ryg - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hryggr.

Substantiv

ryg fælleskøn

  1. Området mellem nakken og numsen/halen, modsat maven.
  2. En hævet del af terrænet, såvel over- som undersøisk - en højderyg.

Bøjning

Beslægtede ord og fraser

ryghvirvel rygpatient rygproblem rygrad rygskade rygskjold rygsmerte rygstøtte rygsvømmer rygsvømning rygsæk rygsøjle

Oversættelser

Anatomi

Afrikaans: rug (af) Engelsk: back (en) Esperanto: dorso (eo) Fransk: dos (fr) hankøn Græsk: πλάτη (el) hunkøn Italiensk: schiena (it) Japansk : 背中 (ja) (せなか, senaka), 背 (ja) (せ, se) Kurdisk: pişt (ku) hunkøn Nederlandsk: rug (nl) Portugisisk: costas (pt) hunkøn Russisk: спина (ru) Spansk: espalda (es) hunkøn Svensk: rygg (sv) fælleskøn Tjekkisk: záda (cs) intetkøn Tysk: Rücken (de) hankøn Ungarsk: hát (hu)

Terrænform

Verbum

ryg

  1. Bydemåde af at ryge.

Kilder