fødevareallergi (original) (raw)

Fødevareallergi er en allergisk reaktion mod fødevarer. Årsagen til fødevareallergi er en overreaktion fra immunsystemet, hvor antistoffet IgE spiller en vigtig rolle i mekanismen.

Faktaboks

Også kendt som

fødemiddelallergi

Oplysninger om fødevareallergi

Oplysninger om, at nogen har fødevareallergi, skal altid tages alvorligt af dem, der tilbereder eller serverer mad. Allergiske reaktioner mod mad kan være meget alvorlige og nogle gange livstruende. Det gælder også ved indtagelse af blot små mængder af den mad, som personen er allergisk overfor. Brug af et dårligt vasket skærebræt eller en dårligt vasket stegepande kan være nok til at udløse en livstruende reaktion.

Toksiske og allergiske reaktioner

Reaktioner over for bestanddele i kosten inddeles i giftige (toksiske), som kan ramme alle, fx ved indtagelse af fordærvede fødevarer (fødemiddelforgiftning), og ikke-toksiske, som kun rammer specielt følsomme personer. Fødevareoverfølsomhed underinddeles i fødevareallergi, som udløses gennem immunsystemet, og fødevareintolerance, som sker uden medvirken af immunsystemet, fx pga. tilsætningsstoffer som farver og konserveringsmidler eller tilstedeværelse af aktive stoffer i madvaren, fx histamin i fordærvet fisk (scombroid poisoning, eng.). Symptomerne kan være de samme som ved fødevareallergi.

Forekomst af fødevareallergi

Det er svært at få sikre tal for forekomsten af fødevareallergi, fordi symptomerne varierer fra milde til livstruende, og diagnosen kan være vanskelig at stille. Fødevareallergi følger ofte andre former for allergi, især atopisk eksem.

Sammenhæng med alder

Forekomsten afhænger af alder, og alderen påvirker også, hvilken type mad en person oftest er allergisk overfor. Fødevareallergi starter oftest før toårsalderen, men kan opstå senere, og nogle gange endda i 60-70-årsalderen. Man regner med, at 5-10 % af børn har fødevareallergi, mens forekomsten hos voksne skønnes at være 4-6 %. Når fødevareallergi skønnes at være mindre hyppig blandt voksne, skyldes det dels, at mange børn med tidlig allergi overfor mælk og æg vokser fra disse allergier, men også at forekomsten af fødevareallergi de seneste 20-30 år er steget i befolkningen, og at der stadig findes mange voksne, som var børn, mens hyppigheden var mindre. Dette sidste fænomen kaldes en periodeeffekt.

Udvikling med alderen

Mange børn med fødevareallergi bliver fri for allergien før skolealderen, men hos nogle kan fødevareallergien fortsætte op gennem skoleårene og til voksenalderen. Allergi mod mælk er den langt mest almindelige fødevareallergi hos de mindste børn og forsvinder ofte hos småbørn i løbet af få år, og en stor del bliver fri for mælkeallergien før skolealderen. Allergi mod æg er også almindelig hos små børn og forsvinder ofte før tidlig skolealder, men ofte lidt senere end mælkeallergien. Nogle andre fødevareallergier, fx allergi mod nødder, jordnødder eller fisk og skaldyr forsvinder derimod langt sjældnere.

Allergifremkaldende fødevarer

Det er ofte flere forskellige proteiner i allergiudløsende fødevarer, der virker som allergener. Allergenerne genkendes af den allergiske persons IgE-antistoffer, som er aktive i at udløse den allergiske reaktion. Alle fødevarer kan være årsag til allergi, men nogle grupper af fødevarer er årsag til de fleste allergiske reaktioner, og betegnelsen 'de otte store' (the big eight) fødevarer anvendes om nogle af disse. De er markeret med et 8-tal i nedenstående liste. EU har udpeget 14 grupper af fødevarer, som kræver mærkning, hvis de er indeholdt i fødevareprodukter. De er markeret med 'EU' i nedenstående liste. Hos børn er reaktion mod mælk og æg hyppigst, efterfulgt af jordnødder og trænødder.

