hundefamilien (original) (raw)

Rødræven er udbredt fra Europa til Nordamerika. Den er almindelig i det meste af Danmark.

Hundefamilien er en familie af rovdyr, som omfatter hundene, ulvene, sjakalerne og rævene. Inklusive tamhunden består hundefamilien af 37 nulevende arter.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Canidae (familie)

Også kendt som

canids (engelsk)

De er intelligente og tilpasningsdygtige rovdyr, der har formået at udnytte stort set alle landjordens levesteder fra Arktis til troperne. Nogle er højt specialiserede jægere af store hovdyr, mens andre er opportunistiske altædere.

Slægtskab

Afrikansk vildhund fra Kruger Nationalparken i Sydafrika. Med en vægt på 19-34 kg er den en af de største arter i hundefamilien. Den jager i flok, og med en jagtsucces på 40-85% regnes den for savannens mest effektive rovdyr.

Hundefamilien Canidae hører hjemme i rovdyrordenen (Carnivora).

De nulevende arter inddeles i to stammer: (1) Vulpini, der indeholder de egentlige ræve (slægten Vulpes, inklusive vores hjemlige rødræv), øreræv og mårhund; (2) Canini, der indeholder alle de resterende arter, heriblandt ulvene, sjakalerne, vildhundene og de sydamerikanske ræve (de to nordamerikanske gråræves tilhørsforhold er dog usikkert).

Af nylige taksonomiske omrokeringer inden for hundefamilien kan nævnes, at guldsjakalen er blevet delt i to arter, henholdsvis guldsjakal i Eurasien og guldulv i Afrika. Desuden er skaberaksjakal og stribet sjakal blevet flyttet fra slægten Canis til deres egen slægt, Lupulella.

Arter

Guldulv fra Etiopien. Tidligere blev den regnet som en del af guldsjakalen, men DNA-undersøgelser viste, at den er tættere beslægtet med den grå ulv, så derfor betragtes den nu som en selvstændig art. Guldulven findes i Afrika, guldsjakalen i Eurasien.

Skaberaksjakal fra Etosha Nationalpark, Namibien.

Nedenfor er vist en liste over alle nulevende arter i hundefamilien med deres danske navne ifølge Dansk Pattedyrnavnegruppe samt deres videnskabelige og engelske navne.

Bemærk, at tamhunden er en domesticeret form af den grå ulv. Derudover er polarulven fra arktisk Canada og Grønland en hvid underart af den grå ulv (Canis lupus arctos). Dingoen i Australien betragtes enten som en underart af den grå ulv (Canis lupus dingo) eller som en forvildet tamhund.

Beskrivelse

Prærieulven er udbredt fra Alaska til Panama. Den er mindre og slankere end den grå ulv og har en spidsere snude, større ører og en mere busket, ræveagtig hale.

Størrelsesmæssigt spænder hundefamilien fra de største arter som grå ulv, der kan veje op til 62 kg, og mankeulven, der har en skulderhøjde på op til 90 cm, til klipperæv og fennek, der begge vejer under 2 kg.

Hundefamiliens kropsbygning er tilpasset til at forfølge byttedyr i relativt åbne områder, og familiens medlemmer er både hurtige og udholdende løbere. Man har målt en topfart hos afrikansk vildhund på over 70 km/t, hos grå ulv på 64 km/t og hos rødræv på 60 km/t. I modsætning til kattedyr, der typisk opgiver jagten efter et par hundrede meter, kan medlemmer af hundefamilien forfølge byttet mange kilometer i træk. Eksempelvis har man set grå ulv jage hjorte over afstande på mere end 20 km.

Typisk er hannerne og hunnerne ret ens af udseende; hannerne kan dog være en kende større, men med samme farvetegning som hunnerne.

Sanser

Med deres lange snuder, som giver plads til mere lugteepithel end hos de kortsnudede kattedyr, har medlemmer af hundefamilien en uhyre veludviklet lugtesans. Af samme grund spiller duftkommunikation en særlig stor rolle hos hundefamilien.

Deres hørelse er skarp og synet udmærket. Nataktive arter har et godt mørkesyn; det gælder mange af de mindre arter inklusive rævene. Hos dagaktive arter er nattesynet ikke helt så veludviklet; det ses hos de fleste af de større, floklevende arter.

Udbredelse og levested

Der findes to morfer af polarræven: hvidræven, der er hvid om vinteren og brun med lys underside om sommeren, og blåræven, der er ensfarvet mørkebrun til gråsort hele året. Den er blevet set 60 km fra nordpolen og har muligvis verdens varmeste pels.

Hundefamilien har den største naturlige udbredelse af alle rovdyrfamilier. Den findes fra Arktis (polarulv og polarræv) til sydspidsen af henholdsvis Sydamerika (andesræv og chilla) og Afrika (øreræv og sydafrikansk ræv). Hvis dingoen regnes med, findes den også i Australien. Grå ulv og rødræv har de største naturlige udbredelser af alle landlevende pattedyrarter.

