ræve (original) (raw)

Polarræv af formen hvidræv i sin hvide vinterdragt. Polarrævens vinterpels regnes for verdens mest isolerende pels. Foto fra Wrangeløen, Rusland.

Ræve er en benævnelse, der bruges om 22 mindre arter i hundefamilien. De udgør ikke en samlet gruppe. De sydamerikanske ræve er tættere beslægtet med ulve end med de andre ræve.

Faktaboks

Også kendt som

foxes (engelsk)

Slægtskab

Fenneken lever typisk i huler under jorden, der beskytter den mod varme og dehydrering. Den har de relativt største ører af alle rovdyr. Foto fra Lybiens ørken.

Rævene hører hjemme i hundefamilien (Canidae), som er en del af rovdyrordenen (Carnivora). Man inddeler de nulevende medlemmer af hundefamilien i to stammer, Vulpini og Canini. Rævene udgør ikke en monofyletisk gruppe, men er fordelt på de to stammer som følger:

• Vulpini: Egentlige ræve (slægten Vulpes), øreræv, mårhund
• Canini: Sydamerikanske ræve (slægterne Lycalopex og Cerdocyon), ulve, sjakaler, vildhunde, tamhund.

Slægten Vulpes kaldes for de egentlige ræve; det er her, man bl.a. finder vores hjemlige rødræv, polarræv og fennek. De egentlige ræve er nærmest beslægtet med øreræv og mårhund. De sydamerikanske ræve, derimod, er tættere beslægtet med ulve, sjakaler og vildhunde, end de er med de andre ræve.

Slægtskabet af de to amerikanske gråræve (slægten Otocyon) er man i tvivl om, men en nylig DNA-undersøgelse placerer dem tættest på Vulpini, altså stammen der indeholder de egentlige ræve.

Det er værd også at nævne, at mårhunden tilhører Vulpini og set i det lys nærmere er en ræv end en hund.

Arter

Tibetansk ræv på Det Tibetanske Plateau i Kina.

Der findes 22 arter af ræve: 12 arter af egentlige ræve, øreræv, 2 arter af gråræve og 7 arter af sydamerikanske ræve.

Beskrivelse

Øgråræv findes kun på de seks største øer i Channel Islands ud for Californiens sydkyst. Den er en mindre udgave af gråræven, der er udbredt fra Canada til det nordlige Sydamerika. De to gråræves smukke farver og mønster er ens.

Ræve er mindre medlemmer af hundefamilien. De to største arter, rødræv og andesræv, kan veje op til omkring 14 kg, mens de to mindste, fennek og klipperæv, vejer under 2 kg. Fennek regnes for den mindste art i hundefamilien. Hos andesræven bliver hannerne i gennemsnit halvanden gange tungere end hunnerne, men hos andre ræve er hannerne typisk kun en smule større end hunnerne. Kønnene er ens i farver og mønster.

Sammenlignet med de større medlemmer af hundefamilien er rævene karakteriseret af en smal, spids snude, en lang, busket hale samt slanke ben, der er relativt kortere end hos de store, langbenede arter såsom ulve og vildhunde.

De fleste ræve har prominente, trekantede, spidse ører, der er medvirkende til at give dem en god hørelse. Ørkenlevende ræve har exceptionelt store ører, som de bruger til at slippe af med varme. Det gælder fennek, som har de relativt største ører af alle rovdyr, samt sandræv, sahelræv og nordamerikansk ørkenræv. Øreræven, der ikke er ørkenlevende, har også enormt store ører; deres formål er at hjælpe den lille ræv med at lytte sig frem til dens vigtigste føde, termitter. Som tilpasning til at leve i kolde områder har tibetansk ræv og polarræv udviklet korte ører for at minimere tabet af kropsvarme via ørerne.

To arter af ræve har stor variation i pelsfarven: polarræv og rødræv. Polarræven er det eneste medlem af familien, der kan skifte farve. Det gælder formen kaldet hvidræv. Den er brun med lysebrun bug om sommeren, men skifter til en kridhvid vinterpels. Der findes også en anden form af polarræven, blåræv, som er mørk hele året. Rødræven har tre farvevarianter: En rød form, en sort form med sølvstænk på dækhårene kaldet sølvræv (særlig hyppig i Canada og Alaska) og en blandingsform, der er gråbrun med lange sorte dækhår på skuldrene og ryggen. De fleste andre ræve har gyldenbrun eller grå pels, en del med okkergule områder. Den smukke gråræv har det mest markante mønster blandt rævene; den er sølvgrå med gule, hvide og sorte tegninger. Ørkenlevende ræve er alle lyse i farven, især sahelræven.

