korsetdyr (original) (raw)
Higgins-larve af korsetdyret Armorloricus elegans.
Korsetdyr er en række af marine mikroskopiske dyr. De er 0,05-0,3 mm lange og tilhører dermed meiofaunaen, dvs. flercellede dyr, som er mindre end 1 mm. Korsetdyrets pansrede krop og dets mange hovedvedhæng får det til at ligne en lille ananasfrugt.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Loricifera (række)
1. led i ordet korsetdyr, korset, er en gengivelse af det latinske navn Loricifera 'korsetbærer', egentlig 'panserbærer', om bagkroppens lorica 'panser'.
Dyret består af en krop og et hoved med over 200 sensoriske vedhæng, kaldet scalider, og en lille mund, der sidder på spidsen af en mundkegle. Selve korsetdyrets krop er dækket af et panser, som enten består af veldefinerede plader eller af længdegående folder, som danner en karakteristisk plissering, der minder om folderne i en klassisk Le Klint-lampeskærm.
Alle voksne korsetdyr udvikles gennem en række larvestadier. Deres ofte komplicerede livscykler kan omfatte flere forskellige larvetyper, men den typiske, som findes hos alle arterne, kaldes Higgins-larven og er opkaldt efter den amerikanske forsker Robert P. Higgins (1932-2022), som spillede en vigtig rolle i udforskningen af korsetdyrenes diversitet. Higgins-larverne minder overfladisk om de voksne individer, men kan kendes på deres to karakteristiske og lidt overdimensionerede tæer.
Biologi og udbredelse
Korsetdyret Pliciloricus ukupachaensis lever på kanten af Atacamagraven ud for Perus kyst.
Korsetdyr lever i havbunden og er både kendt fra mudder- og sandbund samt fra sedimenter skabt af små kalkskaller. Selv om man sjældent finder dem i særlig stort antal, strækker deres udbredelse sig tilsyneladende over alle verdenshavene, fra troperne til polerne. Havdybden sætter heller ingen begrænsninger for korsetdyrenes udbredelse, og de er både kendt fra blot få meters dybde og ned til 8.260 meters dybde i Izu-Ogasawara-Graven ved Japan. De mest velundersøgte lokaliteter med korsetdyr er ved Roscoff i Bretagne, Frankrig, og på Færø Banke syd for Færøerne.
Systematik
Korsetdyrene er nært beslægtet med mudderdrager og pølseorme, som tilsammen danner gruppen Scalidophora. Slægtskabet er dels understøttet af DNA-data, dels af ligheder i hoved-opbygningen inden for de tre grupper. Tilsammen tilhører de Ecdysozoa – de hudskiftende dyr.
Man kender i dag 46 nulevende arter samt tre fossile arter, som stammer fra den Kambrium. Især to af de kambriske arter er bemærkelsesværdige, idet deres kropsplader er næsten 7 cm lange og dermed langt, langt større end pladerne hos deres mikroskopiske efterkommere.
Opdagelsen af korsetdyrene
Den først beskrevne art af korsetdyr, Nanaloricus mysticus,fra Roscoff i Frankrig.
Dyrerækken korsetdyr med det videnskabelige navn Loricifera blev beskrevet af den danske zoolog Reinhardt Møbjerg Kristensen i 1983.
Det allerførste korsetdyr-eksemplar blev faktisk fundet af samme R. M. Kristensen ved Helsingør i de tidlige 1970’ere. På daværende tidspunkt kunne dyret selvsagt ikke henføres til nogen kendt gruppe. R. M. Kristensen fornemmede dog, at han havde fundet noget nyt og unikt, så han kaldte det mikroskopiske dyr "Hamlet-larven", eftersom det var indsamlet med udsigt til Kronborg. Fundet var dog begrænset til dette ene eksemplar, og trods ihærdige forsøg lykkedes det aldrig at finde flere i området omkring Helsingør.
Næsten ti år senere, i 1982, bragte studier af marine bjørnedyr R. M. Kristensen til Roscoff i det franske Bretagne, og i prøverne dukkede der helt uventet et lille dyr op, som mindede om ’Hamlet-larven’. Men i modsætning til det enlige fund ved Helsingør viste der sig at være adskillige eksemplarer, der omfattede både larver og voksne hunner og hanner. Dette fund gav ophav til beskrivelsen af den første korsetdyr-art, Nanaloricus mysticus, som blev henført til den nyoprettede dyrerække Loricifera.
Opdagelse og beskrivelse af en ny dyrerækker hører til på den allerøverste hylde i zoologien. Inden for de seneste 100 år er der kun blevet opdaget fire nye dyrerækker, som ud over korsetdyrene omfatter kæbeorm (Gnathostomulida), ringbærere (Cycliophora) og det lille kæbedyr (Micrognathozoa).