civettefamilien (original) (raw)

Almindelig genette bevæger sig typisk for genetter behændigt i træerne. Den er naturligt udbredt i store dele af Afrika samt på Den Arabiske Halvø. Derudover er den blevet introduceret i Europa, hvor den i dag findes i Portugal, Spanien og det sydlige Frankrig. Den jager især gnavere og andre småpattedyr, men kan også tage andre byttedyr såsom fugle, krybdyr, padder, fisk og insekter samt i mindre omfang frugter.

Civettefamilien er en familie af slanke, aflange, langhalede og relativt kortbenede rovdyr, som er udbredt i Afrika og Asien. Familien omfatter 33 arter, som fordeler sig på civetterne, genetterne, oyanerne, musangerne og den unikke binturong.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Viverridae (familie)

Også kendt som

viverrider, zibetkatte, desmerkatte, vivverer, palmerullere, desmerdyr

Mange af dem er altædere, men der findes også arter, som primært er kødædere eller frugtædere. Der eksisterer både trælevende, jordlevende og vandjagende former. De fleste arter lever i skov, men nogle forekommer også i mere åbne områder. Det er sky, nataktive dyr, og for de fleste arters vedkommende ved man kun ganske lidt om deres liv i naturen.

Slægtskab

Stamtræet for rovdyrordenen (Carnivora), der viser de 16 familiers slægtskab ifølge nylige DNA-undersøgelser. Civettefamilien placeres i samme overfamilie som manguster, madagaskarrovdyr og hyæner. Det fremgår, hvordan de fem familier, der tidligere var samlet under desmerdyr, er placeret forskellige steder i underordenen Feliformia; civettefamilien, manguster, madagaskarrovdyr, linsanger og nandin.

Civettefamilien (Viverridae) er en del af rovdyrordenen (Carnivora). Medlemmerne af familien omtales ofte samlet som viverrider.

Tidligere blev viverriderne henregnet til den overordnede gruppe desmerdyr, der også omfattede manguster, linsanger, madagaskarrovdyr og nandin. DNA-undersøgelser har imidlertid vist, at desmerdyr ikke er en monofyletisk (dvs. sammenhængende) gruppe. Det førte til en opdeling i fem familier, som placerer sig forskellige steder på rovdyrenes stamtræ. Se figuren.

Arter

Binturongen er den største art i familien. Den er trælevende og en af kun to arter i rovdyrordenen med snohale. Den har en stor udbredelse i Syd- og Sydøstasien. Frugt dominerer dens kost, men den æder også smådyr.

Nedenfor er vist civettefamiliens 33 arter, som de fordeler sig på fire underfamilier.

Civetter

Underfamilien Viverrinae

Genetter og oyaner

Underfamilien Genettinae

Musanger og binturong

Plettet musang fra Borneos regnskov. Den er en af de videst udbredte viverrider; den forekommer fra Afghanistan til Kina, Sundaøerne og Filippinerne. Den varierer betragteligt i farve og mønster, men har sædvanligvis en mørk maske og lysegrå pletter under øjnene. Den lever mest af frugt, men æder også gerne små byttedyr.

Underfamilien Paradoxurinae

Musanger

Underfamilien Hemigalinae

Noter om navngivning

Civetterne blev tidligere blevet kaldt for zibetkatte.

Musanger. En del af musangerne blev tidligere kaldt palmerullere, men de har ikke nogen særlig relation til palmer og er derfor blevet omdøbt til musanger, som er det malajiske/indonesiske navn, der bruges om arter i familien.

Oyaner. De to afrikanske arter i slægten Poiana blev tidligere kaldt for linsanger, da de ligner de asiatiske linsanger. Ligheden er dog et udtryk for konvergent evolution og ikke nært slægtskab. De asiatiske linsanger regnes i dag til deres egen familie, som er søstergruppe til kattene, mens Poiana hører til i civettefamilien i samme underfamilie som genetterne. Derfor er de blevet omdøbt til oyaner.

Beskrivelse

Lille båndmusang. Udover brede zebrastriber på ryggen har den som mange viverrider kontrasterende sorte og lyse tegninger i ansigtet. Den findes på Malakkahalvøen, Borneo og Sumatra. Det lader til, at den fouragerer mest på skovbunden, men den klatrer godt og ses også i træer. Den er en af de mest kødædende viverrider og holder sig fra frugter.