Som andre medlemmer af hundefamilien kan de fleste ræve ikke trække kløerne ind; kløernes formål er at fungere som piggene på pigsko og give bedre greb i underlaget under løb og retningsskift. Der findes dog undtagelser for den regel blandt de to mest klatretilpassede ræve, gråræv og klipperæv, som begge kan trække kløerne delvist ind. Gråræven er det eneste medlem af hundefamilien, der regelmæssigt klatrer i træer; man har observeret den klatre 18 meter op ad en lodret træstamme uden sidegrene og have rede i et træhul 9 meter over jorden. Klipperæven og polarræven er de eneste ræve, der tit klatrer i klipper. Klipperævens springevne er bemærkelsesværdig; den er i stand til at bestige lodrette, smuldrende klipper ved hjælp af en række hurtige spring. Den har en ekstra lang, busket hale, der fungerer som balanceorgan under spring og klatring, samt små fødder med nøgne trædepuder og krumme, spidse kløer, som giver et sikkert fodfæste selv på bittesmå klippeafsatser.

Egentlige ræve har lodrette pupiller som katte.

Udbredelse og habitater

Der forekommer 3 rævearter i Europa, 7 i Asien (hvoraf 2 er endemiske), 7 i Afrika (4 endemiske), 6 i Nordamerika (3 endemiske) og 8 i Sydamerika (7 endemiske).

De egentlige ræve er vidt udbredt i Eurasien, Afrika og Nordamerika fra Arktis i nord (polarræven) til sydspidsen af Sydafrika i syd (sydafrikansk ræv). Polarræven kan om vinteren vandre ud over havisen og er blevet observeret blot 60 km fra selve Nordpolen. Rødræv har den største naturlige udbredelse af alle vilde landpattedyr; den findes i Eurasien, Nordamerika og det nordligste Afrika.

Øreræven lever i det sydlige og østlige Afrika. Gråræven er udbredt fra det sydlige Canada til Venezuela. Øgråræven findes kun på Channel Islands ud for Californiens kyst. De sydamerikanske ræve er udbredt i det meste af Sydamerika. To af arterne, chilla og andesræv, findes så langt sydpå som Ildlandet (Tierra del Fuego) og er de sydligst forekommende medlemmer af hundefamilien.

De højest forekommende ræve er (i parentes er angivet den maksimale højde, de er registreret i): Tibetansk ræv (5.200 m), andesræv (4.800 m), rød ræv (4.500 m) og chilla (4.000 m). Den lavest forekommende ræv er klipperæven, der findes i Judæasørkenen i 100-350 meter under havets overflade.

Polarræven kan i Arktis udsættes for vintertemperaturer ned til -56 °C. I den modsatte ende af skalaen lever fennek og sandræv i ørkener, hvor temperaturen kan stige til 50 °C. Dermed har rævene (mere specifikt de egentlige ræve) samlet set tilpasset sig et temperaturspænd på over 100 °C.

De egentlige ræve samt øreræven er først og fremmest tilpasset åbne naturtyper såsom tundra, prærie, steppe, græsland, sletter, halvørken og ørken. Den usædvanligt tilpasningsdygtige og alsidige rødræv er den eneste af de egentlige ræve, der også tit færdes i skov. Grårævene og de sydamerikanske ræve udnytter både skov og mere åbne områder, og rustøret ræv er specialiseret i tempereret regnskov i det sydlige Chile. Der findes dog ikke ræve i Amazonregnskoven med undtagelse af, at sydamerikansk savanneræv kan forekomme i isolerede savanner i Amazonas (i Amazonregnskoven er hundefamilien repræsenteret af amazonhund og skovhund).

Ræves lille størrelse sammenlignet med de store medlemmer af hundefamilien gør, at de bedre kan klare sig i tørre områder såsom ørkener. I sådanne områder er koncentrationen af byttedyr generelt lille, men med deres lille kropsstørrelse kræver ræve mindre føde. I tråd dermed er nogle af de mindste ræve ørkenlevende, fx fennek, sandræv og nordamerikansk ørkenræv. Fennek, sandræv og klipperæv kan leve i områder uden drikkevand.

Her følger en oversigt over de forskellige rævearters udbredelse og primære levesteder.

Føde og fouragering

De fleste ræve er opportunistiske altædere, der kan inkludere pattedyr såsom gnavere og lagomorfer (harer, kaniner og pikaer), fugle og deres æg, krybdyr som øgler og slanger, padder, fisk, invertebrater som insekter, edderkopper, krebsdyr og regnorme, ådsler samt plantekost såsom frugt, frø, bær, nødder og rodknolde i deres kost.

Nogle arter er specialiseret i at jage mindre pattedyr; det gælder rødræv (gnavere), stepperæv (gnavere), tibetansk ræv (pikaer), prærieræv (harer, kaniner og præriehunde) og tundralevende (men ikke kystlevende) polarræve (lemminger). Andesræven er den mest kødædende af de sydamerikanske ræve, og den store art er i stand til at nedlægge vilde hovdyr og tamfår.

