemthed. Forvirringstilstande ved opvågning er også en form for unormal reaktion knyttet til sovemidler, der har kortvarig virkning, og som giver brat opvågning. Sovemidler forstærker virkningen af andre stoffer, der hæmmer nervesystemet, især alkohol og opiater, og sovemidler misbruges derfor ofte sammen med andre rusmidler.

I lighed med andre stoffer, der virker dæmpende på centralnervesystemet, kan sovemidler øge reaktionstiden og nedsætte fysiske og psykiske færdigheder. Læring og hukommelse reduceres også.

Andre lægemidler mod søvnproblemer

Der findes mange andre lægemidler, der kan bruges ved søvnvanskeligheder, bl.a. enkelte antihistaminer. Nogle få antidepressiver anvendes også. Disse midler har dog også andre virkninger. Antipsykotika kan have kraftig hypnotisk virkning, men hos ikke-psykotiske individer giver de bivirkninger, der er meget generende.

Historien bag sovemidler

Fra omkring år 1900 til 1960 var de vigtigste sovemidler barbiturater. Da benzodiazepiner blev introduceret i 1950'erne, overtog disse gradvist markedet. I dag anvendes barbiturater kun som indsovningsmiddel indgivet intravenøst i drop som indledning til anæstesi. Efter 1990 kom der enkelte nye midler med benzodiazepinlignende virkning uden kemisk at være benzodiazepiner. Benzodiazepiner og de nyere midler giver en mere naturlig søvn end barbituraterne, og overdosis af dem er langt mindre farlig.

Læs mere i Lex

Kommentarer