sort - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk svartr.[1]

Udtale

Adjektiv

sort (intetkøn: sort)

  1. En farve.

Oversættelser

Engelsk: black (en) Esperanto: nigra (eo) Fransk: noir (fr) Færøsk: svartur (fo) Græsk: μαύρος (el) Italiensk: nero (it) Islandsk: svartur (is) Kinesisk: 黑 (zh) (hēi) Kurdisk: reş (ku) Luxembourgsk: schwaarz (lb) Nederlandsk: zwart (nl) Norsk: svart (no) Portugisisk: preto (pt) Russisk: чёрный (ru) (čёrnyj) Spansk: negro (es) Svensk: svart (sv) Tjekkisk: černá (cs) Tyrkisk: kara (tr) Tysk: schwarz (de) Ungarsk: fekete (hu)

Substantiv

sort

  1. ting der er af samme slags, især planter

Bøjning

Bøjning af „sort“

Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. ↑ "sort" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Udtale

Substantiv

sort (flertal: sorts)

  1. slags
  2. sort
  3. art

Verbum

sort

  1. sortere
  2. ordne

Bøjning

Kilder