Klipperæven lever især af insekter og frugt. Som de eneste medlemmer af hundefamilien er øreræv og tilsyneladende også lille brasiliansk ræv specialiserede insektædere. Begges kost domineres af høsttermitter, og faktisk overlapper ørerævens udbredelse med udbredelsen af dens foretrukne høsttermitter.

Ræve jager sædvanligvis alene. Alle egentlige ræve (muligvis med undtagelse af fennek) benytter en særlig jagtteknik, når de jager gnavere og andre småpattedyr, kaldet musehop. De springer omkring en meter op i luften og dykker så ned mod byttet med forpoterne først.

De fleste ræve har for vane at lave depoter af overskydende føde, fx ved at grave dem ned og dække dem til med snuden. De har en ekstraordinær hukommelse, når det drejer sig om at genfinde disse depoter senere. Polarræve kan også opbygge deciderede forrådskamre nede i deres huler. På øgruppen Aleuterne har man fundet sådan et lager, der indeholdt ikke færre end 125 dværgalke, 7 stormsvaler og 4 lunder. Polarræve kan også nedgrave mange hundrede æg på en sæson.

Adfærd

De fleste rævearter er mestendels nat- og tusmørkeaktive, men er fleksible og kan også være fremme i dagtimerne. Tibetansk ræv jager ofte i dagtimerne, da det er her, dens byttedyr er aktive. Polarræv, pampasræv, chilla og rustøret ræv er også tit dagaktive. Nogle rævearter kan være dagaktive i uforstyrrede områder, men nataktive i områder, hvor de forfølges eller på anden måde forstyrres af menneskelig aktivitet. Det ses fx hos rødræv, andesræv og pampasræv.

Ræve lever typisk i mindre familiegrupper med et ynglepar og deres afkom. Andesræven lader imidlertid til at være solitær på nær hunner med unger, og rustøret ræv kan være solitær uden for yngletiden.

Mange ræve er territorielle, i hvert fald i yngletiden (fx polarræv), men nogle er mere tolerante over for naboer og har overlappende leveområder (fx nordamerikansk ørkenræv).

Forplantning og livshistorie

Tre unger af øreræv foran indgangen til hulen i Tsavo Nationalpark, Kenya.

De fleste rævearter betragtes som primært monogame. Imidlertid har man hos nogle arter set eksempler på, at der er flere fædre til samme kuld, hvilket må betyde, at hunnerne kan parre sig med flere hanner. Det kendes bl.a. fra prærieræv, nordamerikansk ørkenræv og øgråræv. Hos øreræven kan hannen have 1-3 mager, der alle får unger. Rødræven lever typisk i par, men en han kan dele territorium med 2-5 formodentlig beslægtede hunner, og flere af dem kan få unger.

Drægtigheden varer normalt 50-60 dage hos ræve. Ungerne fødes i en hule. Det er ofte en hule i jorden enten gravet af rævene selv eller af et andet gravende dyr. Kuldstørrelsen blandt ræve kan variere fra 1-19 hvalpe afhængig af arten. Der kan også være stor variation inden for samme art, bl.a. afhængig af fødemængden. Fx kan polarrævens kuld være på 3-19. Sydamerikanske ræve får fra 2-8 unger/kuld.

Det er typisk for ræve, at hannen i et par hjælper til med hvalpene. Det indbefatter at beskytte dem og bringe føde til dem, når de er vænnet fra. I modsætning til store medlemmer af hundefamilien gylper ræve ikke føde op til ungerne, men bringer dem hele byttedyr eller dele deraf. Hos nogle arter kan hannen også bringe føde til moren i den første periode efter fødslen, så hun kan koncentrere sig om at være der for og give die til ungerne (fx rødræv, polarræv, pampasræv og chilla).

Blandt flere rævearter kan forældreparret nogle gange få hjælp til ungerne af andre familiemedlemmer. Hjælpere er indtil videres blevet observeret hos rødræv og chilla (hunlige hjælpere), polarræv (sædvanligvis afkom fra året før) og stepperæv. Hos rødræv, indisk ræv, polarræv, chilla og øreræv kender man tilfælde af, at hvalpe har fået mælk fra flere hunner.

Levetid

Her følger de højeste levetider, man har registreret hos et udvalg af rævene:

• nordamerikansk ørkenræv: 20 år i fangenskab
• polarræv: 11 år i naturen, 16 år i fangenskab
• rødræv: 12 år i naturen, 15 år i fangenskab
• chilla og øreræv: 13 år i fangenskab
• fennek: 12 år i fangenskab.

Læs mere i Lex

Kommentarer