folketingsvalg 2026 (original) (raw)

Statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg til Folketinget til afholdelse tirsdag den 24. marts 2026. Hun gav meddelelsen under et møde i Folketingssalen onsdag den 26. februar, hvor der netop havde været hastebehandling af loven om fødevarechecken.

Der blev afholdt valg til Folketinget den 24. marts 2026.

Grundlovens § 32 siger bl.a., at Folketingets medlemmer vælges for fire år, og at statsministeren skal foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. Valget skulle have været afholdt senest den 30. oktober, men den 26. februar udskrev statsminister Mette Frederiksen valget fra Folketingets talerstol.

Dagen efter valget indgav Mette Frederiksen regeringens afskedsbegæring. Efter en kongerunde blev Mette Frederiksen den 25. marts udpeget som den forhandlingsleder, der skal undersøge muligheden for at danne en ny regering. Efter en ny kongerunde den 8. maj var der flertal for, at Troels Lund Poulsen (V) skulle overtage opgaven.

SVM-regeringen fortsætter i overgangsperioden som et forretningsministerium.

Resultatet af folketingsvalget 24. marts 2026

*DANMARKS STATISTIK/FOLKETINGSVALG TIRSDAG 24.MARTS 2026 (RESULTATER).

Forhandlinger om en ny regering

Onsdag den 25. marts gik statsminister Mette Frederiksen til kongen og indgav SVM-regeringens afskedsbegæring. Baggrunden var, at partierne bag regeringen efter valget ikke længere havde opbakning fra et flertal i Folketinget.

På statsministerens opfordring blev der herefter gennemført en såkaldt kongerunde, hvor repræsentanter for Folketingets partier blev indkaldt for at udtale sig om den forestående regeringsdannelse.

Runden viste ikke flertal for en bestemt anbefaling, men det største antal mandater i Folketinget pegede på fungerende statsminister Mette Frederiksen som forhandlingsleder (kongelig undersøger) og på, at en ny regering skulle have deltagelse af SF og Radikale Venstre. I Kongehusets meddelelse på kongehuset.dk hed det afslutningsvis:

I overensstemmelse hermed har Kongen anmodet fungerende statsminister Mette Frederiksen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering med deltagelse af Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.

Den 8. maj meddelte Lars Løkke Rasmussen (M), at han nu ønskede Troels Lund Poulsen som forhandlingsleder. En ny kongerunde senere den 8. maj viste herefter et flertal for Lund Poulsen som forhandlingsleder men med forskellige tilknyttede betingelser. I den endelige meddelelse på kongehuset.dk hed det derfor afslutningsvis:

I overensstemmelse hermed har Kongen anmodet formand for Venstre Troels Lund Poulsen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering, der ikke indebærer deltagelse af Socialdemokratiet og Moderaterne.

Hvilke partier stillede op

Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti er klar til at hænge valgplakater op i Herlev den 28. februar 2026 kort efter folketingsvalgets udskrivelse.

Tolv partier var opstillingsberettiget ved folketingsvalget i marts 2026, hvor de alle opnåede valg. Eneste nye var Borgernes Parti der blev dannet af Lars Boje Mathiesen i 2024.

1) almindeligt brugte forkortelser

2) politisk leder; partiets formand er organisatorisk leder

3) politisk ordfører; partiet har ingen formel leder

Processen om valgets afholdelse

På et pressemøde på Marienborg den 5. oktober 2022 udskrev statsminister Mette Frederiksen valg til afholdelse den 1. november samme år.

Forberedelsen af et folketingsvalg er en gennem mange år omhyggeligt gennemarbejdet proces, som derfor er kortere end i mange andre lande. I Danmark tager det kun ca. tre uger.

Valg til Folketinget afholdes som direkte og hemmelige valg. Der vælges 179 medlemmer, hvoraf to kommer fra Færøerne og to fra Grønland.

Grundloven bestemmer, at det danske valgsystem bygger på forholdstalsvalg, således at mandatfordelingen kommer til at afspejle stemmeafgivningen. Det er således afgørende forskelligt fra de valgsystemer med flertalsvalg i enkeltmandskredse, som findes i bl.a. Storbritannien og USA.

Stemmeret har alle myndige danske statsborgere, der er mindst 18 år og har (eller anses for at have) fast bopæl i landet.

Grønlændere og færinger, der bor fast i Danmark, skal stemme i den kommune, hvor de bor. Ved tilflytning kan grønlændere og færinger optages på valglisten frem til 18.-dagen inden valget, mens det for andre tilflyttere kan ske frem til 15.-dagen før valget.

Valgkredse

Danmarks storkredse.

Kandidaterne opstilles i 92 opstillingskredse (hertil kommer Færøerne og Grønland). Hver kreds har sin egen stemmeseddel med angivelse af de i kredsen opstillede partier og deres kandidaters navne samt evt. kandidater uden for partierne. Ved stemmeoptællingen opgøres stemmerne for hver af de ti storkredse samt for Færøerne og Grønland. Det er denne opgørelse, for de ti storkredse under ét og separat for henholdsvis Grønland og Færøerne, der er afgørende for fordelingen af mandaterne. En kandidat kan være opstillet i flere opstillingskredse, men kun hvis disse er inden for samme storkreds.

Opstillingsformer

Partierne skal vælge mellem to forskellige opstillingsformer, der har betydning for, hvilke af partiets kandidater der opnår valg. Danmark adskiller sig fra andre lande ved at give partierne valgfrihed mht. opstillingsformer.

