lægemiddelinteraktion (original) (raw)
Lægemiddelinteraktion er ændret virkning af et lægemiddel på grund af et andet lægemiddel eller på grund af et naturlægemiddel, føde, kosttilskud, alkohol eller rygning. Ændringer som følge af lægemiddelinteraktion er som oftest kvantitative, hvilket vil sige, at effekten af et lægemiddel enten forstærkes (potensering, synergisme) eller svækkes (attenuering, antagonisme) af et andet middel.
Ved at kombinere lægemidler med synergistiske virkninger kan der opnås en ønsket effekt med lavere doser og færre bivirkninger. Dette princip udnyttes stadigt oftere, fx i forbindelse med anæstesi, behandling af akutte og kroniske smerter, højt blodtryk, astma, kræft og psykiske lidelser. Omvendt vil kombinationer af lægemidler med antagonistiske virkninger kunne føre til behandlingssvigt.
Mange interaktioner, både med lægemidler og ikke-lægemidler, er dog uønskede, idet de gør, at behandlingseffekten bliver sværere at forudsige. Interaktioner kan også være farlige, da de kan medføre over- eller underdosering, og det er derfor noget, der er opmærksomhed på.
Oplysninger om interaktioner indgår i lægemiddelproducenternes produktbeskrivelser.
Typer af lægemiddelinteraktion
Interaktion kan skyldes farmakokinetisk virkning. Farmakokinetik omfatter lægemidlers absorption, distribution, metabolisering og ekskretion, og interaktioner her påvirker disse processer. Dette betyder, at lægemiddelkoncentrationen ændres. Ved farmakodynamisk virkning påvirker lægemidlerne det samme område.
Farmakokinetiske interaktioner
Ved farmakokinetiske interaktioner påvirker lægemidlerne hinandens absorption, distribution, metabolisering og ekskretion.
- Absorbtion: Det kan være ved, at lægemidler indtaget samtidig binder til hinanden i mave-tarm-kanalen og derfor ikke kan optages.
- Metabolisering: Et lægemiddel kan øge eller sænke mængden af leverenzymer og derved øge eller sænke leverens evne til at nedbryde et andet lægemiddel.
- Distribution: Lægemidler, der binder til plasmaproteiner, kan blokere for hinandens binding, og de ikke-bundne lægemidler vil derfor udskilles hurtigere.
- Ekskretion: Da lægemidler primært udskilles gennem urinen, kan lægemidlers udskillelse ændres ved at øge eller sænke nyrernes evne til at udskille lægemidler.
Farmakokinetiske eksempler
- Hvis antiepileptikaet Carbamazepin tages sammen med p-piller, bliver virkningen af p-piller reduceret. Dette skyldes, at Carbamazepin øger enzymmængden i leveren, såkaldt enzyminduktion, og koncentrationen af hormoner fra p-pillen bliver dermed reduceret.
- Hvis antibiotikummet tetracyklin indtages samtidigt med kalktabletter eller calciumholdige fødevarer, fx mælk, binder calcium til tetracyklin i mave-tarm-kanalen, hvorved lægemidlet ikke kan optages. Løsningen er at indtage tetracyklin forskudt fra et måltid.
- Grapefrugtjuice indeholder et stof, som effektivt hæmmer leverenzymet CYP3A4. Som resultat kan kroppen ikke komme af med de lægemidler, som skal omdannes af CYP3A4. Dette gælder for en lang række lægemidler, herunder det blodfortyndende clopidogrel, det kolesterolsænkende simvastatin og det antineoplastiske stof sunitinib
Farmakodynamiske interaktioner
Farmakodynamiske interaktioner opstår, når to eller flere lægemidler påvirker hinandens virkning på samme receptor, målorgan eller fysiologiske system. Disse interaktioner kan være additive, synergistiske eller antagonistiske
- Additive interaktioner: Når effekten af to lægemidler tilsammen er lig summen af deres individuelle effekter.
- Synergistiske interaktioner: Når kombinationen af lægemidler giver en større effekt end summen af deres individuelle effekter.
- Antagonistiske interaktioner: Når et lægemiddel reducerer effekten af et andet.
Farmakodynamiske eksempler
Et eksempel på farmakodynamisk interaktion er brug af to forskelligt virkende blodtrykssænkende lægemidler samtidig, i stedet for at øge dosen af det ene lægemiddel. Gennem kombinationen opnås der en forstærket blodtrykssænkende virkning med færre bivirkninger, fordi midlerne har forskelligt bivirkningsmønster.
Et andet eksempel er brug af et blodfortyndende lægemiddel, fx warfarin, og indtagelse af et smertestillende stof af gruppen NSAID samtidig med. Da NSAID også er blodfortyndende, er der risiko for at få så stor en blodfortyndende effekt, at det kan medføre indre blødninger.