hyæner (original) (raw)

Brun hyæne i Okonjati-Wildschutzgebiet i det nordlige Namibia.

Hyænerne er en familie af rovdyr. Den var tidligere vidt udbredt og artsrig, men i dag findes der kun fire arter. Hyæner er kendt for at være ådselædere, men den største af arterne, plettet hyæne, nedlægger størstedelen af sine byttedyr selv, mens den mindste art, dværghyæne, er specialiseret i at æde termitter.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Hyaenidae (familie)

Også kendt som

hyenas, hyaenas (engelsk)

Etymologi

Navnet kommer af græsk hyaina, afledt af hys 'svin', pga. dyrenes rygbørster.

Slægtskab

Stamtræet for rovdyrordenen (Carnivora), der viser de 16 familiers slægtskab. (1) indikerer underordenen Caniformia og (2) underordenen Feliformia. Det fremgår, at hyænefamiliens nærmeste slægtninge er manguster og madagaskarrovdyr.

Hyænerne er en familie i rovdyrordenen (Carnivora). De placeres i underordenen Feliformia, som også rummer kattene. DNA-undersøgelser har dog vist, at hyænernes nærmeste nulevende slægtninge er mangusterne (familien Herpestidae) og madagaskarrovdyrene (familien Eupleridae) efterfulgt af civettefamilien (Viverridae) (se figur).

Hyænerne inddeles i to underfamilier: de knogleknusende hyæner (Hyaeninae), som de tre store arter tilhører, og de hundelignende hyæner (Protelinae), som dværghyænen tilhører.

Arter

Plettet hyænes mønster af pletter er det samme livet igennem, så de kan bruges til individgenkendelse.

Der findes følgende fire arter af hyæner:

Nogle autoriteter deler dværghyænen op i to arter: sydlig dværghyæne (Proteles cristatus) og østlig dværghyæne (Proteles septentrionalis).

Evolution

Hyænefamilien opstod i Europa i tidlig Miocæn for 23-16 millioner år siden. Herfra spredte den sig til Asien og Afrika samt til Nordamerika, hvor en enkelt art er fundet (Chasmaporthetes). Da hyænefamilien var på sit højeste i Sen Miocæn for 12-6 millioner år siden, eksisterede der mindst 24 arter af hyæner på samme tid i Eurasien og Afrika.

De tidligste hyæner var små og mindede om manguster og civetter. Nogle var insektædere, andre altædere (omnivorer), og en del arter mindede i deres føde om nutidens medlemmer af hundefamilien. Den største art, man med sikkerhed tilskriver hyænefamilien, var kæmpekortsnudehyænen Pachycrocuta brevirostris, der i gennemsnit vejede omkring 110 kg og kunne nå op på 150 kg, hvilket svarer til en hunløve. Endnu større var arten Dinocrocuta gigantea, der tidligere blev regnet for en hyæne; man anslår, at den kunne veje op til 380 kg. Forskere hælder dog nu til at placere denne art i den uddøde rovdyrfamilie Percrocutidae.

De hundelignende hyæner, som dværghyænen tilhører, var engang ganske artsrig. De knogleknusende hyæner opstod forholdsvis sent i familiens historie; først i sen Miocæn. Alle fire nulevende arter af hyæner og deres respektive slægter opstod i Afrika. Den stribede hyæne har herfra spredt sig til Asien inden for de sidste 130.000 år.

Beskrivelse

Stribet hyæne med rejste børster, der får den til at se op til 30% større ud i profil.

Det mest karakteristiske ved hyænerne er deres nedadskrånende ryg, som skyldes, at forbenene er længere end bagbenene. Den høje forkrop kombineret med en lang hals gør det muligt for de tre store hyænearter at bære store stykker af kadaver løftet over jorden; de har alle for vane at gemme rester af deres byttedyr eller ådsler til senere. De store hyæner har uhyre muskuløse skuldre og nakke, hvilket hjælper dem med at flå ådsler i stykker.

Plettet hyæne er den største art i familien og kan kendes på sine pletter, runde ører og relativt korte pels sammenlignet med de andre hyæner. De resterende tre arter har lange spidse ører og en lang pels på ryggen; den omfatter en man, der kan rejses. Når dværghyænen rejser sin manke i trussel, ser den 75 % større ud i profil.