Ved sideordnet opstilling har vælgernes personlige stemmer stor betydning for, hvem der vælges, men det spiller også en rolle, hvordan de såkaldte partistemmer inden for hver storkreds er fordelt, idet de i hver opstillingskreds fordeles forholdsmæssigt på kandidaterne i forhold til disses personlige stemmer. En lovændring i 2017 betød dog, at partierne fik større frihed end før til at prioritere deres kandidater i opstillingskredsene, ligesom det blev muligt at anmelde, at partistemmerne ikke skal fordeles på kandidaterne. Partistemmerne indgår dog i alle tilfælde i beregningen af, hvor mange pladser i Folketinget partiet skal have.

Ved opstilling på partiliste prioriterer partiet kandidaternes rækkefølge, og det er i praksis så godt som umuligt at "sprænge partilisten", dvs. at blive valgt foran en anden kandidat, der er højere placeret på listen.

Fordeling af mandater

I de ti storkredse vælges i alt 135 kredsmandater, som før valget er blevet fordelt på storkredsene efter en forholdsmæssig beregning, der tager hensyn til såvel vælgertal og folketal som areal. Hertil kommer 40 tillægsmandater, der fordeles på tre såkaldte hovedlandsdele (efter de samme principper), inden de fordeles videre til storkredsene.

Socialdemokratiet vandt ved folketingsvalget i 2022 50 af de 135 kredsmandater, der vælges direkte og endeligt i storkredsene, dvs. de kan ikke mistes, hvis et parti får flere kredsmandater, end det er berettiget til i alt. Socialdemokratiets stemmetal berettigede det til 49 mandater, men § 77 i valgloven er klar nok, så partiet kunne uden diskussion beholde sine 50 mandater.

Det blev i janaur 2026 konstateret i Folketinget, at der var et solidt flertal for at fjerne endelighedsreglen fra valgloven. Arbejdet med at forberede et lovforslag herom kom dog ikke i gang inden 26. februar, hvor der blev udskrevet folketingsvalg. Kredsmandaternes endelighed vil derfor tidligst kunne blive ophævet med virkning fra det næstfølgende folketingsvalg.

Den såkaldte spærregrænse er udtryk for, hvad der kræves for at komme med i fordelingen af de 40 tillægsmandater. Der er tre måder, hvorpå partier kan komme med i fordelingen af tillægsmandaterne: (1) at få et kredsmandat i en af storkredsene, hvilket de etablerede partier normalt nemt opfylder, (2) at partiet i to af de tre landsdele har fået et stemmetal lig med eller større end gennemsnittet af stemmer pr. kredsmandat, eller (3) at partiet har fået mindst 2 % af stemmerne på landsplan. For de små partier er 2 %-kravet normalt det nemmeste at opfylde, og derfor er det blevet nærmest identisk med "spærregrænsen".

Dog kan en kandidat uden for partierne opnå valg gennem et kredsmandat. Det er imidlertid kun sket én enkelt gang, i 1994.

De nordatlantiske mandater

Grundloven har siden 1953 bestemt, at der skal vælges to medlemmer af Folketinget fra Grønland og to medlemmer fra Færøerne.

Grønlandske mandater

Fra Grønland har partiet Siumut (SIU), der har bånd til Socialdemokratiet, siddet på det ene af de grønlandske mandater stort set siden partiets oprettelse i 1977. Det andet mandat gik tilsvarende i flere årtier til det konservativt-liberale parti Atassut. Dette billede ændredes ved folketingsvalget i 2001, hvor venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) fik et mandat, som det er lykkedes partiet at bevare siden. I 2022 var det også Siumut og IA, der vandt de to mandater. I 2026 gik det ene af de to grønlandske mandater igen til IA, mens det andet gik til partiet Naleraq, der var blevet Grønlands andet største parti ved valget til Inatsisartut i 2025.

Færøske mandater

Folketingsvalg har på Færøerne ofte været præget af tætte afgørelser. Folketingsvalgene har fra 2001 til 2022 dog typisk givet det resultat, at der kom et færøsk folketingsmedlem fra et borgerligt parti og et medlem fra et parti til venstre for midten. Siden 2001 har fire færøske partier opnået at få valgt medlemmer til Folketinget. I 2022 fik Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin hver et af de to mandater. Folketingsvalget 2026 var en gentagelse af det tidligere valg, og de to partier kunne hver fortsætte med et folketingsmedlem i folketinget.

Hvem kunne stemme?

Ved folketingsvalget den 24. marts 2026 var der 4.317.926 stemmeberettigede.

224.644 var førstegangsvælgere, hvilket er 5,2 % af det samlede antal stemmeberettigede. Hovedparten af førstegangsvælgerne var unge, der var fyldt 18 år siden sidste folketingsvalg, og borgere, der nu har opnået dansk statsborgerskab. Indvandrere og efterkommere udgjorde 5,9 % af de stemmeberettigede.

Læs mere i Lex

Videre læsning

• Kasper Møller Hansen & Rune Stubager (red.), Partiledernes kamp om midten. folketingsvalget 2022 (København: Djøf Forlag, 2024)
• Nicoline Nyhom Miller & Jørgen Elklit: Folketingsvalgloven med kommentarer (København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2019)
• Folketingsvalget den 31. oktober og 1. november 2022. Danmark, Færøerne, Grønland (København: Danmarks Statistik, 2024). Denne store valgstatistik et tilgængelig på www.dst.dk

Kommentarer (2)