prærieulv (original) (raw)
Prærieulven har længere ører og mere busket hale end grå ulv. Foto fra Furnace Creek i Californien, USA.
Prærieulven er et mellemstort medlem af hundefamilien fra i Nord- og Mellemamerika.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Canis latrans
Også kendt som
coyote (engelsk)
Slægtskab
Prærieulven tilhører hundefamilien (Canidae) i rovdyrordenen (Carnivora). Den er en del af slægten Canis, der også rummer arterne grå ulv, rødulv, etiopisk ulv, guldulv, guldsjakal og tamhund. Den er nærmeste vilde slægtning til den grå ulv.
Beskrivelse
Prærieulven har en vægt på 7-23 kg, en hoved-og-kropslængde på 74-94 cm, en skulderhøjde på 50-65 cm og en halelængde på 26-40 cm. Hannerne bliver i gennemsnit en smule tungere og større end hunnerne.
Den kan minde om en mindre og slankere udgave af den grå ulv, men prærieulven har smallere snude, relativt større ører og en mere busket, ræveagtig hale. Pelsfarven varierer fra grå til forskellige nuancer af brun, ofte med rødligt på benene. Der findes også en sjælden sort, melanistisk form af prærieulven. Ørkenlevende prærieulve har tendens til at være gulbrune, mens prærieulve på mere nordlige breddegrader er mørkere og mere grå. Nordlige prærieulve får en tyk vinterpels, der isolerer fem gange bedre end deres sommerpels. I vinterpelsen bliver dækhårene på kroppen 5-9 cm lange, og i ”manken” når de en længde på hele 8-11 cm.
Som andre hundedyr er prærieulven udstyret med skarpe sanser, både når det kommer til lugtesans, hørelse og syn. Den øvre grænse for dens hørelse er 80 kHz sammenlignet med 15-20 kHz hos mennesket.
Udbredelse og levesteder
Prærieulve i et snedækket landskab på bredden af Lake Ontario ved Toronto i Canada.
Prærieulven er vidt udbredt i Nord- og Mellemamerika og findes fra Alaska og Canada i nord til Panamakanalen i syd og fra øst- til vestkysten af USA.
Arten er yderst tilpasningsdygtig og udnytter stort set alle naturtyper inden for sit udbredelsesområde, heriblandt skov (fra nåletræsdomineret tajga til tropisk regnskov), prærie, ørken og bjerge. Den trives også i landbrugsområder og endda i byparker.
Føde og fouragering
Prærieulven lever af en blanding af byttedyr, ådsler og planteføde som frugt og bær. Den er et opportunistisk og alsidigt rovdyr, der kan tage bytte, som i størrelse varierer fra insekter til vilde hovdyr og husdyr. Fødesammensætningen varierer geografisk og med årstiderne, men overordnet udgør kød fra pattedyr – enten som byttedyr eller ådsler – omkring 90 % af kosten. I kolde områder kan ådsler af store hovdyr spille en betydelig rolle om vinteren. Prærieulve jager hovedsagelig for sig selv, men indimellem har man observeret dem jage større byttedyr som hjorte eller gaffelbuk i flok.
Under jagten kan prærieulven løbe op til 48 km/t.
Adfærd
Prærieulve kan være aktiv døgnet rundt. De er territoriale og forsvarer deres territorium ved direkte konfrontationer og indirekte via duftmarkeringer og vokaliseringer. Som grå ulve hyler prærieulve ofte.
Prærieulvens sociale adfærd minder meget om den grå ulvs, om end den ikke danner lige så store flokke. Hos prærieulven ser man kobler på op til ti medlemmer. Prærieulvens flokke er familiegrupper, der består af et forældrepar (også kaldet alfaparret) og deres afkom. Alfaparret kan holde sammen i op til 10-12 år. Unger af forældreparret kan blive i flokken, efter de er blevet voksne, og hjælpe med at forsvare territoriet og passe på hvalpene i forhåbningen om, at de en dag får lejlighed til at overtage alfapositionen. Udover de territoriale, floklevende prærieulve findes der også nomadiske individer, der lever alene, er territorieløse og strejfer over store områder.
Forplantning
Drægtigheden varer 58-65 dage, og kuldstørrelsen ligger på 1-9 hvalpe. Ved fødslen vejer hvalpene 240-275 gram. Hvalpene kommer sædvanligvis til verden i en hule under jorden. De fødes blinde og hjælpeløse, men åbner øjnene efter omkring 2 uger, forlader hulen efter 3 ugers tid og holder op med at die efter 5-7 uger. Hunnen kan blive fodret under dieperioden, og såvel alfahannen som andre flokmedlemmer er med til at fodre ungerne, efter at de er blevet vænnet fra.
Levetid
Den ældste prærieulv, man kender til, blev 21 år gammel.