Brun hyæne er den næststørste art; den er brun på oversiden og har tværstriber på benene. Stribet hyæne er stribet både på kroppen og benene. Dværghyænen har et mønster, der minder om stribet hyænes, men den vejer kun omkring en tredjedel af denne, er mere ræveagtig og spinkel i sin kropsbygning og hovedform og har en lang, busket, ræveagtig hale med sort spids samt sorte ”sokker”.

Hos brun og stribet hyæne er hannerne i gennemsnit en smule større end hunnerne, mens der hos dværghyænen ikke er nævneværdig forskel på kønnenes størrelse. Hos plettet hyæne er hunnerne derimod større end hannerne og har kraftigere nakke og torso.

Hunnerne af plettet hyæne er unikke blandt pattedyr ved at have en pseudopenis og falske testikler, der gør dem svære at skelne fra hannerne. Fra de er omkring 12-18 måneder gamle, ser kønsorganerne hos hanner og hunner af stribet hyæne meget ens ud, men hos voksne individer er der tydelig forskel.

Hyænernes ben er lange, og de er tågængere, hvilket er tilpasninger til at gå langt og løbe hurtigt. Plettet hyæne kan løbe op til 55 km/t og stribet hyæne 50 km/t. De tre store arter har fire tæer på både for- og bagbenene, mens dværghyænen er femtået. Deres kløer er korte og stumpe og kan ikke trækkes ind.

Kranie, tænder og bidkraft

De tre knogleknusende hyæner, dvs. plettet, stribet og brun hyæne, har en række tilpasninger til at knuse store knogler med: et massivt kranium med stærke kæber, enormt kraftige, skarpe kindtænder, kæmpe tyggemuskler og en veludviklet sagittalkam; en knoglekam, der løber oven på kraniet og giver fæste til de store tyggemuskler. Bidkraft måles i newton. En voksen plettet hyæne kan formodentlig bide med en kraft på 9.000 newton. Til sammenligning har en hund på størrelse med en plettet hyæne en bidkraft på højst 1.400 newton. For at forhindre kindtænderne i at krakelere under knogleknusningen er de forstærkede med et komplekst zigzag-mønster af emaljebånd. Endelig har de store hyæner kraftige hjørnetænder, der både kan bruges under jagt og i slåskampe.

Dværghyænens kranium er helt forskelligt fra de knogleknusende hyæners. Det er delikat med en smal snude, og kindtænderne er blot nogle små pløkke, der sidder med afstand fra hinanden. Sammen med en lang tunge er dette tilpasninger til en føde bestående af termitter. Dens hjørnetænder er dog lange og fungerer som våben under slåskampe.

Sanser

Portræt af en plettet hyæne fra Kruger Nationalparken, Sydafrika.

Hyæner har veludviklede sanser. I dagslys kan deres syn sammenlignes med menneskets, men deres nattesyn er langt bedre, bl.a. fordi de har indbygget ”spejle” (tapetum lucidum) i øjnene. Plettet hyæne bruger synet til at holde øje med gribbe på himlen, og hvis den ser gribbe slå ned, skynder den sig i deres retning i håbet om et ådsel.

Derudover har hyæner en skarp hørelse; plettet hyæne kan høre artsfællers vokalisering om et kadaver på op til ti kilometers afstand, og dværghyænen er i stand til at lytte sig frem til termitter. Hyæner bruger også lugtesansen til at lokalisere føde; det lader til at være brun hyænes vigtigste sans, når det handler om at finde frem til ådsler.

Udbredelse og levesteder

Plettet hyæne er vidt udbredt i Afrika syd for Sahara. Arten kendes især fra savanneområder, men findes også i mange andre naturtyper som halvørken, sumpe og bjergskov i op til 4.100 meters højde. Den findes dog ikke i lavlandsregnskov og de tørreste ørkener.

Brun hyæne er udbredt i det sydlige Afrika, i særdeleshed i Sydafrika, Namibia og Botswana. Den findes fra tørre områder som Namibørkenen, Skeletkysten og Kalahari til forskellige typer af savanne og buskland.

Stribet hyæne er udbredt i Afrika nord for og inkluderende Sahel, Østafrika sydpå til Tanzania, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og Indien. Den er den eneste hyæne, som findes i Asien. I det meste af sit udbredelsesområde er den knyttet til klippefyldt, tørt terræn eller områder med let tornbuskvegetation. Den findes bl.a. i halvørkener, savanner, skovland og bjergområder i op til 3.300 meters højde, men undgår de tørreste dele af Sahara og Den Arabiske Ørken samt skov.

