gave - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk gjǫf, fra urgermansk *gebō.

Udtale

Substantiv

gave fælleskøn

  1. noget man får foræret fx til fødselsdag eller jul
  2. medfødt evne

Bøjning

Beslægtede ord og fraser

  1. gavebod, gavebutik, gavebånd, gavepakke, gavepapir, afskedsgave, boggave, bryllupsgave, folkegave, fødselsdagsgave, julegave, mandelgave, morgengave, offergave, dåbsgave, konfirmationsgave
  2. nådegave, talegave, vuggegave

Oversættelser

noget man får

Engelsk: gift (en), present (en) Esperanto: donaco (eo) Fransk: cadeau (fr) hankøn Græsk: δώρο (el) Kurdisk: diyarî (ku) hunkøn Nederlandsk: geschenk (nl), cadeau (nl) Slovakisk: darček (sk) hankøn Spansk: regalo (es) hankøn Svensk: gåva (sv) fælleskøn, present (sv) fælleskøn, skänk (sv) fælleskøn Tjekkisk: dárek (cs) hankøn Tysk: Geschenk (de) intetkøn

evne

Engelsk: talent (en) Fransk: don (fr) hankøn Italiensk: dote (it) hunkøn Spansk: talento (es) hankøn Svensk: gåva (sv) fælleskøn, anlag (sv) intetkøn Tysk: Gabe (de) hunkøn

Engelsk

Udtale

Verbum

  1. Datidsform af to give.

Nederlandsk

Udtale

Adjektiv

gave

  1. Bøjningsform af adjektivet gaaf.

Substantiv

gave hunkøn

  1. (foraering) gave
  2. (talent) gave

Bøjning

Best. Entalde gave Ental diminutiv ― Flertal**gaven** Flertal diminutiv ―

Kilder