romani (original) (raw)

Romani er et indoarisk sprog, det mest udbredte af de sprog, der specifikt tales af romaerne (især tidligere kaldet sigøjnere). Sproget tales i mange varianter af mellem 4 og 6 millioner mennesker; af nogle kilder angivet som ca. 70 procent af alle romaer.

Faktaboks

Også kendt som

Sprogets navn er en forkortelse af romani čib 'romaernes sprog', flertal af adjektivet romano, som er afledt af rom 'sigøjner, mand, ægtemand', som er udviklet fra sanskrit ḍoma 'sanger, danser'.

Romanis oprindelse

Romani udspringer formentlig af middel- eller nyindoariske dialekter fra Nordindien, men er senere blevet spredt vestpå med folkevandringer. Undervejs fra Indien gennem Iran og Lilleasien via Balkan til det øvrige Europa har romani optaget mange låneord fra bl.a. persisk og græsk samt romanske, slaviske og germanske sprog, ligesom det selv har bidraget med låneord til andre sprog, fx svensk tjej 'pige' af romani čai. I nyere tid er romani udbredt i Europa, Asien og Amerika og opspaltet i mere end 60 lokale dialekter, bl.a. baltisk, tysk, ukrainsk, moldavisk, valakisk, karpatisk, italiensk, walisisk og finsk romani.

Andre sprog baseret på romani

Sprog blandet med romani er fx rotvælsk og caló; sidstnævntes betydning 'sort' hentyder både til sprogets "hemmelige" karakter og dets mørke brugere. Det bruges i Andalusien af mere end 500.000 romaer, der er indvandret via Nordafrika.

Skrift

Romanis forskellige dialekter skrives med latinsk eller kyrillisk skrift. Der arbejdes på at etablere et fælles europæisk skriftsprog med ensartet retskrivning. Den mundtlige litterære tradition, bl.a. sange og eventyr, er righoldig.

Sproglige træk ved romani

Substantivernes kasusbøjning er veludbygget og omfatter bl.a. vokativ, ablativ, lokativ og instrumentalis, jf. bøjningsformerne af čavó 'dreng, søn' og čai 'pige, datter' i nordlig baltisk romani:

Genitiv udtrykkes ved possessive adjektiver. Endelserne er ikke de gamle indoeuropæiske, men nydannelser fra middelindoarisk.

Læs mere i Lex

Kommentarer