Hyppige allergifremkaldende fødevarer

Den nedenstående liste indeholder fødevarer, der ofte giver allergi.

Cøliaki og sulfitter

EU-listen indeholder også glutenholdige kornsorter, som skal mærkes for at advare personer, der lider af cøliaki. Egentlig allergi mod gluten forekommer sjældent. EU-listen indeholder desuden sulfitter, der kan give ikke-allergiske bivirkninger hos personer med en speciel ikke-allergisk overfølsomhed herimod.

Krydsreaktion med pollenallergener

Udover de fødevarer, som fremgår af ovenstående liste, er der en lang række frugter, grøntsager, nødder og andre produkter fra planteriget, som en person kan reagere på, hvis de har en pollenallergi. Det skyldes, at allergifremkaldende proteiner, kaldet allergener, i pollen er biokemisk beslægtede med proteiner i fødevarer. Det medfører, at de IgE-antistoffer, som en person har pga. sin pollenallergi også kan reagere på fødevareproteiner.

Det bedst kendte eksempel på dette er birkepollenallergi, hvor personer med høfeber i birkepollensæsonen, som strækker sig fra marts til april i Danmark, også kan opleve kløe i mund og svælg ved indtagelse af hasselnødder, friske æbler og pærer og en lang række andre fødevarer fra planteriget. I modsætning til høfebersymptomerne, som kun forekommer i birkepollensæsonen, så kan symptomerne fra fødevarerne forekomme hele året, hvis man spiser de fødevarer, som har proteiner, der krydsreagerer med birkepollenallergenerne.

Geografisk og klimatisk variation

Allergifremkaldende fødevarer varierer ikke kun med en persons alder, men også med hvilket geografisk eller klimatisk område en person bor i. Det kan skyldes flere forhold, fx hvilken mad der er mest almindeligt brugt, hvordan maden tilberedes, og hvilken pollen der er almindelig i området. Jordnødallergi er fx meget almindelig i USA og nogle vesteuropæiske lande, hvor jordnødden ristes, men mindre almindelig i Kina og store dele af Afrika, hvor nødden i højere grad koges.

Biokemiske mekanismer

Mekanismen ved fødevareallergi er på celle- og molekyleniveau som ved anden allergi. Den allergiske reaktion udløses af, at den mad, en person er allergisk overfor, reagerer specifikt med IgE på mastcellerne, som derefter frigiver histamin og andre stoffer, der giver en allergisk betændelsesreaktion. Reaktionen starter der, hvor kontakten mellem IgE og maden sker, men kan sprede sig til andre dele af kroppen og i værste fald blive en systemisk anafylaktisk reaktion.

Kontakten mellem maden og immunsystemet sker oftest på slimhinderne i mave-tarm-kanalen, men ved stærk allergi kan en allergisk reaktion udløses af mad i munden, berøring af mad med læberne, øjnene eller huden eller indånding gennem luften, fx af støv fra en pose peanuts eller damp fra en gryde med fisk.

Symptomer på fødevareallergi

Symptomerne ved en fødevareallergireaktion kan komme fra næsten alle organsystemer, men symptomer fra huden og fordøjelsessystemet, fx munden, maven eller tarmen, er mest almindelige. Almindelige symptomer omfatter nældefeber, hævelse i halsen, munden eller læberne, diarré, opkast, mavesmerter, astma, kløe, hovedpine og opblussen af atopisk eksem.

Anafylaktisk shock

Den mest alvorlige reaktion er anafylaktisk schok, som i sjældne tilfælde kan føre til hjertestop og død. Det er grunden til, at mennesker, der tilbereder eller serverer mad, skal tage alle oplysninger om, at nogen har fødevareallergi, meget alvorligt.

