skovhund (original) (raw)
Skovhund.
Skovhunden er et lille medlem af hundefamilien fra Sydamerika. I levevis minder den om grå ulv og vildhundene ved at være floklevende og jage byttedyr, som er flere gange større end den selv. Skovhunden anses for at være en af de tre mest specialiserede kødædere i hundefamilien; de to andre er afrikansk vildhund og asiatisk vildhund.
Faktaboks
Videnskabeligt navn
Speothos venaticus
Også kendt som
bush dog (engelsk)
Arten blev videnskabeligt beskrevet af danske P.W. Lund i 1842. Skovhunden er meget sjælden og hører til de mindst kendte hundedyr; selv de mest grundlæggende informationer om dens udbredelse og biologi kendes ikke.
Slægtskab
Skovhunden tilhører hundefamilien (Canidae) i rovdyrordenen (Carnivora). Den placeres i sin egen slægt, Speothos.
Den er en del af en gruppe, der også omfatter alle de sydamerikanske ræve samt amazonhund og mankeulv. Ifølge nylige DNA-undersøgelser er skovhundens nærmeste slægtninge den langbenede mankeulv samt falklandsræven, som blev udryddet i 1800-tallet.
Beskrivelse
Skovhunden vejer 4-8 kg. Til sammenligning vejer en typisk gravhund omkring 9 kg. Skovhundens hoved-og-kropslængde er 58-75 cm, mens den korte hale er 11-15 cm lang. Den har et bredt hoved med en kort snude og små, runde, ca. 3,5 cm store ører. Benene er korte, og fødderne har delvis ”svømmehud” mellem tæerne.
Pelsen er ensfarvet brun. Hovedet og nakken er lysere, mens benene, bugen og halen er mørkere. Nogle individer har en hvidlig tegning på halsen eller brystet.
Udbredelse og levested
Skovhunden er udbredt fra Panama i nord til det sydlige Brasilien og nordlige Argentina i syd. Den findes i højder fra havniveau til 1.900 meter over havet.
Som navnet afspejler, er den et skovlevende dyr, der findes i regnskov, løvfældende skov, årligt oversvømmet skov og galleriskov langs vand. Den findes også i mere åbne områder som cerrado-savannen, Pantanal-vådområdet og pampas.
Den holder typisk til nær vand, hvor den finder nogle af sine primære byttedyr. Huden mellem tæerne anses for at være en tilpasning til at bevæge sig på sumpet underlag langs vand.
Føde og fouragering
Selv om de fleste andre små medlemmer af hundefamilien er altædere (omnivorer), minder skovhunden mest om de langt større familiemedlemmer grå ulv, afrikansk vildhund og asiatisk vildhund ved at være en højt specialiseret kødæder, som jager i flok. Den lever især af store gnavere som agutier, paka og kapivar samt bæltedyr, men tager også andre mindre pattedyr som kaniner, rotter og opossummer. Derudover kan den nedlægge fugle (bl.a. tinamuer), øgler og slanger.
Ved at jage i flok kan skovhundene nedlægge byttedyr, som er langt større end dem selv. Det kan fx være kapivar, spidshjort, navlesvin og nandu. Man har endda observeret et kobbel af seks skovhunde jage en tapir på 250 kg. Når de jager pakaer, som vejer 5-13 kg og lever i huler under jorden, kan nogle flokmedlemmer kravle ind i den store gnavers gange, mens resten af flokken dækker pakaens nødudgange af. Hvis deres byttedyr flygter ud i vandet, som både paka og kapivar ofte vil gøre, fortsætter skovhundene gerne jagten ud på dybt vand.
Skovhundens lille størrelse og korte ben er både en fordel, når den skal jage byttedyr i tæt buskads og pakaer under jorden. Svømmehuden er fordelagtig under jagter i vandet.
Adfærd og forplantning
Skovhunden er mest dagaktiv. Den tilbringer natten i skjul, fx i et hul gravet af et bæltedyr, en væltet træstamme eller mellem klipper.
Den er den mest sociale af de små medlemmer af hundefamilien. Den lever i familiegrupper på op til 12 medlemmer, der består af et monogamt forældrepar og deres afkom.
Skovhunde duftafmærker territoriet med urin, og hertil bruger hunnen en særlig teknik. Hun bakker op ad et træ, indtil hun ”står på hænder”, og kan på den måde duftafmærke højere oppe end hannen.
Kun forældreparret i familien yngler, og det lader til, at hunnen undertrykker sine døtres brunst. Hannen og de større søskende hjælper til med at passe hvalpene, hvilket indbefatter at vogte, bære og soignere dem. Også under fødslen hjælper hannen ved at slikke sin mages anogenitale region og fjerne efterbyrden. Både op til fødslen og under dieperioden bringer hannen føde til hunnen.
Hunnen går drægtig i 65-83 dage. Kuldstørrelsen ligger på 1-6, og ved fødslen vejer hvalpene 125-190 gram. Hvalpene åbner øjnene efter 14-19 dage, hvorefter de begynder at komme frem fra skjulet. De dier i omkring 4-8 uger.
Levetid
Skovhunden kan leve i op til ti år i fangenskab.