dreng - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Legende drenge

Etymologi

Fra oldnordisk drengr (karl, ung mand, tyk stok).[1]

Udtale

IPA: /dʀæŋˀ/

Substantiv

dreng fælleskøn

barn af hankøn

Bøjning

Bøjning af „dreng“

Synonymer

(kælenavn): gut
Udtrykket “gutterne” stammer fra en skoleklasse i Allerød, da en flok drenge fra Ravnsholtskolen i 2014 begyndte at kalde dem selv for “gutterne”

Antonymer

pige

Oversættelser

Engelsk: boy (en) Esperanto: knabo (eo) Finsk: poika (fi) Færøsk: drongur (fo) hankøn Fransk: garçon (fr) hankøn Græsk: αγόρι (el) Islandsk: drengur (is) hankøn Italiensk: ragazzo (it) hankøn Kinesisk: 男孩 (zh) (nánhái) Kurdisk: kur (ku) hankøn	Luxembourgsk: Bouf (lb) hankøn Nederlandsk: jongen (nl) hankøn Norsk bokmål: gutt (no) hankøn Nynorsk: gut (no) hankøn Polsk: chłopiec (pl) hankøn, chłopak (pl) hankøn Portugisisk: rapaz (pt) Spansk: niño (es) hankøn Svensk: pojke (sv), kille (sv), grabb (sv) Tysk: Junge (de) hankøn Ungarsk: fiú (hu)

Kilder

↑ "dreng" i Den Danske Ordbog