vasopressor (original) (raw)

Vasopressor er et stof, der får blodkarrene til at trække sig sammen (vasokonstriktion), som dermed øger blodtrykket. Vasopressorer bruges til at behandle lavt blodtryk forårsaget af en række alvorlige tilstande, såsom septisk chok. Adrenalin er en vasopressor.

Faktaboks

Etymologi

Ordet vasopressor kommer af latin vaso-, ‘som har med kar at gøre’.

Virkning

Vasopressorer virker hovedsageligt ved at påvirke adrenerge (hovedsageligt alfa-1, men også beta-1 og beta-2) og dopaminerge receptorer (D1). Effekten på blodtrykket afhænger af, hvilke receptorer det enkelte stof stimulerer mest.

Anvendelse af vasopressor

Vasopressor bruges i behandlingen af lavt blodtryk (hypotension), som skyldes bl.a. lavt blodvolumen (hypovolæmi), hjertesvigt, eller cirkulationssvigt. Septisk chok er en akut livstruende tilstand, der kræver behandling med vasopressor.

Præparater

Ball-and-stick model af adrenalin, hvor sorte kugler er kulstof (C), røde kugler er ilt (O), hvide kugler er hydrogen (H) og blå kugler er nitrogen (N). Adrenalin er et eksempel på et lægemiddel i gruppen vasopressorer.

Ud over adrenalin anvendes også noradrenalin, dopamin, dobutamin og antidiuretisk hormon. Adrenalin er både et hormon og et lægemiddel.

Bivirkninger ved vasopressorer

Vasopressorer kan give bivirkninger som nedsat blodtilførsel til væv, hjerterytmeforstyrrelser (arytmi), hurtig hjerteaktivitet (takykardi), iltmangel i hjertemuskulaturen (koronariskæmi), hjerteanfald og højt blodtryk.

Læs mere i Lex

Kommentarer