kakomistler (original) (raw)
Nordlig kakomistel æder sukkervand i en foderautomat til kolibrier i Arizona, USA. Bemærk at det sort-hvide mønster i ansigtet såvel som på halen er mere markeret end hos den sydlige kakomistel på billedet ovenover. Man kan også ane, at undersiden af halen er hvid, fordi de sorte ringe ikke slutter helt, endnu et af artens kendetegn.
Kakomistlerne er en slægt af halvbjørne fra Nord- og Mellemamerika. De er elegante, kattelignende dyr med en lang, busket og stribet hale. Kakomistlerne er en søstergruppe til vaskebjørnene.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Bassariscus (slægt)
Ordet kakomistler kommer af spansk cacomixtle, af nahuatl tla'ko 'halv' og mistli 'puma'.
Arter
Der findes to arter af kakomistler:
| Dansk navn | Videnskabeligt navn | Engelsk navn |
|---|---|---|
| Nordlig kakomistel | Bassariscus astutus | Ringtail |
| Sydlig kakomistel | Bassariscus sumichrasti | Cacomistle |
Beskrivelse
Kakomistlerne vejer 0,7-1,2 kg og er dermed nogle af de mindste halvbjørne. Hannerne er blot en smule større end hunnerne. Kakomistlerne er de mest katteagtige af halvbjørnene i udseende og i deres smidige, glidende bevægelser. De er dog slankere end katte og har en spidsere snude. Det mest karakteristiske er deres lange, meget buskede hale med sorte og hvide tværstriber. Halen er længere end hoved-og-kropslængden, og i forhold til størrelsen er den længere end hos nogen andre halvbjørne. De har store øjne, som er omgivet af hvide øjenringe, og forholdsvis lange ører.
Nordlig kakomistel er grå på oversiden, og halen er stribet i hele længden. Ringene på halen er ikke lukkede, og undersiden af halen er hvid. Sydlig kakomistel er brun på ryggen. Ringene på halen er lukkede, men til gengæld er den yderste tredjedel af halen næsten helt sort. Desuden har sydlig kakomistel knap så kontrastrige ansigts- og haletegninger end sin nordlige slægtning. Kakomistler kan trække kløerne delvis ind.
Udbredelse og levesteder
Nordlig kakomistel er udbredt fra Oregon i nord og Mississippi i øst til det sydlige Mexico. Her bliver den erstattet af sydlig kakomistel, som er udbredt ned gennem Mellemamerika til Panama.
Sydlig kakomistel er en af de mest træ- og skovlevende arter i familien, mens nordlig kakomistel først og fremmest er knyttet til klippefulde levesteder med klippefremspring, slugter eller talus. Det omfatter bjergnåletræsskov, vegetation langs vand, chapparal og klippeørkner fra 0-2.900 meters højde.
Føde
Hos sydlig kakomistel domineres føden af frugt og insekter, om end den også kan tage små hvirveldyr, hvis lejligheden byder sig. Dens fouragering foregår oppe i træerne. Nordlig kakomistel æder også en blanding af smådyr og frugt, men den jager hvirveldyr i højere grad end nogen anden halvbjørn. Byttet omfatter bl.a. øgler, slanger, fugle, gnavere og harer. Den udnytter sin adræthed til at jage både i træer og på klipper.
Adfærd
Kakomistler er nataktive og tilbringer dagtimerne i et skjul, sydlig kakomistel i et træhul, nordlig kakomistel i et træhul, en klippespalte eller en jordhule gravet af et andet dyr. Med undtagelse af hunner med unger lever de alene.
Forplantning og livshistorie
Nordlig kakomistel går drægtig i 51-54 dage, hvilket er den korteste drægtighed blandt halvbjørnene. Hos sydlig kakomistel varer drægtigheden 63-65 dage. Nordlig kakomistel får 1-4 unger per kuld, mens sydlig kakomistel kun får én unge ad gangen, som det er typisk for de mest trælevende af halvbjørnene. Unger af nordlig kakomistel åbner øjnene og får mælketænder efter 3-4 uger. De begynder at supplere hunnens mælk med fast føde efter 30-40 dage og bliver helt vænnet i en alder af 10 uger. Når de er otte uger gamle, klatrer de allerede glimrende.
Levetid
De højeste levetider, man har registreret for slægten, er 16 år i naturen for nordlig kakomistel og 23 år i naturen for sydlig kakomistel.