Dværghyænen har to usammenhængende udbredelsesområder i Afrika: Den findes dels i det østlige Afrika fra Tanzania til det sydøstlige hjørne af Egypten og dels i det sydlige Afrika fra sydspidsen af Sydafrika til Angola og det sydlige Zambia. Den lever på savanner og i mere tørre områder som ørkener, men især på åbne græssletter.

Føde og fouragering

Dværghyænen adskiller sig markant fra de andre hyæner ved næsten udelukkende at leve af termitter. Foto fra Karoo, Sydafrika.

Hyænerne har et ry for at være ådselædere, men det er faktisk kun brun hyæne og stribet hyæne, der overvejende lever af ådsler. Plettet hyæne er et effektivt rovdyr, som nedlægger størstedelen af sin føde selv, og dværghyænen er en insektæder.

Brun hyæne og stribet hyæne ernærer sig hovedsagelig af tørt kød og knogler fra ådsler af større hvirveldyr, men supplerer dette med frugt og anden plantekost, insekter og fugleæg samt med mindre hvirveldyr som småpattedyr, fugle og skildpadder. Ådsler kan både være i form af dyr, der er døde af naturlige årsager, og byttedyr nedlagt af andre rovdyr. Brun hyæne er i stand til at erobre et byttedyr fra en leopard eller gepard, men ikke fra løve, plettet hyæne eller afrikansk vildhund. Begge arter kan jage indimellem. Brun hyæne er dog en ineffektiv jæger, hvis jagtforsøg oftest slår fejl, men de store underarter af stribet hyæne er i stand til at nedlægge byttedyr så store som får, geder og æsler.

Længe troede man, at plettet hyæne også primært var ådselæder. Som de to mellemstore arter er den effektiv til at lokalisere og udnytte ådsler og er berømt for at stjæle byttedyr fra andre rovdyr. Men alle steder, man har undersøgt den plettede hyænes føde nærmere, har det vist sig, at 60-95 % af føden består af byttedyr, som hyænen selv nedlægger. Foretrukne byttedyr er antiloper som gnu, impala, gazeller, topi, oryx og kongoni samt zebraer. Plettede hyæner jager oftest alene eller 2-3 individer sammen – en enlig plettet hyæne kan nedlægge en antilope tre gange sin egen vægt. Når de jager zebra, foregår det dog typisk i større grupper på gennemsnitligt ni individer. Plettede hyæner har ikke så hurtig en sprint som de store katte, men er til gengæld meget mere udholdende, og deres jagtstrategi er at udmatte byttedyr i en langvarig forfølgelse, der kan vare flere kilometer. Når først plettede hyæner har nedlagt et byttedyr, kommer andre medlemmer af deres flok hurtigt til. I Østafrika ser man ofte over 30 plettede hyæner samlet rundt om et ådsel, hvilket ikke går stille for sig. Sådan en gruppe kan fortære en hel gnu inklusive knogler på under et kvarter. Plettede hyæner kan æde, hvad der svarer til 25-30 % af deres egen kropsvægt i et enkelt måltid og op til 18 kg kød og knogler på en time.

Plettede hyæner kan erobre byttedyr fra sjakaler, stribet hyæne, leopard, gepard og afrikansk vildhund, men oftest er det løver, de er i konflikt med over bytte; begge arter kan berøve hinanden. Når de plettede hyæner er mindst fire gange så mange, som der er hun- og halvvoksne løver, er de ofte i stand til at dominere dem. Er der en eller flere hanløver til stede, fortrækker hyænerne som regel. Plettede hyæner er ekstremt alsidige og opportunistiske i deres fødevalg og kan udnytte byttedyr, der i størrelse varierer fra termitter til elefantådsler. Af og til æder de også plantemateriale.

Dværghyænen lever stort set kun af termitter og er et af de mest specialiserede rovdyr. Så længe, der er nok af dem, æder den kun én bestemt termitart, en høsttermit af slægten Trinervitermes. Andre termitædere som øreræven og jordsvinet undgår denne slægt, fordi soldaterne skyder med giftige, klæbrige tråde. Det afholder dog ikke dværghyænen, hvis hårdføre fordøjelse kan neutralisere giften. Dens små kindtænder gør den helt ude af stand til at tygge kød og æde større byttedyr. I stedet er tænderne beregnet til at tygge hul på termitternes hårde ydre skeletter. De fleste termitter lever gemt under jorden, men høsttermitterne kommer til overfladen om natten for at klippe græs. Derfor behøver dværghyænen ikke grave sin føde frem som mange andre termitædere, men kan slikke de små byttedyr direkte op fra jorden. Den slikker 300 gange i minuttet og kan på en enkelt nat indtage 300.000 høsttermitter. Med sine store ører kan dværghyænen finde frem til høsttermitterne ved at høre dem klippe græs på lang afstand.

