fødevarecheck (original) (raw)

Udviklingen i fødevarepriser og generelle forbrugerpriser januar 2015-december 2025. Indtil vinteren 2021/2022 fulgte fødevarepriserne omtrent udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks, men derefter steg de mærkbart mere.

Kilde: Statistikbanken, tabel PRIS111. Indeks, august 2015 = 100.

Fødevarecheck er en overførselsindkomst, som udbetales i 2026 som et skattefrit engangsbeløb til dels personer på overførselsindkomster, dels børnefamilier, hvor en eller begge forældre har indkomster under ca. 500.000 kr., og dels lærlinge og elever på erhvervsuddannelser.

Begrundelsen for udbetalingen var en stigning i fødevarepriserne. I alt ca. 2,2 millioner danskere forventes at modtage checken.

Højere fødevarepriser 2022-2025

Blandt fødevarerne med den største stigning var oksekød.

Baggrunden for fødevarechecken var, at fødevarepriserne over et par år var steget kraftigere end det generelle prisniveau.

Mens fødevarepriserne havde fulgt de øvrige forbrugerpriser i årene fra 2015 til 2021, steg de betydeligt hurtigere fra begyndelsen af 2022. En hovedårsag til de stærkt stigende fødevarepriser var forhold på verdens råvaremarkeder for landbrugsprodukter såsom en faldende kvægbestand og dårlige vejrforhold. Blandt de fødevarer, der var steget mest i pris, var oksekød, kaffe og kakao. Fra sommeren 2025 faldt de danske fødevarepriser dog igen.

Set over hele året steg fødevarepriserne med 3,2 % fra december 2024 til december 2025. For fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer tilsammen var stigningen 3,6 %. De samlede forbrugerpriser steg i samme periode knap 2 %.

Annonceret i nytårstale

Aftalen om ældrechecken blev præsenteret den 27. januar 2026 i Finansministeriet.

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede den kommende fødevarecheck i sin nytårstale den 1. januar 2026.

Den 27. januar indgik SVM-regeringen en aftale med partierne SF og Enhedslisten om den konkrete udformning af ”checken”. Den offentlige merudgift vil ifølge aftalen være 4½ milliarder kr.

Dagen efter indgik SVM-regeringen yderligere en aftale med de fleste af Folketingets partier om, at momsen på fødevarer skal sænkes fra 2028.

Fødevarechecken blev endelig vedtaget af Folketinget 26. februar. Umiddelbart derefter udskrev Mette Frederiksen folketingsvalg 2026.

Udformning af fødevarechecken

Fødevarechecken er et skattefrit beløb på 2.500 kr. (dog kun 1.000 kr. for SU-modtagere og lærlinge). Den udbetales som en engangsoverførsel til:

De angivne beløb er i 2026-niveau. Udbetalingen baseres dog på oplysninger om folkepensionisternes formue og børneforældrenes indkomstforhold fra 2025.

Beløbet udbetales som et engangsbeløb i maj 2026 til personerne på overførselsindkomster samt lærlinge og i juni 2026 til børnefamilierne. En person kan kun få beløbet én gang, selvom vedkommende opfylder flere af kriterierne, fx en forælder på dagpenge.

Betegnelsen check

Ordet check stammer fra den tidligere udbredte betalingsform med udstedelsen af særlige blanketter kaldet checks. Dette betalingsmiddel blev imidlertid forældet og har i Danmark været afskaffet siden 2017.

Ordet lever fortsat videre i overført betydning i dansk politik, hvor der er opstået en tradition for at betegne målrettede overførselsindkomster til bestemte befolkningsgrupper som en check. Tidligere eksempler er:

Debat om fødevarechecken

Fødevarechecken skabte nogen debat. Det blev således påpeget, at checken kom på et tidspunkt, hvor fødevarepriserne havde været faldende i nogle måneder, så problemet var blevet mindre. Fødevarepriserne var dog fortsat på et betydeligt højere niveau, også i forhold til andre forbrugerpriser, i forhold til situationen fire år tidligere.

Afgrænsningen

Afgrænsningen af modtagerne blev også diskuteret. Specielt reglerne for børnefamilier gjorde, at ca. 30 % af modtagerne vurderedes at gå til personer i den højeste halvdel af indkomstfordelingen. Checken tilfaldt altså ikke kun lavindkomstgrupper, selvom udbetalingerne som helhed gjorde indkomstfordelingen mere lige. Finansministeriet vurderede, at ginikoefficienten isoleret set reduceres med ca. 0,2 procentpoint i 2026 som følge af overførslen.

Fødevarecheck overfor differentieret moms

Flere fagøkonomer fremførte, at det grundlæggende var et politisk spørgsmål, om og hvordan staten skulle kompensere udvalgte befolkningsgrupper for højere fødevarepriser. Hvis der var et politisk ønske om noget sådant, var en midlertidig overførsel som en fødevarecheck dog en mere effektiv måde at gøre det på end en nedsættelse af momsen på fødevarer. Argumentet var at en ordning, hvor momssatsen på fødevarer er anderledes end for andre varer (differentieret moms), er mere byrdefuld at administrere, medfører flere forvridninger af økonomien og ikke kan målrettes særlige befolkningsgrupper, der måtte være et politisk ønske om at hjælpe.

Samtidig er det fremført, at en permanent momsændring ikke er en hensigtsmæssig måde at løse et problem med midlertidigt høje fødevarepriser. En direkte indkomstoverførsel undgår disse problemer.

Forslag om ændret regulering for overførsler

De tidligere overvismænd Torben M. Andersen og Michael Svarer har foreslået, at en justering af den årlige reguleringsmekanisme for indkomstoverførsler vil formindske problemet ved, at modtagerne blev ramt af pludselige stigninger i inflationen. Som udgangspunkt følger indkomstoverførslerne omtrent udviklingen i lønniveauet, men det sker først med to års forsinkelse. En pludselig kraftig stigning i inflationen som i 2022 forventes ofte at blive fulgt af højere lønstigninger, så reallønnen med en vis forsinkelse genoprettes. Købekraften for personer på overførsler vil så få en tilsvarende genoprettelse med yderligere to års forsinkelse. Hvis reguleringen i stedet baseres på den forventede pris- eller lønudvikling samme år, vil genopretningen ske hurtigere i overensstemmelse med grundtanken om, at overførslerne skal følge den almindelige indkomstudvikling i samfundet.

Læs mere i Lex

Kommentarer