hepatitis C (original) (raw)
Hepatitis C er en leverbetændelse, som skyldes hepatitis C-virus (HCV). Virusset overføres gennem blod. Hos 1/4 smittede forsvinder virusset efter nogle få uger, men de fleste smittede udvikler kronisk infektion. Den kroniske leverbetændelse kan over tid føre til alvorlig leverskade, og nogle personer med kronisk infektion udvikler skrumpelever. Hepatitis C kan behandles med tabletbehandling.
Forekomst
I 2023 blev det estimeret, at ca. 10.000 personer i Danmark har kronisk hepatitis C, og det vurderes, at under halvdelen er kendt i sundhedsvæsenet. Mellem ca. 150 og 250 personer diagnosticeres hvert år med hepatitis C. De fleste personer med hepatitis C er smittet ved at dele sprøjter brugt til at injicere stoffer. Nem adgang til rene sprøjter for personer med stofmisbrug forebygger smitte med hepatitis C, og de fleste kommuner i Danmark uddeler rene sprøjter. Trods nem adgang til rene sprøjter har næsten halvdelen af de personer, der misbruger stoffer med sprøjte, fået hepatitis C. God adgang til lægemiddelassisteret rehabilitering (LAR) med metadon eller buprenorfin reducerer også smittespredningen, men det vigtigste tiltag er, at så mange personer med hepatitis C som muligt bliver diagnosticeret og behandlet.
Sundhedsministeriet lancerede i 2023 en national strategi for at eliminere hepatitis C i tråd med anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Siden 2018 har ca. 5000 personer modtaget behandling for og fået elimineret hepatitis C. Forekomsten af hepatitis C er faldet betydeligt de seneste år som resultat af målrettet arbejde, brug af rent værktøj blandt personer med stofmisbrug og udvikling af mere effektiv behandling.
Årsag
Leverbetændelsen skyldes hepatitis C-virus (HCV), som er et RNA-virus, der inficerer levercellerne hos mennesker. Hepatitis C smitter hovedsageligt gennem blod, fx ved blodtransfusion eller ved brug af urene sprøjter. HCV har omtrent de samme smitteveje som HBV, men virusset smitter i de fleste sammenhænge ikke så let som HBV. Smitte fra mor til barn ved fødslen er mindre almindeligt, og risikoen for smitte seksuelt er lav. Risikoen for seksuel smitte er størst for mænd, der har sex med mænd.
De fleste smittes gennem blod ved at dele værktøj til injektion af stoffer, men stikuheld med inficeret udstyr kan også være en årsag til smitte med virusset. I mange udviklingslande antages det, at smitte i høj grad er sket ved genbrug af sprøjter og nåle i sundhedsvæsenet. I Danmark er der meget lille risiko for at blive smittet med HCV gennem blod og blodprodukter, og den største risikogruppe for udvikling af kronisk hepatitis C i Danmark er personer, der tidligere har injiceret stoffer.
Symptomer ved hepatitis C
De færrste, der smittes med hepatitis C, udvikler symptomer på akut hepatitis. Ca. 20 % af inficerede personer er i stand til at eliminere infektionen, hvorimod ca. 80 % vil udvikle kronisk leverbetændelse. Kronisk hepatitis C medfører for de fleste ingen symptomer, men den kroniske betændelse fører til dannelsen af arvæv i leveren. Når arvævet er udbredt kaldes tilstanden skrumpelever (cirrhose). Det tager ofte 20-30 år, før infektionen udvikler sig til skrumpelever. Skrumpelever kan medføre leversvigt med væske i bugen (ascites), leverforgiftning, gulsot (ikterus) og blødninger fra spiserøret. Nogle personer med kronisk hepatitis C vil også udvikle leverkræft. Personer med skrumpelever har desuden øget risiko for at udvikle primær leverkræft (hepatocellulært karcinom), men risikoen for udvikling af kræft i leveren er lavere end ved infektion med hepatitis B.
Diagnosen hepatitis C
Hepatitis C diagnosticeres på baggrund af en blodprøve, der påviser antistoffer mod hepatitis C-virus (HCV). Ikke alle, der har antistoffer mod HCV, har dog kronisk hepatitis C. Påvisning af HCV-RNA i en blodprøve bruges til at fastlå, om infektionen er kronisk. Hvis HCV-RNA er til stede, er infektionen kronisk. Mange personer får først påvist laboratoriemæssige tegn på hepatitis C flere år efter smittetidspunktet ved en tilfældig rutinemæssig blodprøve.
Behandling af hepatitis C
Hepatitis C behandles med tabletter i 8-12 uger. Tabletterne er antivirale lægemidler, der hæmmer hepatitis C-virussets enzymer. For at undgå udvikling af resistens skal mere end ét enzym målrettes, og behandlingen gives derfor altid som en kombination af flere lægemidler. Behandlingen har stort set ingen bivirkninger, og over 95 % af behandlede personer bliver fri for virus og dermed helbredt.
Behandlingen af kronisk hepatitis C har gennemgået store forbedringer, og i 2014 kom et gennembrud med udvikling af nye og mere effektive lægemidler, der virker mod alle de forskellige varianter af HCV. I starten var de mest effektive lægemidler kostbare og forbeholdt særlige patientgrupper, men behandlingen har siden 2018 været tilgængelig gratis for alle, der er smittet med hepatitis C, uanset graden af leversygdom.