øreræv (original) (raw)
Portræt af øreræven, som viser de kæmpe ører, der har givet arten det engelske navn "flagermuseøret ræv", samt det mestendels sorte ansigt flankeret af en hvidlig pande.
Øreræven er et lille afrikansk medlem af hundefamilien. Den har kolossale ører, hvilket er en tilpasning til at lytte sig frem til sin insektføde, der især består af termitter.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Otocyon megalotis
Også kendt som
ørehund; bat-eared fox (engelsk)
Slægtskab
Øreræven placeres i sin egen slægt, Otocyon, i hundefamilien (Canidae) og rovdyrordenen (Carnivora). Den tilhører stammen Vulpini, som også omfatter de egentlige ræve i slægten Vulpes, heriblandt polarræv, fennek og den danske rødræv.
Beskrivelse
Den lille øreræv vejer 3-5,4 kg, har en hoved-og-kropslængde på 46-61 cm og en halelængde på 23-34 cm. Den er gråbrun med en lang, pjusket pels og en busket, sorttippet hale. Næst efter fenneken har øreræven de relativt største ører af alle medlemmer af rovdyrordenen, og da den ikke overlapper med fenneken, er alene det træk nok til, at man let kan genkende den i felten. Den har en lille, spids snude og kan have en sort ”banditmaske”.
Tænder
Øreræven har 46-50 tænder, hvilket er flere end noget andet medlem af rovdyrordenen. Det høje antal skyldes, at den har ekstra mange kindtænder. Disse er små og spidse, beregnet til at punktere insekters hårde skaller. Rævens kæbemuskler er særligt indrettet, så den kan tygge fem gange i sekundet, hvilket gør kæberne til en effektiv insektkværn. Til gengæld er tænderne så specialiserede, at øreræven er ude af stand til at æde store byttedyr.
Udbredelse og levested
En øreræv fouragerer i højt græs på en åben savanne i Botswana.
Øreræven er endemisk for Afrika. Den forekommer i to separate udbredelsesområder, som er adskilt med omkring 1.000 km: et i den sydlige del af kontinentet (bl.a. Sydafrika, Namibia, Botswana, Angola og Mozambique) og et i det østlige Afrika (bl.a. Tanzania, Kenya, Uganda, Somalia, Etiopien og Sydsudan).
I det sydlige Afrika lever arten især på sletter med kort græs og bar jord, men kan også findes i åbent buskland og tør, åben savanne. I Serengeti Nationalparken i Tanzania er den hyppig i åbent græsland, men ikke på sletter med kort græs.
Føde og fouragering
Øreræven lever især af høsttermitter og biller, som den kan supplere med billelarver, myrer, skorpioner (med brod og giftkirtel), små gnavere, øgler, slanger, fugleæg og frugt. Øreræven og lille brasiliansk ræv er de eneste medlemmer af hundefamilien, der primært er insektædere.
Høsttermitter er ørerævens foretrukne spise og det i en så ekstrem grad, at den i det sydlige Afrika kun lever, hvor en bestemt art af høsttermit, Hodotermes mossambicus, findes. Hvor fenneken har udviklet sine enorme ører som tilpasning til at leve i ørkner (den bruger ørerne til at slippe af med varme), er ørerævens store ører beregnet på at lytte sig frem til insekter. Den kan høre høsttermitter klippe græs på lang afstand og gødningsbillelarver bevæge sig 30 cm under jorden. Øreræven kan æde over en million høsttermitter om året. Dens tykke pels er et forsvar mod termitsoldaters bid.
Adfærd
Tre unger af øreræv foran indgangen til hulen i Tsavo Nationalpark, Kenya.
I det sydlige Afrika lever øreræve typisk i monogame par, men i det østlige Afrika kan hannerne have op til tre mager. Familiemedlemmerne sover tæt sammen, bruger megen tid på at soignere hinanden og leger tit med hinanden.
I de udvidede familiegrupper i det østlige Afrika hjælper hele flokken til med ungerne, og hvalpene kan frit die hos alle hunner med mælk. Familiemedlemmerne forsvarer hinanden, ikke mindst ungerne, selv mod fjender så store som hyæner. Ofte er det hannen, der passer på hvalpene hjemme i hulen, mens hunnerne er ude at fouragere. Hunnerne har brug for ekstra meget energi, når de producerer mælk.
Øreræven færdes mest for sig selv, men hvis den finder et sted med mange høsttermitter, kan den tilkalde sin familie med bløde, fugleagtige fløjt. Den tilbringer typisk dagtimerne i eller ved sin hule og søger føde om natten, hvilket hænger sammen med, at høsttermitterne normalt er nataktive. En undtagelse er om vinteren i det sydlige Afrika, hvor høsttermitterne er fremme i dagtimerne.
Forplantning
Hunnen går drægtig i 60-70 dage og får 1-6 hvalpe pr. kuld. Hvalpene vejer ca. 100-140 gram ved fødslen.
Levetid
Øreræven kan leve i op til 13 år i fangenskab.