due - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk dúfa.

Udtale

Substantiv

due fælleskøn

  1. En fugl.

Bøjning

Beslægtede ord og fraser

brevdue dueblå duelort duehøg duemøg duerede dueslag dueunge dueurt fredsdue kakadue klippedue lerdue lokkedue ringdue skovdue turteldue tyrkerdue

Oversættelser

Engelsk: pigeon (en), dove (en) Færøsk: dúgva (fo) Græsk: περιστέρι (el) Islandsk: dúfa (is) Kurdisk: kevok (ku) hunkøn Luxembourgsk: Dauf (lb) Nederlandsk: duif (nl) Slovakisk: holub (sk) hankøn Spansk: paloma (es) hunkøn Svensk: duva (sv) fælleskøn Tjekkisk: holub (cs) hankøn Tyrkisk: güvercin (tr) Tysk: Taube (de) hunkøn Vestfrisisk: do (fy) fælleskøn

Kilder

Italiensk

Udtale

Mængdetal på italiensk
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
21 30 40 50 60 70 80 90 100 103

Mængdetal

due

  1. (mængdetal): to

Kilder