Vandbehov

Plettet hyæne og dværghyæne kan klare sig med meget lidt drikkevand. Sidstnævnte får størstedelen af sit væskebehov dækket gennem sin insektkost. Både brun og stribet hyæne er endnu mere tørketilpassede og kan overleve helt uden at drikke. Den stribede hyæne kan endda tåle at drikke saltvand. De tre store hyæner får bl.a. dækket deres væskebehov ved at æde frugter som vilde meloner.

Adfærd

Hyæner er hovedsagelig nat- og skumringsaktive, men kan være dagaktive på kølige dage. De tre store hyænearter vandrer langt og har store leveområder. Stribet hyæne tilbagelægger 7-27 km/nat og brun hyæne 15-54 km/nat. Sidstnævnte har territorier på 215-1.460 km2. I områder i Østafrika, hvor der er rigeligt med føde, har plettede hyæner territorier på ca. 20 km2. I ørkenregioner i det sydlige Afrika, hvor der kan langt mellem byttedyrene, kan territorierne være på helt op til 1.500 km2. Plettede hyæner i Serengeti pendler regelmæssigt 30-40 km mellem deres territorium og migrerende hovdyr.

Hos alle fire hyæner gemmes ungerne af vejen i huler; enten jordhuller eller klippehuler. Også voksne af brun, stribet og dværghyæne bruger huler i dagtimerne. Man har målt huler af stribet hyæne, der var over 27 meter lange. Plettet hyæne bruger oftest huller, som oprindelig er gravet af jordsvin, mens dværghyæne typisk udnytter jordhuler fra springhare.

Social adfærd

Hvad angår social adfærd er der mere variation inden for hyænefamilien, end det ses hos fx kattefamilien og hundefamilien. Dværghyænen lever i faste parforhold. Partnere fouragerer hver for sig, men er sammen om at forsvare et territorium og sover sammen i en fælleshule.

Brun hyæne ses også normalt for sig selv, og derfor troede man tidligere, at den levede alene. Det har dog vist sig, at de fleste individer er organiseret i klaner på 4-14 medlemmer. En klan består af 1-5 hunner og deres unger samt en eller flere voksne hanner. Hunnerne bliver i de fleste tilfælde i deres familie, og hunnerne i en klan er derfor typisk nært beslægtede. De voksne hanner kommer derimod udefra. I modsætning til den plettede hyæne er der ligestilling mellem kønnene hos den brune hyæne, og alfahunnen og alfahannen står lige højt i hierarkiet. Klanmedlemmerne er fælles om at forsvare et territorium.

Stribet hyæne er den af de fire arter, hvis sociale liv man ved mindst om. Som brun hyæne færdes den oftest alene, om end flere individer kan samles om et ådsel. I nogle områder lader den til at leve alene, og hunner synes generelt at være intolerante over for hinanden. I visse områder har man dog observeret hunner leve sammen med 1-3 hanner.

Plettet hyæne lever i nogle af de største flokke i rovdyrordenen, og dens sociale struktur minder mere om, hvad man ser hos fx bavianer og makakker end hos andre rovdyr. Densklaner kan have 10-80 medlemmer. Store klaner har flere hunlinjer, dvs. linjer af beslægtede hunner, såvel som adskillige voksne immigranthanner, der kommer fra andre klaner. Det ses fx på Østafrikas græssavanner, hvor der er rigeligt med byttedyr. I områder med færre byttedyr som i ørkener i det sydlige Afrika kan klanerne være små og kun indeholde en enkelt hunlinje og en enkelt ynglende han. Den plettede hyænes samfund er matriarkalsk, hvilket betyder, at klaner ledes af en alfahun, og alle de voksne hunner i en klan er højere i hierarkiet end hannerne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hunnerne har førsteret til byttedyr og ådsler. Hunnerne er mere aggressive og modigere end hannerne. Det er fx hunnerne, der anfører afpatruljeringen af klanens territorium og slåskampene mod fremmede hyæneflokke, og det er hunnerne, som går forrest i jagter, og når klanen udfordrer andre rovdyr over deres bytte.