Med en vægt på 9-20 kg anses binturongen for den største art i civettefamilien. Herefter følger afrikansk civette (7-20 kg) samt de fire største asiatiske civetter, der alle kan veje op til 7-9 kg. Lille civette (2-4 kg) overlapper i størrelse med musangerne (1-6 kg), og genetterne er på størrelse med små huskatte med en vægt på 1,3-3,5 kg. De mindste arter i familien er oyanerne, som kun vejer 450-750 gram. Der er ikke nævneværdig forskel på størrelsen af hanner og hunner.

Genetterne, oyanerne og musangerne har en slank, aflang krop, relativt korte ben og en lang hale, der virker som balanceredskab; et typiske træk blandt dyr, som er tilpassede til at klatre. Deres kropsbygning og smidige bevægelser gør genetterne ret katteagtige, mens flere af musangerne mere ligner mårer. Som tilpasning til deres liv nede på jorden er civetterne mere robust byggede, har længere ben og en relativt kortere hale. Vandmusangen skiller sig ud ved at have en kort hale på kun 12-20 cm og en odderagtig snude. Det mest usædvanligt udseende har dog den store, trælevende binturong med sin lange, pjuskede pels og en snohale, der kan gribe om grene. Snohale findes kun hos én anden art i rovdyrordenen, snohalebjørnen.

De fleste arter har et kamuflagemønster af pletter på kroppen og tværstriber på halen. Mønsteret minder om, hvad man ser hos de plettede katte; det gælder bl.a. civetterne, genetterne (på nær vandgenette) og oyanerne. Otte af musangerne samt binturongen har dog en mere eller mindre ensfarvet krop. De to båndmusanger er særegne ved at have brede zebrastriber på ryggen. Mange arter har et iøjnefaldende sort-hvidt ansigtsmønster, der hos afrikansk civette kan minde om vaskebjørnenes banditmaske. Man formoder, at de sort-hvide tegninger, der også kendes fra grævlinger og adskillige andre mårdyr, er advarselssignaler, som skal fortælle større rovdyr, at de er farlige at angribe. På nær lille civette har alle civetterne desuden kraftige sort-hvide advarselstegninger på halsen. Langs rygraden har civetterne og kamgenetten en kam af lange, stride sorte hår, der kan rejses i trussel. Hos afrikansk civette kan disse hår blive over 10 cm lange.

Medlemmerne af civettefamilien har fem tæer på hver fod, men hos nogle arter er den inderste tå reduceret så meget, at man kun ser fire tæer i fodaftrykket. Som katte kan de trække kløerne ind for at beskytte dem mod at blive sløve (om end det ikke vides, om det gælder alle arter), og enkelte arter har, som det også kendes fra katte, hudskeder, der yderligere beskytter kløerne.

Som kattedyr er civetterne tågængere, dvs. at de hviler på tæerne under gang. Det giver dem en større skridtlængde, hvilket er endnu en tilpasning til at færdes ned på jorden. Modsat er de trælevende musanger og binturongen sålegængere og hviler på hele fodsålen, hvilket giver dem et sikrere greb på grene under klatring. Genetterne og oyanerne, der færdes både i træer og på jorden, ligger midt imellem; de hviler på tåspidserne og den forreste del af fodsålen.

Duftkirtler

Hos de fleste arter har begge køn to unikke pereniale duftkirtler, som sidder mellem anus og kønsorganerne. Kirtlerne producerer et gulligt, voksagtigt sekret med en kraftig moskusagtig lugt kendt som zibet eller desmer;deraf de gamle navne zibetkat, desmerkat og desmerdyr (sekretet kommer ikke fra analkirtler, som man kan læse visse steder).

Perenialkirtlerne er mest udviklede hos civetterne, hvor de ses som to store hævelser, der hos afrikansk civette hver måler 2 × 3 cm. Sekretet benyttes til duftkommunikation, men i århundreder er sekretet fra civetter desuden blevet udnyttet af parfumeindustrien, især i Mellemøsten. Helt op til 1900-tallet har man haft store civettefarme.

Sanser

Medlemmerne af civettefamilien er generelt nataktive og har store øjne med lodrette pupiller. Deres nattesyn forstærkes yderligere af, at de har indbygget spejl i øjnene (tapetum lucidum), som det også kendes fra bl.a. katte og andre nataktive rovdyr. Til gengæld lader de til at være mere eller mindre farveblinde.

Man ved ikke ret meget om civettefamiliens lugtesans eller hørelse. Den afrikanske civette har en veludviklet lugtesans, og plettet musang kan høre op til 70 kHz, hvilket langt overstiger menneskets hørelse.

De har veludviklede knurhår på snuden, hagen, kinderne, over øjnene og på håndleddene. Knurhårene er særlig lange hos den vandjagende vandmusang; et træk den deler med oddere.

