fred - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk friðr.

Udtale

Substantiv

fred , (bestemt ental: freden, bruges ikke i flertal)

  1. roligt, harmoni
  2. modsat krig

Oversættelser

roligt

Engelsk: tranquility (en), quiet (en), harmony (en), peace (en) Esperanto: paco (eo) Fransk: harmonie (fr) hunkøn Kinesisk: 治安 (zh) (zhìān) togtNederlandsk: rust (nl), stilte (nl) Svensk: ro (sv) fælleskøn, lugn (sv) intetkøn, frid (sv) fælleskøn

ikke krig

Engelsk: peace (en) Esperanto: paco (eo) Fransk: paix (fr) hunkøn Græsk: ειρήνη (el) Kinesisk: 和平 (zh) (hépíng) Nederlandsk: vrede (nl) Spansk: paz (es) hunkøn Svensk: fred (sv) fælleskøn Tysk: Friede (de)

Svensk

Etymologi

Fra oldnordisk friðr.

Substantiv

fred

  1. (utællelig) fred (ikke krig)
  2. en fredsslutning
    frederna i Brömsebro 1645 och Roskilde 1658

Bøjning

Bøjning af fred Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ fred freden freder frederna
Genitiv freds fredens freders fredernas

Beslægtede ord og fraser

arbetsfred freda fredlig fredlighet fredlös fredlöshet fredning fredsaktivist fredsam fredsanbud fredsansträngning fredsapostel fredsappell fredsarbete fredsavtal fredsbevarande fredsbudskap fredsdemonstration fredsdomare fredsduva fredsengagemang fredsforskare fredsforskning fredsfot fredsfråga fredsfrämjande fredsförband fredsfördrag fredsförening fredsförhandlare fredsförhandling fredsförslag fredsinitiativ fredsinsats fredsinvit fredskalla fredskonferens fredskongress fredskrafter fredskår fredskårist fredskärlek fredsmarsch fredsmäklare fredsmöte fredsoffensiv fredsoperation fredsorganisation fredspipa fredsplan fredsplikt fredspolitik fredspolitiker fredspolitisk fredspris fredspristagare fredsprocess fredsrörelse fredssamtal fredsskapande fredsslut fredsstiftare fredssträvande fredsstyrka fredstid fredstida fredstillstånd fredstraktat fredstrevare fredsuppgörelse fredsvilja fredsvillkor fredsvän fredsvänlig fredsälskande fredsöverenskommelse

Kilder