Kommunikation

Fordi hyæner hovedsagelig er nataktive, er de afhængige af kemisk kommunikation. Alle fire arter afmærker deres leveområder med ekskrementer placeret i latriner samt med duftmarkeringer med sekret fra deres veludviklede analkirtler. Man har anslået, at en brun hyæne afsætter omkring 29.000 duftmarkeringer om året.

Plettet hyæne har desuden et langdistancekald, på engelsk kaldet ”whooping”, der kan høres på adskillige kilometers afstand, og som er en lyd, mange safarigæster vil kende fra nætter på den afrikanske savanne. Den plettede hyæne har i det hele taget et stort repertoire af vokaliseringer, heriblandt den velkendte latter, der bruges til at vise underdanighed. Derimod har de tre andre hyæner et forholdsvist beskedent vokalt register.

På kort afstand kommunikerer hyæner med kropssprog såsom at rejse manken og løfte halen. De har desuden mange ansigtsudtryk.

Forplantning og livshistorie

Plettet hyæne med unger i Mala Mala Game Reserve, Sydafrika.

Hos alle fire arter af hyæner kan både hunner og hanner parre sig med flere partnere. En hun af plettet hyæne kan parre sig med 1-4 hanner i løbet af den 1-3 dage lange løbetid. Resultatet af denne promiskuøse adfærd er, at 25-30 % af tvillinger hos plettet hyæne har forskellige fædre, mens halvdelen af kuldene hos stribet hyæne har flere fædre. Hos dværghyænen kan 40 % af parringerne være uden for parforholdet.

Hos den brune hyæne er det normalt klanhannerne, der står for parringerne, men i nogle områder viser klanhannerne af uransagelige årsager ikke stor seksuel interesse for hunnerne, og i stedet er det oftest omstrejfende nomadehanner, der får parringerne. Nomadehannerne har frit lejde til at færdes i de ellers aggressivt forsvarede territorier, så de kan gøre hunnerne drægtige efter behov.

Drægtigheden varer ca. 90 dage hos stribet hyæne og dværghyæne, 96-97 dage hos brun hyæne og 100-130 dage hos plettet hyæne. Kuldstørrelsen ligger på 1-5 unger hos brun hyæne, 1-4 unger hos stribet og dværghyæne og 1-2 unger hos plettet hyæne (oftest tvillinger).

Plettede hyæner kommer til verden med åbne øjne og ører og fuldt udvoksede hjørnetænder og mælketænder, og de er er bemærkelsesværdigt velkoordinerede. Unger af brun og stribet hyæne er ikke nært så udviklede ved fødslen; de har lukkede øjne og ører og ingen tænder og kan knap nok kravle.

Hos brun hyæne kan hunnerne give die til hinandens unger. Det gør hunnerne af plettet hyæne ikke, men de opfostrer dog ungerne i en fælles hule, der kan indeholde op til 30 unger fra 20 forskellige kuld. Visse steder kan brun hyæne også have fælleshule med flere kuld. Hos brun, stribet og dværghyæne kan fædrene og nogle gange større søskende hjælpe til med at fodre ungerne. Dette ses ikke hos plettet hyæne.

Mælken, som hunner af plettet hyæne producerer har et proteinindhold på 14,9 % i gennemsnit, hvilket er højere end hos noget andet landpattedyr, og et fedtindhold på 14,1% i gennemsnit, hvilket blandt landpattedyr kun overgås af nogle af bjørnene samt havodder. Alt i alt har den plettede hyænes mælk et højere energiindhold end mælken fra noget andet landrovdyr. Dette kombineret med en yderst lang dieperiode gør, at hunner af plettet hyæne investerer mere energi per kuld end noget andet medlem af rovdyrordenen.

Ungerne af alle de tre store hyænearter er afhængige i ekstraordinært lang tid. Hos plettet hyæne er ungerne knyttet til fælleshulen, indtil de er 8-12 måneder gamle, og fortsætter med at die, indtil de er 13-14 måneder. Tvillinger af lavt rangerede hunner kan endda drikke mælk i op til to år. Ungerne af stribet hyæne dier i over et år og ungerne af brun hyæne i 12-16 måneder. Ungerne af dværghyæne får kun mælk i ca. 4 måneder.

Levetid

De højeste registrerede levetider hos hyænerne er som følger:

• plettet hyæne op til 25 år i naturen og 41 år i fangenskab
• brun hyæne op til 15 år i fangenskab og 29 år i naturen
• stribet hyæne op til 24 år i fangenskab
• dværghyæne op til 18 år i fangenskab.

Læs mere i Lex

Kommentarer