Udbredelse og levesteder

Sundacivette fra Borneos regnskov. Arten er naturligt udbredt på Borneo, Sumatra og Malakkahalvøen, men er blevet introduceret på andre øer i regionen, bl.a. Sulawesi og Filippinerne. Læg mærke til de sort-hvide advarselstegninger på halsen karakteristisk for civetterne. Billedet er taget med flash og viser de for viverrider typiske lodrette pupiller og indbygget spejl i øjet, der giver genskind.

Af de 33 arter i civettefamilien findes 17 i Afrika og 16 i Asien. Genetterne, oyanerne og afrikansk civette er alle afrikanske, og almindelig genette findes desuden på Den Arabiske Halvø og i det sydlige Europa. De resterende arter findes i Asien, hvor de er udbredt fra Indien og Sri Lanka i vest til Kina og Sydøstasien i øst. Afrikansk civette forekommer i helt op til 5.000 meters højde.

De fleste arter lever i skov, men nogle findes i mere åbne naturtyper som savanner. Den største artsrigdom findes dog i tropeskov.

Føde og fouragering

Civetter er altædere (omnivorer), hvis føde består af en alsidig blanding af mindre hvirveldyr som gnavere, øgler, slanger, fugle og padder, hvirvelløse dyr som insekter, tusindben, skorpioner og krabber samt frugt. Afrikansk civette kan nedlægge byttedyr så store som harer, springharer og manguster, men er ikke en særlig effektiv jæger.

Genetter og oyaner kan supplere kosten med frugt, bær og nødder, men er mere specialiserede rovdyr end civetterne. De tager byttedyr som gnavere, øgler, slanger, frøer, fugle og deres æg, fisk, insekter, edderkopper, skorpioner, tusindben og skolopendre.

Oyaner og båndmusanger har også en høj andel af animalsk føde i føden. Lille båndmusang er en ren kødæder, der især lever af regnorme og insekter, men som også kan jage bytte så stort som kæmperotter. Stor båndmusangs føde lader til at være domineret af regnorme.

Både vandgenetten og vandmusangen er specialiserede i at nedlægge vandlevende byttedyr og har begge næseborene siddende oven på snuden. Vandgenetten lader til især at jage fisk, mens vandmusangen æder både hvirveldyr og hvirvelløse dyr.

Underfamilien Paradoxurinae, der omfatter binturongen samt fem arter af musanger, vil æde hvirvelløse dyr og små hvirveldyr, men er overvejende frugtædere. Plettet musang æder frugter fra mindst 35 plantearter. Dette omfatter kaffebær, og kaffebønner, der har passeret igennem fordøjelsessystemet på plettet musang, sælges under navnet kopi luwak som en af verdens dyreste former for kaffe.

Adfærd

Rustplettet genette fra Sydafrika.

Medlemmerne af civettefamilien er typisk nataktive, men binturongen er aktiv både dag og nat. Civetterne samt vandmusang, hvidbuget musang og båndmusangerne (alle i underfamilien Hemigalinae) lever nede på jorden. Civetterne og vandmusangen er dårlige klatrere, men båndmusangerne og hvidbuget musang klatrer glimrende. Musangerne i underfamilien Paradoxurinae samt sulawesimusang og binturong er trælevende og kan sove højt oppe i træer. Trestribet musang er blev observeret i op til 50 meters højde. Genetterne er tilpasset til at færdes og fouragere både på jorden og i træerne, mens oyanerne lader til at være primært trælevende. Vandgenette og vandmusang er knyttet til vand.

Med undtagelse af hunner med unger lever arterne i civettefamilien alene. Adskillige individer kan dog samles om rige fødekilder, fx et træ med modne frugter.

Forplantning og livshistorie

På grund af deres skyhed ved man meget lidt om deres yngleadfærd. I parringstiden tiltrækker hunnerne hanner ved duftmarkeringer og vokaliseringer. Hunnerne går dræftige i 45-99 dage. Typisk får de omkring to unger per kuld, men nogle kan få op til seks, bl.a. binturongen. Ungerne har pels ved fødslen og åbner øjnene efter ca. to uger. Når ungerne er blevet uafhængige, forlader de hunnen og etablerer deres eget leveområde.

Levetid

Her følger de højeste levetider, man har registreret for udvalgte arter i civettefamilien:

• almindelig genette 34 år
• afrikansk civette 28 år
• binturong og plettet musang 22 år
• zibet 20 år
• maskemusang 18 år
• trestribet musang 15 år.

Læs mere i Lex

Kommentarer