tahitiansk (original) (raw)

Tahitiansk er et polynesisk sprog, der tales på Selskabsøerne i Fransk Polynesien, inklusive hovedøen Tahiti, af ca. 70.000 mennesker.

Tahitiansk tilhører den østpolynesiske undergruppe og er således tæt beslægtet med de andre polynesiske sprog, som tales i Fransk Polynesien: pa'umotu, tupua'i, rapa iti, mangarevansk, sydmarquesansk og nordmarquesansk.

Sprogbeskrivelse

Der eksisterer flere trykte grammatiske beskrivelser af det tahitianske sprog, hvoraf de mest udførlige alle er udgivet på fransk. Den mest opdaterede beskrivelse er Structure de la langue tahitienne fra 2000, skrevet af Gilbert Lazard og Louise Peltzer.

Fonologi og retskrivning

Tahitiansk har fem vokalfonemer: a, e, i, o, u og ni konsonantfonemer: p, m, f, v, t, n, r, ʔ, h. Vokalerne findes i både korte og lange udgaver.

Retskrivning

Lange vokaler angives med længdestreg over vokalen: ā, ē, ī, ō, ū. Den glottale lukkelyd [ʔ] angives i retskrivningen med en almindelig apostrof: ’. Dette er en smule anderledes end mange andre polynesiske sprog, som foretrækker at anvende en omvendt apostrof i dette tilfælde (eksempelvis samoansk, tongansk og hawaiiansk).

Grammatik

Ordstillingen er verbum – subjekt – objekt. Det direkte objekt markeres med præpositionen i:

’Ua hāmani te tāmuta i te fare o Teri’i.

'Tømreren har bygget Teri'is hus.'

I sætninger med nominalprædikat er der intet kopula. Prædikatet forekommer på første position i sætningen, som oftest indledt af den præsentative præposition ’o:

’O terā ta’ata tō mātou paoti.

'Vores chef er denne mand.'

Verber

Verballedet er det første led i sætningen og bøjes ikke. Dog angives tempus og modus ved hjælp af foranstillede partikler, af hvilke de vigtigste er:

Negation

Negation for sætninger med verbalprædikat angives ved, at en negativ partikel placeres som første led i sætningen, mens verbet forekommer som tredje led, dvs. efter subjektet. Den mest almindeligt anvendte negative partikel i disse tilfælde er ’aita:

’Ua haere ’oia i Pape’ete.

Han er taget til Pape'ete.

’Aita ’oia i haere i Pape’ete.

'Han er ikke taget til Pape'ete.

For sætninger med nominalprædikat anvendes partiklen e’ere:

E fa’ehau terā ta’ata.

'Denne mand er soldat.'

E’ere terā ta’ata i te fa’ehau.

'Denne mand er ikke soldat.'

Prohibitiv (negativ imperativ) udtrykkes med ’eiaha:

’Eiaha ’oe a haere i rāpae.

'Gå ikke udenfor.'

Talord

Tallene fra et til ti er:

Højere tal kan dannes som multiplikationer af ’ahuru. Tiere og ettere kombineres med partiklen mā:

For hundreder og tusinder bruges de engelske låneord hānere og tauatini: ved disse tal anvendes partiklen ’e:

Personlige pronominer

For de personlige pronominer skelnes mellem tre forskellige tal: singularis, dualis og pluralis. For første person dualis og pluralis skelnes desuden mellem inklusive og eksklusive former. De inklusive former refererer til taleren, tilhøreren og eventuelt en eller flere tredje personer, mens de eksklusive former udelukkende refererer til taleren samt en eller flere tredje personer:

Læs mere i Lex

Kommentarer