Familien har tilpasset sig stort set alle naturtyper på land, fra tundra til skov, steppe, prærie, savanne, ørken og bjerge. Rødræven er endda flyttet ind i byer, et fænomen man først observerede i London og København. De mest ørkentilpassede medlemmer af hundefamilien omfatter ræve som fennek og sandræv. Kun én art er decideret specialiseret i at leve i tropisk regnskov: amazonhunden. Himalayaulven, som er en underart af grå ulv (Canis lupus chanco), forekommer i op til 5.600 meters højde, mens tibetansk ræv lever i op til 5.200 meters højde.

Føde

Gråræven kendes bl.a. på den sorte stribe på oversiden af halen, der ender i en sort halespids. Den slanke ræv er den dygtigste klatrer i hundefamilien. Fra Canyon Lake, Texas, USA.

Alle medlemmer af hundefamilien er jægere, men der er stor forskel på, hvor meget af kosten, der udgøres af byttedyr; det kan variere fra 100 til 5 % alt afhængig af arten.

De store, floklevende arter som grå ulv, afrikansk vildhund og asiatisk vildhund er såkaldte hypercarnivorer. De er højt specialiserede jægere, og langt størstedelen af deres føde består af store byttedyr. I mange områder består over 90 % af grå ulvs kost af hovdyr, og afrikansk vildhund er udelukkende kødæder. Ved at jage i flok er de i stand til at nedlægge byttedyr, som er væsentlig større end dem selv. Det kan være zebraer og store antiloper (afrikansk vildhund), bisoner og store hjorte (grå ulv) og okser (asiatisk vildhund).

Etiopisk ulv er specialiseret i store, gravende gnavere, der kan udgøre 96 % af føden. Skovhunden jager især store gnavere som pakaer og agutier. Til trods for sin store størrelse ernærer mankeulven sig især af mindre gnavere og frugt. Den lytter sig frem til gnavere ved hjælp af sine store ører. Et studie af amazonhundens kost viste, at fisk og biller var de hyppigste fødeemner, men den enigmatiske art jager også mindre pattedyr og æder frugt.

Sjakaler og ræve er generelt altædende opportunister, hvis føde består af en alsidig blanding af byttedyr og plantekost. Byttedyr kan i størrelse variere fra hovdyr, kaniner, harer, gnavere, krybdyr og fugle til hvirvelløse dyr som insekter og regnorme. De æder også gerne ådsler. Plantekosten består især af frugt og bær, og i højsæsonen kan de udgøre op til 90 % af visse arters kost.

Øreræven er unik blandt medlemmer af hundefamilien ved stort set at have opgivet at jage pattedyr til fordel for insekter, hvilket afspejles af dens bittesmå, spidse tænder. Den er specialiseret i høsttermitter, som den kan sætte over en million til livs af om året. Dens exceptionelt store ører er en tilpasning til at lytte sig frem til termitterne.

Adfærd

Mankeulven er udstyret med nogle af de største ører blandt rovdyr, hvilket den bruger til at lytte sig frem til gnavere i højt græs. Den langbenede ulv lever i savanner og andre åbne, græsdominerede områder i Sydamerika. Her en hun med hvalp fra Tiergarten Nürnberg.

Som nævnt er mange af de mindre arter, inklusive rævene, primært nataktive, mens flertallet af de store, floklevende arter ofte er mere dag- og skumringsaktive. Ellers dagaktive arter kan dog skifte til at være mere fremme om natten som følge af jagt eller anden form for menneskelig forstyrrelse; det kendes fx fra grå ulv og prærieulv.

Medlemmer af hundefamilien er typisk territoriale. Nogle af arter optræder i store flokke, fx afrikansk vildhund (op til 44 medlemmer), grå ulv (op til 30), asiatisk vildhund (op til 25) og skovhund (op til 12). De fleste medlemmer af hundefamilien lever dog i mindre familiegrupper med et forældrepar og deres afkom.

En central del af hundefamiliens sociale liv er, at hvalpene også passes af fædrene. Desuden påtager ældre søskende sig ofte en babysitterrolle som en form for "husleje" for at blive boende i forældrenes territorium.

Evolution

Skelet af en kæmpeulv på Sternberg Museum of Natural History i Kansas, USA.

Hundefamilien opstod i Nordamerika for over 40 millioner år siden.

Først for omkring 7-8 millioner år siden spredte underfamilien Caninae, som alle de nulevende arter tilhører, sig fra Nordamerika til Asien og herfra videre til Europa og Afrika. Underfamilien spredte sig ligeledes til Sydamerika, da en landhævning for 3-4 millioner år siden førte til dannelsen af Den Panamanske Landbro, som forbandt Nordamerika med Sydamerika.

Kæmpeulven (Canis dirus), på engelsk dire wolf, levede i Nordamerika i Pleistocæn fra ca. 125.000 til ca. 10.000 år siden.

Læs mere i Lex

Kommentarer