Mængden af mad, der skal til, før en person reagerer allergisk på en fødevarer, kan afhænge af situationen. Alkohol, febernedsættende og smertestillende medicin, fx acetylsalicylsyre og NSAIDs, samt andre typer af medicin, fx betablokkere, kan medføre, at der lettere kommer en allergisk reaktion. Fysisk anstrengelse efter måltidet kan også medføre, at en person reagerer alvorligere og på meget mindre mængder mad. Fysisk anstrengelse kan hos enkelte være afgøremde for, om der forekommer en reaktion efter måltidet, hvilket kaldes anstrengelsesudløst fødevareallergisk reaktion. Mængden af mad, der skal til for at udløse en allergisk reaktion, kan også være lavere før menstruation eller ved samtidige infektioner.

Diagnosticering af fødevareallergi

Diagnosticering af fødevareallergi er ofte vanskelig og ressourcekrævende. En god sygehistorie (anamnese) med observation af, hvad en person tåler og ikke tåler, er grundlaget for diagnosen. Derudover er laboratorietests et nyttigt hjælpemiddel. Laboratorietests indebærer hudtestning (priktest) og måling af specifikt IgE i en blodprøve.

Fødevareallergi kan også diagnosticeres gennem komponentdiagnostik, som kan være nyttig. Med denne metode undersøges, hvilke enkelte allergener i maden, som en person har IgE-antistoffer mod, i tillæg til en almindelig specifik IgE-test mod alle fødevarens allergener. Mange personer, der får et positivt resultat i en sådan test, har dog ikke allergi og tåler godt den mad, som testen slår ud mod. En positiv allergitest er derfor alene ikke nok til at stille diagnosen fødevareallergi. En persons sygehistorie er hovedgrundlaget.

Eliminationsdiæter og fødevareprovokationer er også nyttige metoder til at påvise fødevareallergi. Nogle få hospitaler kan udføre dobbeltblindede placebokontrollerede madprovokationer (DBPCFC), der betragtes som guldstandarden i fødevareallergidiagnosticering.

Behandling af fødevareallergi

Akutte allergiske reaktioner mod mad kan være af alle styrkegrader fra milde symptomer til livstruende anafylaktiske reaktioner. Personer med alvorlig fødevareallergi vil ofte være udstyret med adrenalinsprøjter, en EpiPen® eller tilsvarende, som bør anvendes hurtigt samtidig med, at der omgående tilkaldes medicinsk hjælp. Den allergiske person bør ligge med hævede ben, indtil medicinsk personale ankommer. Hurtig hjælp kan være livreddende, så det er vigtigt ikke at afvente, hvordan den allergiske reaktion udvikler sig.

Udover behandling af akutte reaktioner er den eneste etablerede behandling for personer, der har fået stillet diagnosen fødevareallergi, at undgå den mad. Det er dog ikke let at gennemføre fuldstændigt i praksis og kan især hos børn føre til social stigmatisering. Det kan også resultere i mangelfuld ernæring, hvis den allergiske person ikke er omhyggelig med kosten. Grundig diagnosticering og undersøgelse er derfor vigtigt for at finde ud af, om det er nødvendigt at undgå visse fødevarer og leve på diæt, og fødevarer bør aldrig fjernes fra børns kost over længere tid uden, at det sker i samråd med læge.

Diæt

At leve på en diæt med et begrænset udvalg af fødevarer giver først og fremmest en række praktiske og sociale problemer. Forskning viser, at en person sjældent formår at undgå en fødevare fuldstændigt i lang tid. For voksne vil de fleste diæter have små konsekvenser for næringsindtaget. Der er større risiko for mangelfuld ernæring og fejlernæring for børn og unge i vækst, især hvis barnet ikke kan spise basisfødevarer som mælk, fisk og æg. Det er derfor meget vigtigt, at den allergiske person får individuel vejledning og konkrete råd om sin kost, og at det med års mellemrum undersøges, om den allergiske person stadig er allergisk.

Hyposensibilisering

Hyposensibilisering, som også kaldes allergivaccination, er i udviklingsfasen som behandling ved nogle fødevareallergier.

Læs mere i Lex

Kommentarer